Saa er jeg kommet videre sydpaa til Kerala omraadet i byen Kannur. Det er en lille lby med under en halv million indbyggere med en strand der laegger afsides fra byen, men ogsaa fra andre turister. Hvilke i gaar fik mig til at foele som byen stoerste attraktion og de foerste halvtres mennesker kom over og spurgte mig i med et ret raaddent egensl hvor jeg kom fra og mit navn. Nu kommer jeg fra Finland, fordi det er der ingen der kender og jeg hedder Michael da det er let for dem at udtale og kraever ingen forklaring. Hurtig ekspedition som ikke kraever forklaring.
De vil saa gerne have taget billede sammen med mig, og da jeg var i zoologisk have i forgaars, i Pune, begyndte jeg lidt at forstaa hvordan dyrene maa have det. Og her i Kannur er det 100 gange vildere, da der virkelig ikke er andre turister. Det vaere sagt, saa kom der selvfoelgelig 2 paa ej til mit mansion da jeg var paa vej hertil. Nej, ikke hostel, men Mansion. 55 kr. var desvaerre det billigste jeg kunne finde og saa maa jeg tage til takke med en blaeser der ikke viker, en loftpropel (kan ikke lige huske hvad de hedder) der er fjernet og et toilet der ikke kan skylle ud. Men det er afsides og vejret er godt. Hvis folk saa bare kunne passe sig selv og lade vaere med at komme over hele tiden og tro, at deres engelsk er forstaaeligt og... Ja, I forstaar det nok nu. De stirrer saa vanvittigt meget og kan ikke laese, naar man hoefligt beder dem om at smutte, saa man kan laese sin bog.

Men indere, Der er vanvittig mange af dem, alle vegne og alle steder. Der er dem der har penge og dem der ikke har. Dem der har, gaar alle i skjorter og maaske 5 procent gaar i T-shorts. Det er ogsaa dem vi i Danmark kalder Brianer, som ser lige lidt for smarte ud til at de kan baere det.
Saa er der alle dem der ligner nogen der ikke har faaet mad i hundreder aar. Meget faa af dem tigger og jeg formaaede at gaa rundt i naesten en time i gaar pa frugt markedet, i soegen efter enrestaurant, uden at jeg blev tigget om penge. Folk proevede at saelge mig noget, men ellers ikke noget.
De er til gengaeld utrolig hjaelpsomme og dem der vil hjaelpe og kan noget engelsk goer en fantastisk indsats. Det resulterer til gengaeld ogsaa i, at de hellere vil staa og nikke ja, uvidende om, hvad man egentlig har sagt, end erkende, at de ikke forstaar.
Dem som ikke er hjaelsomme, er til gengaeld nogen deciderede roevhuller. Koekultur og en tro om, at man kan komme ind foran, bare fordi jeg er den eneste udlaending, og derfor ikke boer faa den samme betjening som dem, har jeg oplevet mange steder. Da jeg, og dette er ingen loegn, er hoejere end gennemsnittet og med en dybere stemme end mange, saa faar de sgu ikke lov til at komme foran. No, Sir.
Og det er en anden ting. Alle siger sir til en og det siger man ogsaa tilbage. De har et ord fra det paa indisk, jeg selvfoelgelig har glemt, som de bruger lige saa tit. Formoder det er ligesom som "san" paa japansk.

Og naar vi nu er ved det japanske, saa har de noget mad, thali, som bestaar af ca. 5-6 forskellige retter serveret i smaa skaale, hvortil man spiser ris og broed til. I stedet for ingefaer, faar man dahi, som er noget youghurt som jeg lidt mistaenker for at man skal spise i mellem for ikke at faa en smagforstyrrelse eller saa er det en slags dessert. Hvis jeg spoerger om saadan noget svaert i restauranten, saa faar jeg bare en portion til. Men Thali samger i hvert fald godt. Andet indisk jeg har faaet har smagt mindre godt.

Der er stadigvaek koerer i gaderne i alle byerne.

Hvad ellers. Jeg var som naevt tidligere i zoo hvor jeg saa de mest triste dyr nogensinde. En hvid tiger er ganske enkelt mindre imponerende, naar den render rundt paa toerret graes, som er saa blottet for frodighed at selv den mest betrampede plet paa Roskilde Festival mandagen efter, ville vaere et stykke af paradis. De eklamerede ulve og elefanter saa jeg aldrig og en oern i fangeskab, er ganske enkelt for dumt. Specielt naar man kigger op, og ser dem ret tit.

Min planer den sidste er uge, er ikke rigtigt lagt endnu. Bevaeger jeg mig meget laengere sydpaa, vil der bare vaere det laengere at skulle tilbage, saa jeg bliver nok her til i morgen og tager lidt, men ikke meget laengere sydpaa. Maa lige

Jeg blev faerdig med Churchill bogen, hvilke betyder, at der er godt 1500 gram mindre at baere paa.
Jeg vil smutte igen. Stranden, en bog og masser af vand og is kalder. Her er godt 30-35 grader og ingen tegn paa at det aendrer sig.

Ha det godt derhjemme og soerg lige for at fortorvet er ryttet fra Frederiksberg Metro naar jeg kommer hjem kl. 5 om natten eller hvornaar det nu er, det er.

p.s. I bussen hertil formaade jeg at se en hel indisk film. Det er maaske det mest sorte og underlige jeg nogen sinde har oplevet. Hvorfor skal de danse saa meget i deres film, er mig en gaade. Stod det til Indien, kunne verdensfreden sikkert ordnes gennem danseundervisning og vegetarmad.