21.03.2010
Igår gik tiden med at lave ingenting i sandet og snakke med nogle af de nye gæster på stedet. Det er et dejligt sted vi er havnet, og vi regnet med at blive her nogle flere dage. Det er skønt ikke at skulle forholde sig til en masse mennesker, der prøve at tjene penge på os. Det har påvirket os alle, og vi er ved at blive en smule trætte af Vietnam. Ikke denne ø men måske mere fastlandet. Vi bruger en del tid på at snakke om, at vi kan bruge mere tid på at se Mekong deltaet, eller om vi skal springe det over og tage direkte til Cambodia. Vi hælder mest til det sidste. Vi er ikke trætte af at rejse, men har nok bare brug for en pause, hvor vi kan hygge os sammen med lektierne, sandet, vandet og os selv.
Vi aftalte med Ane og drengene, at vi ville lave en gentagelse af vores scootertur. Denne gang var det den nordlige del af øen vi ville udforske. Vi lejede et par scootere og samle drengene op på vejen. Efter en kort køretur gennem Doung Dong, der er den nærmeste by blev vejene hurtigt erstattet af grusveje. Det første stykke bar tydeligt præg af, at det er under ombygning til de store resort som kommer her på dette stykke inden for de næste par år.
Længere nordpå fandt vi en lang flot strand, hvor der ikke var mange andre end os. Her ser det heldigvis ikke ud til at de vil udvikle. Stranden og vandet var dejligt så ungerne og pigerne sprang i. Drengene blev dog hurtigt trætte af vandet og fandt istedet for nogle klipper de kunne hoppe rundt på og kikke på livet mellem klipperne. Pigerne gik langs den fine hvide strand og samle den ene flotte konkylieskal op efter den anden. Efter en god times pause tog vi afsted igen mod nord op mod et fyrtårn og en nærliggende restaurant, vi var blevet anbefalet. Vi kunne dog ikke finde det skide tårn, selvom vi spurgte om vej ved den lokale benzinstation (hvilket består af et bræt med 4 en-liters plastikdunke med benzin). Det kræver ikke den store startkapital her svigerfar!
Vi fandt dog et skilt til et resort der lå 2 km nede af en smal sti. Her ude i ingenting lå et kæmperesort med udsigt over til Cambodia. Det var mærkeligt, at sidde så tæt på der hvor vi ved, vi skal hen en af de nærmeste dage. Der var ikke længere end at man kunne tage en robåd.
På vej hjem kørte vi gennem det midterste af øen, der er bevokset med urskov, og hvor stort set ikke meget andet. I takt med at vi langsom kom længere og længere sydpå blev skoven dog afløst af mindre landbrug. Vi mødte flere drenge på vejen der gik og drev køerne hjem efter en dag i marken. Ane og drengene havde ikke set de peberbrug vi havde på vores vej gennem det centrale højland. Så da vi spottere markerne med peber, holdte vi ind ved en lille familie der bød alle velkommen ind og se deres have. Det var en stor oplevelse og ungerne gik derfra med frugter i hånden.
Det var en meget lang og støvet tur. Så vi var alle dækket af rødt støv fra top til tå, da vi ved 5-tiden holdte ind ved en isbutik i byen. Det var en flok trætte folk der fik sig en velfortjent is!
22.03.2010
Idag har vi ikke lavet ret meget. Turen videre er fastlagt, og vi har bestemt os til en mellemting. Vi tager ind til Ha Tien, som er en havneby der ligger i Vietnam, men lige ved grænsen. Herfra håber vi at kunne tage en bus 75km nordpå til Chau Doc som ligger ved grænsen og op af Mekong. Hvis byen er dejlig, håber vi at kunne bruge et par dage her, med at se livet på Mekong floden. Det skulle også være muligt at tage båden op af floden til Phnom Pehn. Så der er ikke længe til at vores besøg i Vietnam er ovre. Vietnam har været spændende, men jeg tror vi alle er klar til at se noget andet. Og alle vi snakker med hernede siger at folk i Cambodia er super flinke og meget imødekommende. Så vi glæder os.
Glæden er dog blevet blandet med megen snak om skolen hjemme i lille Båring. Det lykkedes embedsmændende hjemme i kommunen at finde på det sindsyge forslag at lukke vores lille velfungerende skole sammen med 3 andre i kommunens landdistrikt! Som alle andre i Båring, er vi chok over at det overhovedet er kommet på tale. Det meste af byen er ved at blive mobiliseret til en mindre hær af skribenter, eventmagere og analytikere. Og vi sidder her på den anden side af kloden og kan ikke gøre meget andet end at opmuntre og skrive et indlæg i ny og næ. Helt utroligt frustrerende! Og hvad siger man til sin lille datter, der glæder sig til at slutte sig til vennerne, der netop nu er startet i før-skole SFO? Eller sin store søn der heller ikke forstår det, og som får alle mulige tanker om, hvad der så skal ske? PIS! Gennemfører politikerne dette her vanvid, tror jeg at der bliver rigtig mange blanke stemmer fra Båring ved næste valg! Ja vi føler os meget langt væk, når der foregår sådanne overvejelser hjemme, men vi kan da takke være internettet følge med i noget af debatten! Mange tak for opdateringerne!

Hej klassekammerater i minisfo, jeg glæder mig til at komme hjem og starte i skole sammen med jer allesammen! Vi leger skole her i Vietnam på stranden, jeg er lige blevet færdig med min Kitty opgave bog og Tobias er færdig med sin læsebog! I eftermiddag skal vi ud og sejle i kayak, lige nu er det alt for varmt, så vi må slappe af i skyggen! Hilsen Emilie

Hej 2A. Nu er jeg farde med min Billy i Bogen så i aften skal vi brande den af med matematik akene på stranen! HAHA!!! Det må i ber ikke???
Hvad laver i Dansk og hvor langt er i trixbogen Hilsen Tobias