Der findes ingen regler om vigepligt i Vietnam. Og der findes kun meget få lyskryds – og de har mest karakter af vejledning – ikke regulering. Så derfor kører man bare lige så stille ud i krydset, eller trækker over i en anden vognbane mens man dytter – og der dyttes konstant. Selv på øde bjergveje – og især i svingene, for at gøre eventuelle modkørende opmærksom på, at vi er på vej, de kunne jo være midt i en overhaling…

På turen til Ba Be Nationalpark kørte vi faktisk 450 km før vi oplevede det første uheld, men så fik vi også 2 inden for 5 min. Først kørte vi ind i en taxa, der af en eller anden grund var standset midt på vejen, heldigvis nåede chaufføren at bremse næsten helt ned inden vi ramte. Lidt senere kørte en motorcykel op bag i en bil ved siden af os. Der også var standset op, og motorcyklen bag ved igen troede at han lige kunne snige sig ind mellem de to biler, men det kunne han ikke, så han kørte ind i siden på os. Begge episoder blev håndteret med kølig ro, og vi kørte videre uden personskade og kun med små materielle skrammer.

Så moralen må være, at hvis du skal undgå ulykker i trafikken i Vietnam, skal du hele tiden holde dig i bevægelse og sørg for alt i verden om at dytte!

Som fodgænger gælder de samme regler: der er ingen regler! Så hvis du skal krydse vejen, venter du på et passende hul (hvilket vil sige mere end 5 meters afstand mellem 2 motorcykler), og så træder du ud i trafikken og bevæger dig stille, meget stille, og roligt over vejen, mens motorcykler og biler kører tæt fobi foran og bagved dig. Så længe der ikke er pludselige bevægelser og man holder godt øje, sker der ikke noget. Vi så ingen påkørsler eller tilskadekomne, mens vi var der. Men det kan være pænt stressende at krydse vejen ved et vejkryds, hvor der er trafik fra alle 4 sider samtidig.