|
25.04.2010 De voksne kunne ikke rigtigt finde ud af, om vi skulle blive på Koh Chang en dag mere, eller tage videre idag. Enden blev dog at taskerne blev pakker om formiddagen, da vi ikke rigtigt kunne finde på anden at lave end at ligge ved poolen. Det lyder mærkeligt men det kan man altså også blive træt af. Selv ungerne har ikke været meget i poolen de sidste par dage. Så vi checkede ud af hotellet, og gik over for at få morgen iskaffe og sige farvel til ungerne på M&D, som vi har haft det så sjovt med hele uegen. Da vi kom over og fortalte dem, at vi ville rejse idag blev de helt bestyrtede. De fortalte en masse om tæt trafik og masser af vand. Vi forstod ikke helt hvad de mente, men det kom vi til. Inden kom Flook og Boo og gav vores unger nogle flotte tegninger, som de selv havde lavet. Det var meget rørende at se, at de oprigtigt var meget kede af, at vi rejste. Jane benyttede ventetiden til at købe et par gaver mere til jer derhjemme ved en omrejsende købmand der lige kom forbi, ja de lokale får alt til en hel anden pris, han var tydeligt ærgelig over, at de hjalp mig med at prutte. Vi siger ikke mere!! Da der var gået en times tid, gik vi over for at hente taskerne, mens ungerne legede på restauranten. Da vi kom tilbage havde de slæbt store plastikspande frem og havde fyldt dem med vand, og ungerne var i fuld gang med en ordentlig gang vandkamp. Far blev noget stram i betrækket, da han lige havde set frem til at komme på taxien og så afsted på dagens rejse. Men nu var de jo våde, og havde det sjovt, så vi kunne jo lige så godt slå os ned i en times tid, mens de legede. Vi skal jo ikke nå noget, andet end et fly om 5 dage! Der gik ikke længe inden vi kunne se naboerne trække vand frem og stille et stort stereoanlæg frem ved vejen. Lidt efter begyndte de at spille højt dansemusik og politiet kom kørende. To minutter efter kom en lang karavane kørende med smukt udsmykkede biler og folk der dansede på ladet. Det var både private og hotellerne der havde gjort sig stor umage med at pynte op. De fleste havde store spande med på ladet med vand og is, som de kastede ud over folk som tilgengæld kastede vand på dem. Det var super hyggeligt for os alle, og der gik ikke længe inden alle stod på gaden og dansede rundt i vand, mens ungerne skreg af grin. Paraden kørte frem og tilbage og gaden sejlede af vand og vi forstod nu, hvad det var de havde ment med, at vi da ikke kunne tage afsted idag. Men da paraden havde kørt forbi to gange, begyndte folk at ryde op, og der var ikke mere vi kunne gå glip af, så vi tog taskerne på nakken og stillede os over på den anden side af vejen og ventede på en taxi. Men der kom ikke rigtigt nogen, så Jane fik arrangeret med en af de lokale, at han kunne køre os til færgen med hans pickup. Ungerne kom ind i bilen sammen med Jane, mens Michael og taskerne og en af de lokale sad på ladet. Over stok og sten det gik med fuld fart over bjergene, mens de lokale kastede vand efter de to på ladet! Et sted gik trafikken helt i stå, og der gik ikke længe inden, der stod en og ville give Michael talkum på kinderne. Det var helt fint, problemet var bare, at det var et signal om, at det var ok for alle andre at kaste vand efter os. Så Michael var godt våd, da vi kom frem til færgen 10m minutter før afgang. Vi kom over med færgen og videre til Trat i en taxi og fandt vores guesthouse. Her er ret hyggeligt og meget provins agtigt. I den gamle bydel, hvor gaderne er smalle og snoede ligger forskellige guesthouses og små barer, hvor alt står på engelske, men går man over til det overdækkede marked og videre på nightmarked, så er der ikke ret mange turister. Men vi var på jagt after WiFi, så vi kunne få ønsket Mo’far tillykke med dagen, men pga tordenvejr virkede deres netværk ikke, på den ellers utrolig hyggelige cafe vi fandt. Meget kunstnerisk indrettet, med masser af bamse og andet legetøj, så ungerne legede med alt pyntet. Menuen var kun på thai, så vi fik pad thai, fried lais og tom yam..uhm fantastisk godt! 26.04.2010 Det er fedt at være et sted der ikke er turistet, hvor der ikke er en eneste surverirbod på deres marked, der summer af liv og handel. Der er ikke nogen der råber efter en, og der er endnu ikke noget der hedder turistpriser! Men her er MEGET meget varmt, så Mich og Tobias blev parkeret på en cafe under en fane med kolde drinks, mens Emilie og Jane kikkede på marked. Emilie fik købt lidt tøseting til sig selv og kusine Sofie, Jane fik ikke rigtig købt noget, men det var en oplevelse at se på alle deres køkkenting, og selvfølgelig alle deres råvarer. Tilbage til guesthouset til en ordentlig omgang Uno. Så kom der regn og torden vejr et par timer, heldigvis tørvejr igen, så vi tog på night marked, det bedste vi har været på, fedt igen at se de lokale handle, vi fik fishcakes, satay, dimsum, suppe, æbleskiver med kød i og kethup på, samosoer, kyllig tempura og mini tørre pangekager med merengs og krymmel. Indimellem lidt kløen i næsen og svien i øjnene pga stegt chilli og andre krydderier. (Lidt økonomi: Her betaler vi 200 bath (100= 17 kr) for et lille værelse med fane, en dobbeltseng og fælles toilet/bad, så vi har to rum. Koh Chang 900 bath for stort værelse med dobbeltseng og ekstra opredning, eget toilet/bad, aircon og pool, men et stykke fra stranden. Koh samui på Lamai 1200 for næsten det samme, dog lige på stranden. Ja vi har fint kunne holde vores budget på 600kr om dagen i Thailand, for overnatning, mad og transport, for os alle fire. I Cambodia brugte vi næsten det samme, fordi aircon er meget dyrt, men uundværligt, når man ikke er ved havet på denne årstid. På Tempelafgifterne og transport til templerne brugte vi på 3 dage ca. 800kr. I Sihanokville på Otres beach brugte vi til gengæld ikke ret meget. Vietnam har været billigst med ca. 400kr om dagen, men så kommer transport oveni.) 27.04.2010 Sidste rejsedag inden rejsen hjem. Hvor vi endte på samme autoværksted, som da vi kom fra Cambodia og senere i en minibus sammen med 3 brovtne sweisiske midaldrende mænd, som syntes det var ret hysterisk, at vi insiterede på først at betale, når vi stod af ved vores hotel. De var som skoledrenge, der skal igang med at se deres første pornofilm, fulde af forventningens delirium. Pjattede og talte sweisertysk med charføren og en anden thai mand, og morede sig endnumere over, at de grinede med uden at vide, hvad de snakkede om. Hvad de ikke vidste, og hvilket jeg også selv er ret overrasket over var, at jeg faktisk forstod meget af det de sagde, og jeg kunne da heller ikke dy mig for at spørge dem, hvor i Sweitz i kom fra, på deres egen sweitzertyske dialekt! Ha! det var fanme viel spass! Og grietzi da de stod af ved GoGo street down town Pattaya! Hvor byen består af den ene bar efter den anden, kun afbrudt af massageklinikker og hoteller. Med utrolig mange mænd der passer på beskrivelsen af vores sweitsiske "venner", i selskab med smukke thaikvinder der slåser og opmærksomheden. Ja vi har set nok! Vi kørte efterfølgende meget rundt i byen før vores charfør fandt vores lille hotel, og han fik sine penge som aftalt! Igen godt fundet på nettet, et meget stille og roligt område tæt på stranden, som vi dog ikke har set endnu! Den skulle være meget beskidt og ikke et besøg værd, men brisen fra havet er en stort bonus! 28.04.2010 Nå så kom vi også igennem tyskland på vejen hjem fra denne ferie! Ja selvom vi bor i et meget pænt og roligt kvarter, er Pattaya efter solnedgang ikke et sted, man har lyst til at ens børn skal opleve. Så vi har de sidste to aftener spist Wienersnitzel, frikadellen, jægersnitzel, pommes mit zenf, i selskab med tysk radio, mange ældre tyske mænd og deres meget yngre og smukkere Thailandske koner. Ellers er dagen idag gået med shopping i Carrefour, hvor vi også kunne nyde wienerbrød og sushi (dog ikke så god, som vi selv laver den). Selv her var der utrolig mange ældre europæiske mænd og meget få ikke asiatiske kvinder! Ja det er ærgeligt vi ikke kan gøre vores shopping i Bangkok, men det er bestemt ikke et sted, man skal være lige nu!! Igen idag har der været skyderi i gaderne og midtbyen ligner en krigszone, med store barrikader af bambus og bildæk m.m.
|