Vi ankom i Buenos Aires efter meget stressende lufthavnsoplevelse i Lima, indvolverende uforudset lufthavnsskat (som ikke kunne betales med visa), ries forsvundne visakort samt den der "fuck-vi skal- vaere-ved-gaten-om-5 min -og -vi -staar -stadig -i -koe- til-security" -kinda stress. Men efter en mindre spurt gennem lufthavnen naaede vi det paa maalstregen. Vi landede i Buenos Aires ved 5-tiden om morgenen uden nogen hoteltransfer, men med booket hostel fra dagen efter. Vi bestilte straks en taxa og blev fraktet til hostellet. Heldigvis blev vi der modtaget af utroligt venligtsindet asiaterreceptionist, som gav os lov til at laegge os til at sove i et vaerelse, paa trods af at check-in foerst var kl. 12.00.
De naeste dage blev brugt paa at undersoege omraadet af Buenos Aires, hvor vores hostel laa; San Telmo, der er byens kunstnerkvarter. Der var super hyggeligt og Buenos Aires levede fuldt ud op til at vaere Sydamerikas Paris. Der var brostensbelagte gader samt hyggelige butikker og cafeer. Paa fjerde dag skiftede vi til GAP hotellet, hvor vi skulle moedes med vores gruppe dagen efter. Dette hotel var placeret i centrum. Vi vandrede lidt op og ned af en meget lang shoppe-gaagade, og fik vidst ogsaa shoppet lidt faktisk. Rie fik ved den lejlighed stjaalet sin pung, inkl. Fies nyligt udlaante mastercard, og begyndte at foele sig meget uheldig. Lidt sightseeing blev det ogsaa til. Teatret, obelisken, havnen samt Evitas grav blev inspiceret.

Foerste aften med vores GAP-gruppe var vi ude og spise buffet med et par stykker derfra. Det var rigtigt hyggeligt og nogle af os blev ret fulde af den vin der var inkluderet i prisen (man fik en hel flaske vin pr. naese). Der skal ikke naevnes nogen navne, men sjovt var det.
Dagen efter gik turen videre. Vi skulle med faerge til Colonia i Uruguay. Det var en meget lille by placeret lige ved siden af en flod og vores hotel var placeret lige ved flodbredden. Der var utroligt flot og idyllisk. Dagen blev brugt med lidt frustreret vandring i jagt efter cafe eller supermarked der gad tage visa (da vi endnu ikke havde nogen uruguayske pesos). Til sidst fandt vi dog en. Og mere er der vidst ikke at sige om det. Om aftenen gik vi ud med vores gruppe igen.
Dagen efter fulgte en mindre bustur til Montevideo. Vi er ret enige om at Montevideo egentlig ikke er noget at skrive hjem om. Mindede lidt om oesteuropa naar oesteuropa er rigtigt daarligt. Der var meget graat og ganske koldt. Saa den naturlige loesning paa saadanne problemer er jo at drikke sig rigtig fuld. Hvilket vi gjorde. I selskab med turguide og medrejsende. Paa trods af at Montevideo var ret nederen, endte vi med at bonde rigtigt meget med to rigtigt soede koebenhavnske piger - Lisa og Josefine samt hollandske Amber. Og vi blev tilsammen the Lady biatches. Ifoelge turguide Zaida :)
Efter Montevideo fulgte Salto, en om muligt endnu mere nederen uruguaysk by. Der var ligesaa graat som i Montevideo, men byen var blot en del mindre. Det var absolut umuligt at finde sig en aaben bar mandag aften - altsaa helt aerligt! Men de havde en god og billig cafe med god pizza, hvilket jo utvivlsomt er et plus.
Dagen efter gjorde vi klar til turens hidtil laengste bustur paa 16timer. Vi koebte slik, drikkevarer, mad og masser af snacks og saa var vi klar ved 16tiden.

...efter en laang nat med ret daarlig soevn vaagnede vi op i Foz Iguazú, den brasilianske by ved Iguazú-vandfaldet. Her laessede vi vores ting af og begav os afsted mod den brasilianske side af vandfaldet. Det var virkelig flot og der blev nok taget billeder fra enhver mulig vinkel, med enhver mulig indstilling, samt med enhver mulig posering foran. Men saadan skal det jo ogsaa vaere. Dagen efter var Rie blevet syg og fik derfor ikke oplevet glaeden ved Iguazú fra den argentinske side, til gengaeld fik hun laest sin bog faerdig. Efter sigende skulle det vaere flot dog. Vandfaldet. Om aftenen var der lagt op til stort grillparty hvor alle (undtagen Rie) skoed lidt penge i boessen og derefter fik ubegraenset grillmad og oel. og den brasilianske nationaldrink; caipirinha. Ganske okay koncept faktisk. Rygterne og billederne vil vide at det var en god aften. Fie og Kramer kom meget sent, meget vaade (efter en tur i poolen) ind paa vaerelset for endelig at gaa til ro. Ri evar meget utilfreds med sine vaerelseskammerater. Hovsa.

En dag og en bustur senere havde Rie det bedre og vi var ankommet til Paraty. En af Brasiliens aeldste byer med sine 500 aar paa bagen. Byen var hyggelig og lille og vi noed derfor det aendrede klima i flotte omgivelser. Den foerste hele dag i byen brugte vi paa en baadtur (sponsoreret af GAP pga. forsinket og for lille bus dagen forinden - hvilket resulterede i at vi maatte splitte gruppen op) ANYWAYS, alt var glemt og tilgivet da vi kom i paa vandet og kunne nyde sol og vand og afslapning ovenpaa et par hektiske dage.
Med nyindkoebte Havaianas (brasiliansk fremstillede klipklappere) under armen gik turen videre. Denne gang til Ilha Grande (den store oe). Og naar det er en stor oe, kan man jo ligesaa godt kalde den det. Der var utroligt flot og groent over det hele. Palmer med bananer hang over poolen og tropiske blomster var at finde alle steder. Rent paradis. Her havde vi endnu tre yderst afslappende dage med strand, vand sol og en enkelt baadtur. Hele gruppen havde meldt sig til en Caipirinha-baadtur, altsaa en baadtur som alle andre, men med den lille forskel at caipirinhaer, frokost samt alle andre drikkevarer var gratis dagen igennem. Et par medlemmer af gruppen havde en lillesmule toemmermaend, hvilket gjorde indtagelsen af caipirinhas en smule vanskelig, men i loebet af eftermiddagen kom de fleste dog efter det.
Den sidste dag paa oen blev brugt ved poolen paa hotellet, med de uundgaaelige afbrydelser som frokost og aftensmad i bund og grund er. Rie viste sig fra sin aktive side og valgte sammen med Amber at gaa den 10min lange gaatur hen til oeens sorte strand. Der findes en forklaring paa hvorfor sandet er sort, men jeg har glemt det. Flot var det dog.

Dagen efter gik turen endnu engang videre. Til Rio. Det havde vi alle glaedet os meget til. Vi tog forholdsvist tidligt afsted fra oeen (meeget tidligt faktsik) og ankom ved frokosttid til Rio. En times tid senere var vi klar til citytour rundt i byen. Vi fik set Jesus (38m hoej, med meget lille indbygget kirke), Samba-gaden (hvor de professionelle sambagrupper danser rundt naar der er karneval), en meget farverig trappe, som en lidt saer men ogsaa meget sej gammel mand havde lavet, med fliser fra hele verden. Da vi ankom gik der lidt Iguazú i den, og der blev taget billleder fra stort set alle vinkler. Fliserne fra Danmark fik ekstra meget opmaerksomhed. Dernaest tog vi hen til the sugar loaf (maerkeligt navn). Det var en slags svaevebane-lift, som transporterede folk (mest turister) op til et meget hoejt bjerg hvorfra udsigtenover Rio var fantastisk. Vi kom der op ved 17-18tiden og saa dermed byen forandre sig til smaa glimtende lys der oplyste natten. Meget smukt og meget imponerende.
Om aftenen skulle vi fejre Lisas 22aars foedselsdag, som ville forekomme faa timer senere, naermere bestemt den 24.maj. Derfor var der ingen hvile ovenpaa en lang dag, men derimod ubarmhjertig aktivitet bestaaende af god mad og dernaest gode oel og drinks paa naerliggende bar. Traetheden var lige ved at overmande et par af os, men heldigvis hjalp det med lidt drinks og masser af godt selskab. Vi havde en rigtig sjov og hyggelig sidste aften i selskab med vores gruppe og Lisa fik en god begyndelse paa sit 22. aar.
Dagen efter stod den paa toemmermaend paa Copacabana-stranden, hvor der blev smurt masser solcreme og tanning oil paa, saa vi kunne faa den helt rigtig kuloer. Desvaerre gaar solen allerede ned ved 16-tiden, saa vi maatte "desvaerre" ty til shopping. Det samme skete dagen efter, da vi om formiddagen blev vokset, hvilket goer huden meget foelsom overfor sol, sand og vand. Onsdag var sidste dag med Josefine og Lisa. Vi tog en minicap til Ipanema-stranden - den skulle ogsaa opleves. Stranden var ikke meget anderledes end Copacabana, men man kunne dog godt se at det var her "det finere borgerskab" holdt til. Og boelgerne var vildere. Om aftenen tog vi paa den samme restaurant som vi ogsaa havde fejret Lisas foedsesldag og spiste god mad og snakkede en masse. Tilbage paa hostellet maatte vi tage en taarervaedet afsked med pigerne, der skulle til Sao Paolo og besoege en veninde. I dag, den sidste dag, har Rie faaet massage og en facial, mens Sofie og Charlotte fik manicure og pedicure, saa nu er vi alle klar til en laaaang hjemtur. Vi tager ud til lufthavnen om et kvarters tid - vi har besluttet os for at tage derud tidligt, fordi vi har saa mange ting der skal ordnes og intet maa gaa galt.

Konklusion paa hele turen: det har vaeret pisse fedt!!
.. og nu skal vi altsaa afsted til lufthavnen. Vi ses imorgen aften.