29.03.2010
Igår var vores første dag ved templerne som vi har set frem til meget længe. Det er en af de voksnes gamle drømme at se verdens største religiøse bygningsværk. Det er ufatteligt hvad religion driver folk til. Vi havde en snak med ungerne om hvordan vi ville gribe det an og blev enige om at 3 hele dage i ruinerne afløst af 3 mellemliggende hviledage ville være det bedste. Så har man poolen at se frem til dagen efter når man render rundt i bagende hede og ser på mursten! Vi var noget spændt på hvordan ungerne ville tage det.
Vi kom tidligt op kl. 6 og havde spist morgenmad kl. 7. Så vi var klar med en tuktuk til at køre afsted rimeligt tidligt. Ikke så tidligt at vi kunne få solopgangen med i ruinerne, men det var alligevel overskyet. Så vi var glade for at vi ikke havde stået op midt om natten. Vi skulle først ind omkring for at købe vores pas til de næste dage. Det forløb uden problemer og ventetid. Det virkede ikke som om, at der var særlig mange turister på dette tidspunkt.
De voksne havde bestemt, at vi skulle afsted 13 km uden for byen for at se Rolous templerne først. Det er de ældste og nogle at de mindste og i ringeste stand. Vi regnede med at det ville blive en skuffelse hvis vi så dem efter Angkor Wat. Rolous var den første regeringsby for de første gudekonger af Angkor. Templerne er bygget af mursten, der er kun brugt sandsten til udskæringer. Det gør dem specielle i forhold resten af templerne. De første to templer vi så var Lolei og Preah Ko der begge ikke er ret store. Men det var specielt at se disse bygningsværker ligger ude på landet. Der var stort set ingenting omkring templerne. Der skulle meget fantasi til at forestille sig, at der omkring templerne engang lå en stor by med masser af rismarker. Det er der ingenting af idag. Bakong var det sidste af templerne i dette område som blev bygget inden hovedstaden blev flyttet til Angkor. Hovedstaden forblev i Angkor området i 400 år, med en enkelt undtagelse på 20 år men hvem tæller? Bakong dannede også grundlag for det design som templerne i Angkor er bygget efter. Dvs. med en voldgrav omkring et tempelbjerg i flere niveauer. Bakong blev desuden bygget af sandsten som alle de øvrige templer. Måske det først var på dette tidspunkt, at de fandt ud af at sejle blokkene de 50km ned af floden?
Vi var færdige med at se Rolous templerne før tiden, så vi bestemte os til at tage ind og se Angkor Wat templet istedet for at tage hjem og spise frokost. Angkor Wat er det størte enkelt tempel i området og alle siger at det skal ses over flere dage. Vi var spændt på at se om det virkelig kunne passe.
Da vi nærmede os Angkor Wat kørte vi af små asfaltveje igennem junglen og det virkede på os som om templet også ligger uden for alting. Angkor Wat er dog et af de få templer som fra det blev bygget til idag er blevet holdt fri for junglens indtag. Udenfor Angkor Wat var der massevis af påtrængende sælgere, men de kunne ikke opholde os længe,- ikke med den udsigt i baggrunden! Rundt om templet er der lavet en kæmpe voldgrav der er 190 meter bred og danner et rektangel på 1,5x1,3 km! Det er vildt stort. Vi gik over broen med hvor sin Naga(slange) som gelænder. Foran lå en stor mur som går hele vejen rundt. For enden af broen var der en stor bygning der dannede en de 4 indgange gennem muren. Bygningen havde et galleri på hver side hvor der var en del basrelieffer udenpå bygningen. De forestillede nogle nymfer og der skulle efter sigende være 2000 af dem i templet! Michael læste i guidebogen at der kun var en af dem der viste sine tænder og hende skulle vi selvfølgelig finde. Vi ledte på begge sider af porten, men vi kunne altså ikke finde hende.
Fra porten er der en hovedvej der fører op til selve templet der ligger flere hundrede meter længere fremme. Det var super varmt at gå på denne vej så vi smuttede over i skyggen under de gamle træer og fik os en velfortjent frokost inden vi skulle ind i selve templet.
Da det var så varmt foretrak vi at gå rundt omkring templet og se på de basrelieffer der går hele vejen rundt. De lå i skygge og det var super hyggeligt at slå sig ned på stenene og læse op fra guidebogen om alle de historier som billederne fortalte. Det er ufatteligt at de har dekoreret ALT i templet. Der er stort set ikke en sten der ikke er blevet ridset i. Historierne er alle religiøse, men det var f.eks. spændende at høre om de to abebrødre der kom op og slås og hvor Vishnu dræbte den ene med en pil. Billederne talte næsten for sig selv og ungerne syntes det var sjovt at rende rundt og finde de enkelte personer i historien på væggene.
Vi gik rundt på den ene side af templet til vi kom til den modsatte side af hvor vi var gået ind. Det tog en god times tid og så syntes vi at vi havde set nok historier. Så vi gik op af trappen til det andet niveau. Her havde der før stået 1000 budhaer, men der var ikke mange tilbage. De fleste er blevet hugget eller ødelagt af Poul Pot! Så vi forsøgte at gå videre op på det sidste niveau, men her kunne ungerne ikke få lov at komme op da der var for stejlt? Det var noget af en skuffelse da vi var spændte på udsigten. Jane og ungerne gik rundt om tårnet og fandt lidt skygge sammen med nogle lokale familier. De kunne slet ikke holde op med at kikke på Emilies lyse hår! Det er forøvrigt sjovt, at det i Vietnam og Cambodia er Emilie der får alt opmærksomheden, mens det i Thailand var Tobias!
Michale gik op til toppen for at se på udsigten. Der var jungle i alle retninger. Man kunne lige skimte et tempel i den ene retning, men ellers var der ikke meget andet at se,- udover udsigten over selve Angkor Wat. Men sikken en udsigt. Det er fantastisk at se den symmetri der er i byggeriet. Alt er tilsyneladende bygget efter et formål.
Så vi fik set Angkor Wat på en enkelt dag, plus lidt mere! Og hold fast hvor er det fedt at være her.
30.03.2010
Efter en hård men god dag igår er det stor-pool dag idag. Vi skal ikke lave andet end hvad ungerne syntes er sjovt. Så der er tid til, at skrive lidt dagbog, oploade billeder og hygge med ungerne i poolen. Vi kan alle mærke, at det er tiltrængt efter en lille unge på vejen. Det var en super tur herop fra Phu Qouc, men det er altså hårdt at skulle forholde sig til steder og mennesker på vejen når man ikke lige ved hvad der venter rundt om det næste hjørne. Men det er jo præcist det vi tog afsted for at opleve og vi nyder det hele,- både de gode og de dårlige oplevelser. Der har heldigvis været langt flere af de gode end af de dårlige. Vi har mødt så mange søde mennesker undervejs, at det efterhånden er svært at holde styr hvor det var vi mødte dem. Og vi har været så heldige, at vi ofte har fået kontakt og en snak med de lokale. Jane og ungerne er supergode til at skabe en kontakt. Og så går snakken om børn og fremtiden og alt det andet interessante som er vigtige for os alle,- uanset om vi kommer fra det rige Danmark eller det fattige Cambodia!