04.04.2010
Turen ned til Kep gik fint selvom Sorya ikke har helt samme standard som Mekong busserne. Efter 4 timer kom vi frem til en lille søvning by med ikke ret mange turister. Vi fandt et billigt hotel hvor vi kunne overnatte. Da vi havde fået smidt taskerne af tog vi en tuktuk op forbi kongen Sihanouks sommerhus, som han byggede i 70’erne, men aldrig fik taget i brug. Det var dog ikke meget vi fik set til det, da der stod en lokal kone og ville have 2$ for, at vi kunne se stedet! Fanme nej! Udefra lignede det ikke ret meget andet end et stort nedbrændt sommerhus med en god beliggenhed. Som mange andre steder i Kep brændte de røde khmer alt ned, stadig ses utrolig mange gamle franske villaer, som spøgelseshuse, mørke og nedbrændte. Kep var kun den by franskmændene byggede, så rådhuset ses også idag som et totalt spøgelses hus, 35 år efter byen blev brændt ned! Vi tog videre til Crabmarked som ligger ikke meget længere henne af vejen. Der var en sjov statue af en konge der lignede en alf med snabelsko, bue og pil. Mærkeligt at man vil lade sig fremstille på den måde. Ungerne havde dog ikke meget tid til at kikke på statuen, de var hurtigt i fuld gang med at lege med de lokale unger. Det var sjovt at se hvordan de hurtigt kom på bølgelængde. Vi andre nøjedes med at nyde solnedgangen og tage billeder. Det var mærkeligt at se at Phu Qouc som vi var på i Vietnam ligger lige uden for kysten,- vest for os! Selvom der er sket utroligt meget de sidste 2 uger er vi ikke flyttet os ret meget længere mod Bangkok,- tværtimod.
Vi hyggede os med at se konerne på stranden stå og prutte om prisen på kraberne, og vi kunne tydeligt se at vi stadig har meget at lære. Tobias fik lov til at holde en af kraberne i hånden. De smagte forøvrigt fremragende med den lokale kampot peber uhmm. De hakker dem over på langs og serverer dem i en lækker sovs med 15 friske grønne peberkorns ranker, ca 20 korn på hver!!
05.06.2010
Vi trode at vi skulle med en færge til Ko Tonsai, men det viste sig hurtigt, at det kun var nogle store langbåde som sejlede over til øen. Det var helt fint for vandet var roligt, og vi har stadig ungernes redningsveste på slæb. Øen er virkelig ikke ret stor, og der skulle efter sigende kun være 7 lokale familier der bor her. De har dog alle lavet små bambushytter, så de er langs hele stranden. Der er ikke ret mange turister herover, så vi nyder stilheden,- specielt når dagsgæsterne tager hjem ved 4 tiden. Det minder en lille smule om Ang Thong som vi husker det med Ditte og Peter. Her er dejligt men endnu mere primitivt. Stranden er flot og man kan trods alt få de fleste fornødenheder herovre. Idag har vi ikke lavet andet end at lige under stråtaget på de små hytter, der er sat op langs stranden. Total afslapning og nyden brisen fra havet. Imorgen er det Michaels fødselsdag, som han vil holde her uden det store spetakel.
Herudover bruger vi tiden på at snakke om rejsen, og vi kan godt mærke, at det snart er ved at være slut. Vi er så småt begyndt at evaluere det gode og det sure. Heldigvis har det været meget mere af det første end det sidste. Vi begynder at planlægge fremad da cambodianerne holder nytår den 14 og alt skulle efter sigende lukke ned i 3 dage. Og vi vil ikke strande som vi gjorde i Hanoi under det Vietnamesiske nytår. Så det er med at holde tungen lige i munden og få lavet nogle rejseplaner inden det hele lukker ned. Det regner vi med at gøre i Sihanoukville, når vi når dertil om en 4-5 dages tid.
06.04.2010
Så blev Michael sgu 38 og ungerne vækkede ham med morgensang. Michael havde bestemt at vi alle bare skulle slappe af hele dagen. Vi spiste pandekager med lemon og sukker til morgenmad. Michael fik nogle flotte tegninger og en lækker pung i morgengave. Ungerne legede ved vandet hele dagen med et par engelske børn. De bor på 4 år i Phnom Phen, deres forældre er lærere ved en international skole, og de har ikke lyst til at tage tilbage til England. Jane fik en masse gode tip om gode feriesteder og hvordan tingene foregår her i landet under nytår. De fortalte også at de gerne så Cambodia udvikle sig med højere levestandart og mere turisme, men de har deres tvivl fordi regeringen er så korrupt, det er værrere her end i nabolandene!!
Sådan en dag i skyggen går utrolig hurtigt. Pludselig var det aften og dagen var gået. Det er svært at forestille sig noget bedre sted at holde sin fødselsdag, men vi savnede nu familien og vennerne omkring os.
De voksne sad i hængekøjerne under neonlampens skær på terrassen og bestemte sig for, at det alligevel er for primitivt her på øen. Det er superhyggeligt, men om aftenen er det svært for Jane at abstrahere for alle lydene og den pudslen der er overalt. Så Dia,- Jane har endelig fundet sin grænse for hvor primitivt det skal være! ja jeg tror faktisk et telt ville gøre mig mere tryg! Det var simpelthen for varmt til at sove med lukkede vinduer. Men det er nok mest det, at man ikke kender deres dyr og kryb, den ene nat gik døren pludselig op og en skygge i vinduet var ved at freake mig helt ud, sammen med lyden at en dåse der væltede på altanen!! det var simpelthed for spooky til at jeg kunne sove resten af natten!! heldigvis havde Emilie lige sneget sig over i min seng og ind under mit myggenet, så jeg kunne beskytte hende mod den eventuelle fare der lurede....!! Tobias og Mich lå fuldstændig trygt og sov i rummet inde ved siden af!!.
07.04.2010
Vi pakkede sammen her til morgen for at tage turen tilbage til fastlandet!
Turen over til fastlandet varede heller ikke denne gang ret længe, men mand hvor det varmt på havet når der ingen vind er. Vi fandt hurtigt en flink tuktuk der ville køre os de 35km fra Kep til Kampot,- og det endda til det halve af hvad vi regnede med. Det er altså umuligt at forudsige i dette land. Det var fedt at sidde i vinden og kikke på landskabet. Det lignede meget det vi har set andre steder i Cambodia. Fladt land med masser af enkeltstående palmer over alt. Heller ikke her så det ud til at folk var virkeligt fattige, og det var rart at se at det ikke flyder med affald overalt som i Vietnam. Vi kom gennem et stort område med chamfolk, der er muslimer, dog var kvinderne her ikke mere tildækkede end andre steder, her som i Vietnam beskytter de sig mod solen, alt hvad de kan, ja man tror det er mod forurening, at de har mundbind på, men nej det er mod solen, faktisk kunne man godt tro de var bankrøvere, for man kan kun se deres øjne. De har også lang handsker og strømper på, fantastiske strømper til klipklappere med storertå i! Ellers kom vi forbi bananplantager og andet frugt, samt steder hvor de høster salt fra havet.
Det er underlidt men mange khmer har et meget idyllisk billede af vesten, tror vi har meget bedre og sundere mad end de har, det tog mig lang tid at forklare en tjener på et hotel, at i Danmark har vi ikke ret mange friske grøntsager det halve at året, hvor de her i landet har utrolig mange frugter og grøntsager selv i deres tørreste og varmeste tid som er April! Deres mad er meget mere spændende end det vi laver hjemme! Ja faktisk forstod ham det ikke! Men vi har hverken i Thailand, Vietnem eller cambodia set ret mange overvægtige, faktisk tror jeg USA og DK for den sags skyld, har større problemer med fejlernæring end de har der, de spiser meget sukkerrør og deres tandstatus er derefter, men de er ikke overvægtige og ser ikke underenæret ud! Undskyld nu går der lidt nursing i dagbogsreflektionen!! -men det skal der også være plads til! Mere her end i vietnam forsøger de at tilegne sig den vestlige kultur, hvad den så end er! Ja de har helt klart et andet indtryk, måske det meget udbredte tv soap og hollywood kan få lidt at skylden!
Nå tilbage til vores rejse, vi fandt et godt guesthouse i Kampot og sidder lige nu og planlægger den videre færd. I aften skal vi have lidt godt at spise, da restauranten på Rabbit Island ikke havde det store at byde på i går aftes, ud ovetr super lækker krabbe, som Jane og Emilie smæskede. Men nu står den på fød’sdagsmiddag i aften. Måske Emilie skal have komfritte?