BULA! Det var et stoerre projekt at komme til Fiji, eftersom en mand var steget paa det forkerte fly – forsinkelse. Al bagagen maatte omrokeres, da der pludselig skulle en hund med flyet – yderligere forsinkelse. Vi kom til Fiji og alt var glemt, da vi blev modtaget af storsmilende, syngende kvartet med guitarer og en ukulele. Dejlig velkomst.
Foerste overnatning var paa fint hotel i Nadi (udtales Nandi). Her stiftede vi bekendtskab med Jesper og Christian, som var faetre fra Vejle. Dem fulgtes vi med stort set hele turen – det var sjovt. Det var dem der valgte at oplyse os om at der havde vaeret tsunami-varsel den dag vi var i Nadi. Der skete heldigvis ingenting.
Den foelgende dag skulle vi med Yasawa flyer, som var en gul baad, der skulle sejle os rundt mellem de smaa oer. Vi skulle foerst til Taweva, som er en del af Yasawa-oerne mod nord. Her blev vi, endnu en gang, moedt af storsmilende fijianere (ogsaa kendt som bulaer). De raabte BULA og vinkede til os. Da vi kom i land hilste de paent med haandtryk og velkomstdrinks. Vi var langsomme til at tjekke ind, hvilket viste sig at vaere en fordel, for vi fik tildelt en trepersoners suite, lige ned til vandet. Jesper og Christian fik honeymoon suiten. Om aftenen skulle man gaa sammen med sine landsfaeller og arrangere et underholdningsindslag fra ens hjemland. Der var os tre, Jesper og Christian og Sofie og Anne fra Nordjylland, som det viste sig at vi havde en masse faelles bekendte med. Verden er lille. Vi valgte at arrangere en oelstaffet, da drengene naegtede at synge nationalsangen. Selvom selve staffetten blev en smule kaotisk fik vi ros bagefter. Personalet sang afskedssange for os og da vi skulle ombord paa baaden fik vi baade kram og kindkys.
Efter to dage paa Taweva sejlede vi mod naeste stop. Paa baaden moedte vi Sanne og Heidi, som vi ogsaa havde moedtes med i Australien. Det var virkelig pudsigt. De var desvaerre en dag bag os hele tiden og skulle til Taweva, hvor vi jo lige kom fra. De to foelgende dage brugte vi paa et cruise-skib, der hed Wanna Taki, som ikke sejlede. Der var mulighed for at snorkle, dykke og sejle i kajak, men det var aalt for aktivt for os – solbadning var hvad vi kunne holde til. Rie snorklede dog, vil hun gerne lige naevne. Vi maatte her sige farvel til Jesper og Christian, da de skulle videre sydpaa.
Paa baaden mod sidste oe-stop moedte vi Sofie og Camilla fra vores Kiwi-bus. Det var saaaa dejligt at se dem igen. Det var ogsaa ret pudsigt. Vores sidste oe, South Sea Island, var en meget lille bitte oe, hvor man kunne se fra den ene side af oen til den anden. Vi brugte en stor del af aftenen paa at se en fantastisk smuk solnedgang og forsoege at forevige det paa billeder.
Vores sidste dag paa Fiji brugte vi paa et sejlskib, der hed Seaspray. Der var mad og drikke ad libitum, saa det var laekkert! De sejlede os ud til Cast away-island, som hed noget andet paa fijiansk, men havde faaet det noget mere engelskklingende navn, fordi det var her Tom Hanks-filmen Cast Away blev filmet. Her snorklede vi lidt, men maatte give op overfor de stikkende/bidende mini-brandmaend. Vi blev sejlet til en af de stoerre landsbyer i omraadet med hele TOhundrede indbyggere. Her var vi til Kava-ceremoni. Kava er en fijiansk nationaldrik, som baade i smag og udseende minder om tynd mudder. Vi smagte paa det og fik bagefter at vide at det var et mildt nakotikum. Undskyld moedre og faedre. Hov. Vi maerkede dog ikke noget til det.
Vi var rigtig heldige med vejret paa Fiji, for vi havde hoert at der regnede rigtig meget paa denne her tid af aaret, men vi havde stort set kun sol, saa vi brugte tiden paa at ligge i haengekoejer, bade, sole, spille kort/norsk yatzy (som bare er en udvidet udgave af det danske), drikke fiji-bajer, sige “bula”, faa myggestik, sole lidt mere og nyde vores tilvaerelse. Det var lige til at holde til. Vi sendte mange tanker til jer derhjemme. Fiji levede fuldt ud op til forventningerne. Rie sagde da vi arrangerede rejsen “jeg vil bare saa gerne ud paa en lille palme-oe” og det maa man sige vi kom. Det kan godt vaere at der var rigtig smukt, men de levede ret primitivt. Internet var ikke noget de broed sig om, vi havde ikke elektricitet hele dagen og nul mobilsignal.. Men det var ikke noget der betoed noget, for de virkede alle sammen glade og tilfredse. Det kan godt vaere at danskerne er blevet kaaret til det lykkeligste folk, men saa er fijianerne i hvert fald det gladeste.