Vi har i dag rundet vores anden uge i New Zealand. Her er helt fantastisk.

Vi landede i Christchurch fredag 27. alt for sent om aftenen. Efter lidt roden rundt med nogle taxier og shuttlebusser kom vi frem til vores foerste NZ-hostel i New Brighton, 10 km fra Christchurch C. Loerdag og seondag gik med at undersoege Christchurch og vaenne os til New Zealand. Her er rent faktiske billigere end Australien, hvilket vi ikke havde forventet, saa det var en positiv overraskelse. Til gengaeld er her nok ca. 10 grader koldere. Loerdag fik vi shoppet en smule til vores allerede fyldte rygsaekke og i den kulturelle afdeling saa vi en ung gruppe maorier danse (og raabe) noget traditionelt maori-dans. Soendag hoerte vi triffin’s boys choir (et af londons stoltheder) synge i katedralen paa Cathedral Square.

Dagen efter, klokken alt-for-tidligt skulle vi moede op ved Base Hostel, hvor vi skulle med Kiwi Experience for foerste gang. En enormt morgenfrisk buschauffoer hilste velkommen med hoej heavy metal og kiwi-slang, som vi efterhaanden har vaennet os til (og er kommet til at holde af). Such as: co-cool, sweet, sweet as, aaabsolutely gorgeous, that’s too easy etc. Foerste tur gik til Kaikoura (hvor vi faktisk er igen lige nu). Kaikoura er beroemt for deres store antal af hvaler, delfiner og saeler som skyldes noget med deres havformation (noget med noget dybt vand). Der er rig mulighed for at komme paa whale-watching og svoemme med delfiner og saeler, men det goer vi ikke i. Det er aaalt for dyrt. Det er ogsaa her i byen legenden om New Zealands opstaaen kommer fra: en maori hoevding fiskede og fik saa pludselig nordoen paa krogen og trak i land. Well done! Vi boede/bor paa virkelig nice lille hostel med udsigt. Rigtig hyggeligt sted med vindrueranker over det hele. Sweet! Paa vores foerste tur hertil havde nogle drenge vaeret paa fisketur, hvor de havde fangede allerhelvedes mange fisk, som vi fik lov til at smage. bl.a. perch, som smagte rigtig godt.

Efter Kaikoura (1. etape) gik turen et smut forbi Picton, som er byen der forbinder nord- og sydoen via faerge og fly. Her moedte vi foerste gang den chauffoer, der skulle koere os ned langs vestkysten til Queenstown. Soede, soede Cam. Dagen endte i Nelson, hvor vi boede paa endnu et hyggeligt hostel. I Nelson fandtes Centre of New Zealand, som man kun kunne komme frem til via en virkelig haard og varm gaatur op ad et bjerg (okay, mindre bjerg). Vi overlevede turen og noed den smukke, smukke udsigt med kyst til den ene side og bjerge til den anden. Nelson er altid en fyldt by, naar det gaelder backpackere, saa der var totalt crowded om morgenen da bussen skulle fyldes. Der var saa mange rejsende at der maatte to busser til at koere samme rute. Sofie maatte bruge en smule overtalelse til at faa Rie og Charlotte med som de sidste to paa bussen, men det lykkedes heldigvis.

Westport var naeste stop. Egentlig en by uden ret meget at byde paa. Det der nok sat det stoerste praeg paa den by, var at vi fandt to rigtig soede danske piger. Sofie og Camilla, som vi har fulgtes med siden - indtil igaar. Rie oplevede lidt udover hostellet, da hun tog paa ridetur. Hun red naermest gennem baade ild og vand. I hvert fald vand. Co-cool. Vi fik os et par carlsberg, der jo kan faa nostalgien frem i selv den bedste dansker. Vi endte paa byens eneste bar og drak et par oeller mere og kom for foerste gang rigtig til at snakke med dem fra vores bus, som hovedsageligt bestod af britter og et par enkelte hollaendere. Good times. Efter saadan et par oel var det enormt haardt (for nogen) at skulle paa 40 min.s vandretur gennem smukt landskab, den efterfoelgende dag. Damn you, Cam. Det var godt nok smukt og vi fik moedt (og lugtet) nogle saeler. Om eftermiddagen holdt vi ind ved en salvation army, hvor der skulle koebes udklaedning til aftenens udklaednings fest ved LAKE MAHINAPUA. Festen blev holdt ved NZ aeldste hostel (med NZ’s aeldste mand (ca) som host) Festens tema var Pimps, ho’s and bad taste. Rimelig meget skod tema, men vi fik da noget sjov ud af det. Charlotte var the king of pimps, Hugh Hefner og Sofie og Rie var bare almindeligt grimme. Rie blev dog senere paa aftenen degraderet/opraderet til highway-whore. Festen var hel vild og vi fik snakket med ca. alle fra vores bus + den bus vi fulgtes med hele vejen.

Naeste dag skete der det fantastiske, at Charlotte vandt en 3. plads for bedste udklaedning. High five. Hun vandt dvd+billeder betalt ved et bungy jump. Stress!
Franz Josef var naeste stop. Byen er ikke meget andet end en gletcher. Vi meldte os paa heldagstur paa gletcheren, som skulle foregaa dagen efter vores ankomst. Paa gletcher-centeret fik vi udleveret store blaa regnfrakker, regnbukser, vandrestoevler, hue, vanter og crampons (som er pig-sko, der kan spaendes udenpaa vandrestoevlerne). Vi blev inddelt i mindre grupper og gik saa ellers bare opad is. Samlet sig fik vi gaaet 8 timer, saa der var ikke noget at sige til at musklerne var noget oemme dagen efter, da vi ankom til Wanaka. En rigtig hyggelig by, med blaesende vejr. Om aftenen var vi til Quiz-night paa hostellets bar. Folk var lidt traette, saa der var ikke saa meget gang i den. Resultatet af quizzen snakker vi ikke om.

Queenstown var naeste stop. Her havde vi valgt at tilbringe 3 naetter, for det er en by hvor der sker en hel masse. Foerste aften var udnaevnt til den helt store festaften, fordi det er i Queenstown grupperne bliver oploest. Vi havde et brag af en fest med karaoke og det hele. Vi stiftede ogsaa bekendtskab med teapots, som er en blanding af en masse forskelligt sprut, serveret i en tekande. farlig opfindelse, som er den direkte opskrift paa massive toemmermaend. Dagen efter stod paa turens stoerste adrenalin-boost. Vi skulle nemlig bungyjumoe fra New Zealands hoejeste bungy-sted, Nevis. 134 meter. Pt. det 2. stoerste i verden. Fuldkommen sindssyg ide, men naar man nu alligevel er paa de kanter, skulle man jo naesten vaere et skarn for ikke at smide sig ud i et frit fald med en lille elastik om benene. Vi overlevede efter 4 timers nervoesitet (og taarer) og havde en fed dag. Vi fik en grim, gratis t-shirt (nu degraderet til nattoej), men valgte alle sammen at supplere med en paenere model, som vi alle tog paa i byen om aftenen. En smule kikset, men det maatte vi godt, for vi havde fandme bungyjumpet. Dagen efter var det modsatte af adrenalin-praeget. En 5 timers bustur til Milford Sound, som er en del af deres smukke fiordland. Hjemmefra havde vi betalt for en faerge-cruise med frokost inkluderet. lige hvad man havde brug for, efter et par hektiske dage uden for meget soevn. Om aftenen holdt vi nr. 2 afskedsfest, som endte i en del taarer (for nogens vedkommende), da vi her skulle sige farvel til stoerstedelen af vores nye venner. Buhuuu!

Men ak, kiwi-bussen gik videre til Christchurch (igen). Meget lang bustur, hvor vi fik set NZ’a stoerste bjerg, Mt. Cook. Flot flot. (vi er ikke saa lette at imponere laengere) En enkelt nat i Christchurch og nu sidder vi saa i Kaikoura igen. Imorgen gaar turen til Picton, hvor vi skal sejle til Wellington paa nordoen, som bu the way er New Zealands hovedstad.



Det var det, for nu.. Sweet!

- Sofie, Charlotte og Rie.