26.03.2010
Idag tog vi så den længe frygtede tur over grænsen til Cambodia. Vi har læst en masse om, at grænsevagterne er nogle af de mest umedgørlige i verden. Det er et godt tegn, hvis det er rigtigt!
Vi startede dagen tidligt med at få os lidt baguette hos Lock og frue, som opvartede os med kaffe og brød. De er altså superflinke. Vi blev kørt med et par cykeltaxier ned til færgen der skulle hente os. Vi havde set den dagen før, så vi var rimelig fortrøstningsfulde. Der var masser af benplads og en plads til alle, også selvom Emilie var med for halv pris. Der var tilmed en form for guide med, der styrede alt med passene for os! Vi havde ikke sejlet længe, inden vi var ved den vietnamesiske side af grænsen, hvor vi ventede 20 min på at få stemplet os ud af landet. Herefter var der en kort tur, hvorefter det var af båden igen og på land for at få visa til Cambodia. Det var her vi forventede at kæden skulle springe af. Men de var søde og rare og sendte os afsted med et smil! Vi havde regnet med at skulle betale 25$ pr. Hoved inkl. pizzkezz, men det blev kun til 23$ for hver af Jane og jeg og 15 for hver af ungerne. Det var lidt over hvad skiltene sagde men stadig under det forventede. Vi havde i forvejen snakket om, hvorvidt vi ville gøre et stort nummer ud af de ekstra 5$, som de typisk tager for turister, men slap altså med lidt mindre!
Det var en fantastisk tur op af Mekong floden. Den er altså vildt stor! Det er slet ikke til at forstille sig, at den vil kunne gå næsten 5 meter over sine bredder. Der skal altså rå mængder vand til, at det kan ske. Langs floden er der opdyrket hele vejen. Da der er brinker flere steder, er det lidt svært at se præcist hvad de dyrker, men det lignede ikke rismarker det hele.
Turen skulle kun have varet ca. 4 timer men endte med næsten 6! Så vi var rigtig glade for, at vi havde fået morgenmad, og at vi havde valgt ekspresbåden. Jeg kan ikke forstille mig hvor lang tid det ville tage, hvis der skulle skiftes fra båd til bus undervejs?
Klokken var tæt på 2, da vi kom til Phnom Phen. Vi havde i forvejen bestemt os for, hvilket hotel vi ville prøve først, da det lå i gåafstand til Nationalmuseet og det kongelige palads. Men de ville sgu have 32$ for to værelser. Den slags optrækkeri står vi ikke model til, så det var ind på en cafe og få en is, mens Michael gik rundt i kvarteret for at finde noget mere rimeligt. Efter en halv time havde han fundet et lille hotel, hvor vi kunne få et værelse med fan for 10$, 5 min gang fra det vi gerne vil se imorgen! Billigt i en hovedstad
Vi brugte en times tid med afslapning og leg på værelset inden, vi gik ned på en restaurant som Jane havde fundet i Lonely, hvor hele staben er tidligere gadebørn, der bliver oplært i madlavning osv. Det havde vi prøvet i Hanoi med stor succes. Priserne var i den høje ende, selvfølgelig fordi det går til velgørende formål, maden var desuden fremragende. Stedet hedder friends og ligger lige overfor Nationalmuseet, så skulle i komme forbi skal i slå vejen ind omkring. De har 2000 børn inde omkring forskellige aktiviteter hver dag alene her i byen.
Imorgen står den på kongepaladset om formiddagen og Nationalmuseet om eftermiddagen. Det bliver nok lidt hårdt for ungerne, men det skal altså ses. Alt i Angkor er jo kopier,- originalerne står enten på Nationalmuseet eller i det fransk geologiske center i Siem Reap, hvor ingen almindelige mennesker har adgang, kun forskere og historikere kan nyde synet!
Phnom phen er virkelig kontrastfyldt! Med rigtig mange tiggere på gaden både børn, handikappede og andre meget beskidte mennesker. Samtidig har de vildt fancy cafeer med Tapas og cafelatte, på flere gadehjørner, med mennesker der ser ud som unge mennesker i en hvilken som helst europæisk hovedstad, med smarte solbriller i panden selvom det regner, labtop på cafebordet, og benet vippende til lækker loungemusik!! Ingen af delene har vi oplevet så ekstremt hverken i Vietnam eller Thailand!!
27.03.2010
Så har vi set hovedstadens to vigtigste attraktioner, nationalmuseet og silver pagoda, hvilket var ok spændende også for ungerne, men det vi kommer til at huske dagen i dag mest for bliver helt klart, den familie restaurant hvor vi lige har spist aftensmad, hvor ungerne var med til at brænde guldpapir og røgelse af ved alteret inde bag i restauranten til ære for en bedstefar der lige er død. Hele familien var samlet for at mindes ham og sende værdier via røgen op til ham. Der var en utrolig hyggelig og afslappet stemning, og hele familien syntes det var rigtig sjovt at Emilie og Tobias var med. Nu er Emilie ikke bange for ild mere, og hvor de bare hyggede sig og legede med jævnaldrende lokale børn! Vi andre sad på fortorvet, drak øl og snakkede indimellem med døtrene, der fortalte at hele familien bor over restauranten, 6 børn der er ved at være voksne, broren der er bøsse og altid finder på skøre ting! Ja de var meget åbne, grinte og hyggede sig.
Som mange steder i byen støtter de også velgørende projekter for børn i Cambodia. Ja der er utrolig stor fokus på børns liv og vilkår! Hvilket jo er rigtig positivt, da det ser ud til at mange lever på gaden! Her er virkelig nogle projekter der gør en forskel!
Det var en god dag hvor vi set en masse. Nationalmuseet var ikke helt så imponerende som vi havde forventet. Der var mange skulpturer da disse er blevet fjernet fra Angkor området for at de ikke bliver stjålet, men der var var ikke mange eksempler på basrelieffer. Det kunne have været spændende at se nærmere på de sidste, men det må vente til om et par dage. Tilgengæld var det spændende at se en statuer af Jayavarman 7 up close. Det er den legendariske konge af Angkor som vi har læst meget om. Han virkede på en eller anden måde utrolig Cambodiansk,- ikke på nogen måde indisk. Religionen i Angkor var jo stærkt indisk inspireret og derfor er mange af de religiøse skulpturer indisk lignende.
Kongepaladset var også flot, men det står altså ikke mål med det i Bangkok. Alligevel er det imponerende at se en massiv stående Budha i guld der vejer over 90 kg og besat af over 2000 diamanter i et rum hvor hele gulvet er dækket af sølvplader der tilsammen vejer 12 tons! At der så sidder en lille smaragd Budha på toppen af en trappen er ikke så imponerende i disse omgivelse.