31.03.2010
Igår var dagen hvor de store turistattraktioner i Angkor området skulle besøges. Vi var derfor noget spændt på hvor mange mennesker der ville være. Flere mennesker har sagt til os at der er utrolig mange turister i området, men vi mødte jo ikke ret mange, da vi tog den første tur til templerne. Vi havde dog stødt på indtil flere koreanske busser, og de er altså rimeligt irriterende og larmende!
Vi stod derfor op midt om natten kl. 4.30 for at kunne være i området ved solopgang. Vi var alle noget klatøjede, da vi stod på toppen af Bakheng, men vi var helt alene dvs. der kun var en enkelt turist udover os! Bakheng er stedet hvor alle samles til solnedgang, men Michael havde læst at det var ligeså flot i solopgang. Det var fedt at være der helt alene.
Det næste store templel var Bayon, som Jayavarman VII byggede som sit centrale tempel i den mega store nye by Angkor Thom. Byen var ufattelig stor i omfang og med antallet af bygningsværker indenfor, er det ubegribeligt at de kunne nå det på 40 år. Bayon er speciel fordi templet på alle sine tårne har ansigter på hver af verdenshjørnerne. Når man går rundt vil man kunne se ansigterne gennem vinduer og døre fra mange forskellige vinkler. Rundt om templet er der også en masse unikke relieffer, som fortæller om borgernes hverdag for 800 år siden. På de fleste andre templer er det religiøse begivenheder der skildres. Det er svært at forestille sig at der omkring år 1200 boede mere end 1.million mennesker heromkring templerne, men der må have været mere frodigt dengang! Det er helt vildt, hvad de udviklede af vandsystemer til rismarkerne allerede dengang! Derudover levede de af dyrehold, fiskeri og jagt.
Det næste tempel indenfor Angkor thom vi blev kørt til i tuk tuk var Baphuon, hvor 3 ud af 4 sider er kollapset, fordi det er bygget på sandjord. De har forsøgt at renovere det siden 1920’erne, alt deres reseach og kortlægning/tegninger gik tabt under Pol Pot, så da der kom gang i renoveringen igen, havde de over 300.000 sten, sikke et puslespil!! Mange af brikkerne er fortsat ikke på plads, men de er i fuld gang! Nå vi gik gennem skoven for at lede efter Phineamakas som var det kongelig palads. Det var fedt at gå gennem junglen, med alle de lyde der er af cikader, fugle og sikkert mange andre dyr. Vi fandt stumper af store mure fuldstændigt overgroet af kæmpetræer, igen ikke ret mange turister før vi nåede ud til Elefant terrassen og Lepperking Terrace, hvor der var rigtig mange mennesker, men alligevel en stor oplevelse med masser af flot velbevaret sandstensgallerier.
Vi mødte en hel del lokale undervejs, som gik og tiggede eller solgte det sædvanlige glitterstads, malerier, hatte, smykker, instrumenter, postkort, drikkevarer osv... Det har vi altså svært ved,- altså tiggeriet og "only one dorlar""you wanna buy fore me" "madame please""one dorlar" ja man oplever nærmest at alt i Cambodia er til salg for én $, det er grotesk, specielt når man falder i snak med en munk, der taler rigtig godt engelsk og fortæller, at han blev munk for 5 år siden, fordi hans familie ikke havde penge til uddannelse! Vil I ikke nok give mig penge til uddannelse og mad? Alt er blevet så dyrt! Ja hvad skal man sige, når man har på fornemmelsen at det er fup! På den anden side har man jo virkelig lyst til at hjælpe folk i så fattigt et land, dog virker folk velernæret og glade, når altså ikke lige de sender en det bedende sorgmodige blik! Heldigvis er der rigtig mange organisationer, der har projekter primært med skoler, sundhed og handicaparbejdspladser. Det virker til at det primært er på de områder landet halter mest bagefter.
Sidst på dagen ville ungerne hellede sidde ved porten og tegne i sandet, mens vi fortsatte ind til endnu et tempel, Mich fik set det hele vejen rundt, mens jeg faldt i snak med en flok piger (fra 5 – 14 år), der stod og spiste nogle bær fra et træ, de spurgte om jeg ville smage, det var en bitter frugt, men med lidt salt/kryderiblanding på var det godt! De fortalte at de går i skole om formiddagen og sælger ved templerne om eftermiddagen, de var på vej hjem 2-3 unger på hver cykel! De sagde også at de ikke har engelsk i skolen før de er 13 år, så de har lært det af turisterne. De var rigtig søde, grinede og fnisede! Ja rigtige veninder! Først udenfor porten ved tuk tuken forsøgte de at sælge mig deres ting, men ingen bad feelings, da jeg takkede nej, og de vinkede alle efter os med brede smil!
01.04.2010
Emilie syntes det er bedre at være her end i Vietnam, for der nev de hende i armen, her aer de hende kun. Ja vi kan faktisk mærke på hende, at hun har det bedre her, når vi feks. går på gaden vil hun gerne snakke og pjatte med dem vi kommer forbi. I Vietnam var hun meget sky og ville ikke snakke med nogen, ikke før vi f.eks. havde været på det samme hotel et par dage! Ja der er virkelig sket meget med dem begge to på denne tur, Tobias øver sit engelske hele tiden, de sidste dage har de leget med en amerikansk dreng, en tysk pige og en fransk pige. Ja sprog er noget de voksne har fundet på, børn behøver det egentlig ikke, de skal sku nok finde ud af hvad hinanden mener! Vi har ikke mødt ret mange børn på vores rejse, heldigvis fuldtes vi nærmest med Ane og drengene gennem Vietnam, vi mødtes 3 forskellige steder, hvor ungerne rigtig fik leget, det var super godt for dem, ellers tror jeg de var klar til at tage hjem for længst!! De savner rigtig meget familie og venner hjemme! Vi har mødt rigtig mange mennesker fra hele verden, men ungerne bliver hurtigt træt af ikke at kunne forstå, hvad vi snakker om! På Angkor Wat mødte vi en dansk familien, med børn tilsvarende vores i alder og køn, så vi prøvede at komme i snak, men det eneste de sagde, mens de hastede videre var "ja der er danskere alle steder i verden!". Jeg fik desværre ikke svaret, men Ja tak vi er heller ikke taget ud at rejse for at møde andre danskere, men det kan specielt for børnenes skyld, være interessant at snakke med nogen, der forstår hvad man siger, om det man hver især har oplevet! Undskyld vi snakkede til jer!! men okay jeg ved heller ikke, hvor imødekommende vi var, overfor alle de danskere vi mødte i sydthailand, for der mødte vi virkelig mange!
Det var en lang, trættende men også flot dag igår. Så efter aftalen med ungerne står den på pooltid idag. Michael har brugt noget tid på at søge efter nogle øer, som vi kan besøge i den sydlige del af Cambodia. Der er et par stykker der ser meget lovende ud. Vi begynder jo at se enden på vores dage her i Siem Reap, med kun en enkelt dag tilbage ved templerne. Vi har set så meget, at der kun er et par stykker tilbage som Michael bare må se! Men ellers er vi vist alle sammen ved at have set de ruiner, som vi skal se på denne tur. Vi har ikke planlagt det store herfra, så det er med at få et overblik på de stille dage. Romanen: The king’s last song af Geoff Ryman kan virkelig anbefales, hvis man gerne vil læse noget om Cambodia!!