Familietur til Asien

DANSK | ENGLISH
    START         BERETNINGER (47)         FOTO (120)         INFO         GUEST LOG (33)    
        
Da Lat
Skrevet af terpknudsen @ ÐA LÂT, VIETNAM
14. MARTS 2010 @ 15:10 (GMT+1)
Dag 68 af 116
12.03.2010
Sikke tiden går stærkt, så blev det sidste dag med Dung, vores helt fantastiske charfør, hvor har han bare fortalt os meget om mange ting, idag fik jeg en lang snak med ham om hans egen familie forhold. Han har en søn på 2 år og datter på 9 år, som er meget dygtig i skolen, så hans drøm er at begge børn bliver læger, det er nemlig nogle af dem der tjener bedst i vietnam, og så kan de tage sig godt af ham og hans kone, når de bliver gamle;-) Hans forældre bor hos hans familie, da han er ældste dreng i familien! Men det er nu godt nok, de er begge omkring de 70 år, men raske og hjælper til med børnepasning og madlavning. De har arbejdet med landbrug, ikke ris men grøntsager, de solgte på marked. Selv gik han i skole den halve dag og passede bøfler resten af dagen, han var ikke dygtig i skolen og lærte først engelsk, da turisterne begyndte at komme til landet, som ung arbejdede han i Saigon og senere som lastbilcharfør. I Hoi an var der ikke nok arbejde før turismen. Hans kone syede på en stor fabrik i Saigon, men idag tjener hun meget bedre ved at sidde hjemme og sy for skrædderbutikkerne i Hoi an. Hans egne planer er at spare sammen til en bil selv, så han ikke skal leje bil til turistturene, så vil han kunne tjene bedre og være mere uafhængig. De fleste ture han kører er med ægtepar ældre end os. Han kan aller bedst lide at køre med børnefamilier, og det er meget tydeligt for os, at han nyder ungernes selskab, han virker meget glad for sit job. Utrolig afslappet og dejlig form for humor! Han kan ikke lide de rige turister, der bare holder sig til de dyre hoteller og resturanter, da de virker nærmest bange for de lokale og tror de kan købe sig til alt, de har en trals attitude. Nej så helere backpakere der rejser for at møde mennesker og viser interesse for de lokale.
I vietnam er der ikke mange det bliver skilt, men de fleste kvinders mareridt er at manden er utro, når han f.eks. er på en lang tur i 5 dage som denne med os, bekymre hans kone sig alt for meget! Mest fordi mange mænd bruger mange af deres penge på elskerinden istedet for at bringe dem hjem til familien, og det er manden der tjener langt de fleste penge i dette land. Og kvinderne er ikke utro! Men som af så meget andet griner han sit forlegne grin, som jeg tror betyder at det kunne han aldrig finde på? Da jeg fortalte ham om ligelønskampen i Danmark, og hvordan man fint kan færdiggøre sin uddannelse eller tage en ny, selvom man har børn var han meget imponeret. Den fremtid tror jeg godt han kunne ønske for sin egen datter, det lyder nærmest til at livet slutter for kvinderne, når de får børn, så er der ikke andet for dem. Men han virker nu generelt til at se meget lyst på fremtiden! Nu har han også en søn, så er fremtiden sikret ;-) Han fortalte også at de var i Dalat på deres honey moon, som mange andre. Traditionen er at man får taget billeder og film i smukke omgivelser ca en måned før brylluppet, både i brudetøj og i andre "kostumer"! Selve brylluppet foregår hjemme også selve ceremonien og man inviterer 200-300 gæster til spisning, jo flere jo bedre!! og så tager man på honey moon i Dalat. Ja og her har man lov til at være forelskede og vise kærtegn, det er nemlig ikke noget man ellers ser offentligt, de er meget kærlige over for hinanden som veninder eller venner, men som kærester viser man ikke følelser. Ja specielt unge mennesker bliver meget nemt forlegne, og så er det altid nemmest at slå ud efter hinanden og grine eller fnise! - selv fyrene!
Turen gik jo langs det område hvor nordvietnarmeserne skjulte sig og blev stærkere og stærkere, så vi fik selvfølgelig også snakket en hel del om krigen, Dong fortalte at den sidste konge af vietnam ikke var særlig populær, han boede i Hue i det store citadel og havde 4 villaer bare i det centrale højland, vi besøgte det ene sted, som bare havde fået lov at forfalde. Han flygtede til frankrig da krigen sluttede, hvor hans efterkommere bor idag. Til gengæld var Ho chi minh meget populær både i nord og syd, alle vietnarmesere elskede ham, det siges at han var hjertesyg og efter Tet offensiven i 1968, hvor rigtig mange af hans soldater mistede livet mistede han selv styrken og døede året efter. Man kan godt forstå at de kunne skjule sig så godt for amerikanerne i grænselandet til Cambodia og Laos, for det er meget bakket og tæt skov, og jo i meget størrer områder dengang end i dag, hvor store områder er opdyrket plantager. Men sikke en lang vej de har transporteret våben osv. helt oppe fra DMZ til Saigon! Uden at sydvietnarmeserne og amerikanerne kunne stoppe dem. Der gik 20 dage fra højlandet blev indtaget til Saigon også faldt i kommunismens hænder.
Hvor er det svært at få beskrevet alt det vi snakkede om i de 4 dage! Men det var utroligt spændende og mange forskelligartede oplevelser! Nu er vi så i Dalat, hvor vi slapper totalt af og slet ikke er i humor til at opleve den storby, som dette sted er blevet iløbet af meget få år! Det er svært at få øje på romantikken og charmen som stedet er kendt for. Nu er den store sø i byen, så godt nok også helt utørret. Så der er ikke noget hyggeligt leben omkring søen. Til gengæld var midtbyen lukket for trafik her til aften, og det var da helt fantastisk at se alle byens børn indtage gaderne med cykler, løbehjul, bolde, sjippetov m.m. Og alle de nygifte der gik arm i arm og købte hyggelige ting til hinanden.
HEJ ALLESAMMEN JEG GLÆDER MIG TIL AT KOMME HJEM OG STARTE I SKOLE, MEN JEG SKAL BLIVE HEROVRE LIDT LÆNGERE TID SAMMEN MED FAR, MOR OG TOBIAS.
VI ER I EN KEDELIG BY LIGE NU, MEN PÅ MANDAG TAGER VI VIDERE TIL EN Ø MED SOL OG DEJLIG STRAND, GLÆDER MIG FOR JEG HAR NEMLIG LÆRT AT SVØMME. DET ER BARE HUNDESVØMNING, SÅ JEG KAN HOLDE MIG OPPE UDEN VINGER! JEG KAN OGSÅ DYKKE NED UNDER VANDET UDEN VINGER, NÅR JEG HAR MASKE PÅ KAN JEG SE PÅ BOBLERNE I VANDET, MIN MOR KAN PUSTE BOBLERINGE, DE ER RIGTIG FLOTTE, JEG KAN SLÅ KOLBØTTER UNDER VANDET, TOBIAS KAN SLÅ 10 I TRÆK, MOR KAN KUN 8! KÆRLIG HILSEN EMILIE DK
Vi her vart ude og set et majet skørt hus og sr her vi fåd en mageli pizza, med ananas, og æble, jorbær, og ost og tomat, den var go. Glæter mig til at se jer, saoner ikke at gå i skole, men jeg saoner alle vænnerne, gid i var her. (Citat Tobias’ dagbog) :-) :-) :o) :o) :o) :o) :-)
14.03.2010
Dalat lever slet ikke op til vores forventninger, om en bjergslandsby med vinmarker og blomter op af skråningerne, det er blot endnu en storby! Nok noget mere frodig og charmerende i regntiden? Men vi glæder os meget til Phu quoc, hvor vi flyver til imorgen, glæder os til at ligge ved stranden igen, snorkle og måske komme ud at sejle....
      
3 KOMMENTARER REGISTRERET
» Skriv din kommentar herunder for at deltage i debatten
VISNING EMNER PER SIDE SORTER EFTER
SÅ SKAL MORMOR OGSÅ UD AT FLYVE
skrevet af mormor (GÆST) 20. marts 2010 @ 10:19
Hvor er det dejligt at høre om jeres oplevelser, det er dagens højdepunkt når I hart skrevet nyt. Og hvor er Emilie og Tobias blevet store og dygtige. Det bliver dejligt til sommer at se alt det i har lært her ved Båring Vig, hvis ikke I er blevet alt for forvænt med varmt badevand. I har så mange gode oplevelser takket være jeres åbenhed og interesse for andre mennesker - dejligt. Vi gamle kan bestemt lære en masse om at rejse og opleve, ved at læse jeres beretninger.

Nu tager jeg så til Chicago en tur, skal høre om sygehusledelse blue ocean strategi, magnet hospitaler, vinderkultur og meget mere. vi skal besøge verdens højeste børne hospital ( under opførelse) og se en masse arkitektur af Frank Lloyd Wright (morbror Gunners favorit arkitekt). Det mest spændende bliver nok at diskutere Obamas sundhedsreform med dem over there. KH mor
MAGELI PIZZA MM
skrevet af Line (GÆST) 17. marts 2010 @ 20:38
HEJ
skrevet af Nina (GÆST) 14. marts 2010 @ 19:27
KOMMENTER DENNE REJSEBERETNING
» For at forhindre misbrug bliver din IP 216.73.216.147 gemt, nÃ¥r du skriver en kommentar.
DIT NAVN
OVERSKRIFT
DIN KOMMENTAR
anslag tilbage til din kommentar.
Ja, tak. Send mig en email, når der bliver skrevet nye kommentarer.
REJSEBERETNINGER
Loggen indeholder i alt 47 rejseberetninger, hvor den seneste beretning blev tilføjet .
© Copyright http://terpknudsen.tlog.dk. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.
Dette site er en del af TLOG.DK - Travel Logs for Travel Folks! - Få din egen gratis Travel Log
Har du kommentarer til TLOG.DK kan du kontakte os her.
    Skriv dit brugernavn eller din emailadresse her.
           Skriv dit password her. Har du glemt det, så klik på spørgsmålstegnet.
    Opret et gratis medlemsskab af tlog.dk