04.03.2010
Idag var vi på bytur med Ane og drengene i det smukke Hoi Ann. Byenhar ligeså meget charme som det står beskrevet i guidebøgerne. Der er helt klart en grund til at så mange turister kommer til byen. Byens befolkning er 50.000 og 2 mill turisterne kommer om året! På trods af det, er det, ikke tusister der dominerer gadebilledet. Måske er vi bare heldige, at komme udenfor sæsonen igen!
Så der blev småshoppet lidt af diverse småting, som skal sendes hjem med skib herfra Hoi Ann. Rygsækkene er ved at være alt for tunge til den videre rejse. Vi var også inde og se på stoffer. Byen er jo berømt for deres gode skræddere. Det kan man se da næsten hver anden butik er enten en skrædderbutik eller en skomager. Vi fandt hurtigt ud af at det er utroligt svært at kende skidt fra kanel. Jane og Ane prøvede dog lykken og bestilte et par kopier af nogle kjoler (12 usd pr stk) de havde med i forvejen. Så imorgen bliver det spændende at se om resultatet står mål med forventninger. Hvis de gør må Michael se at få bestilt det jakkesæt, som han har i tankerne. Ellers nyder vi varmen og swimming poolen, bor på et godt hotel med morgenmad for 25 USD (135 kr) for et værelse med to 120cm senge.
05.03.2010
Så lykkedes det endeligt for Michael, at finde en skrædder med den rigtige kvalitet og pris. Så et sæt blev bestilt idag og så må vi se hvordan det ser ud imorgen. De fleste skræddere arbejder i treholdsskift for at følge med de turister der gerne vil afsted igen. Det er hårdt arbejde og der er meget hård konkurrence. Nogle steder kunne Michael få et jakkesæt til 60$, men kvaliteten var ikke iorden. Vi endte med at betale 200$ for et jakkesæt og 3 skjorter. Lidt i overkanten, men vi var rimeligt sikre på kvaliteten af både materialer og arbejde.
Vi snakkede med en sød pige som arbejdede på en cafe vi var inde på mens Michael shoppede jakkesæt. Hun fortalte, at den skrædder som lavede Michaels jakkesæt for 15 år siden stod og solgte brugt tøj på det lokale marked. Hun var bare heldig at have en ejendom på hovedstøget inden turisterne kom til byen. Idag har hun 4 butikker. For 13 år siden var der kun 3 restauranter i byen, nu er der rigtig mange. Det er den vildeste udvikling denne lille charmerende by har været igennem. Heldigvis har den bevaret det meste, men det er kun i kraft af at bykernen er blevet fredet, så der ikke må bygges om. Der må heller ikke komme biler i den inderste by, men motorcyklerne kan man kun blive fri for på weekend aftener.
Det er også lykkedes os, at finde det bedste spisested på vores tur i Vietnam. Vi var derinde for anden gang på 3 dage og maden er bare fantastisk. Idag fik vi en salat med støvfangerne fra en bananbolmst og seafood og bagefter dampede muslinger ( i hvidvin, dild og lemongrass) med salt, peber og lime til. Jo vi lever ikke af nudler hver dag og vi lider bestemt ikke nød. Det var et måltid til 2000 kr på en god restaurant i DK,- vi betalte 120 inkl drikkevarer.
Men ellers har der været lidt langt mellem de kolinariske oplevelser her i Vietnam. Vi syntes at vi har prøvet det meste, både de fine og gadekøkkenerne. Men måske er vores ganer blevet lidt for vant til den gode mad i Thailand? Her er favoritterne bløde/friske forårsruller med frisk koriander og mynte og altmuligt sprødt grønt og let krydret kød eller rejer.. uhm, som vi fik hos jer Ellen! Nuddelsuppe med kylling og Cau lau (tykke nudler med svinekød og sprød svær og salat, koriander og mynte.
06.03.2010
Det var spændende, at gå turen ned til skrædderen idag. Jakkesættet skulle være lavet færdig i grundsnit. Det viste sig, at det næsten var færdigt sammen med skjorterne. Der var heldigvis ikke meget der skulle ændres og kvaliteten ser fint ud med mine øjne. Så fra kl. 11 til kl. 18 ville de lave det færdigt så jeg kan hente et færdigt sæt lidt mere end 24 timer efter bestilling. Det er jo super specielt når kvaliteten er iorden. Jeg ved godt at den endelige test kommer, når jeg kommer hjem og viser min familie produktet. Det er noget nemmere at narre en amatør end en prof!
Mens jeg havde hele formiddagen for mig selv, tog ungerne og pigerne til stranden på lejede cykler. Det var en dejlig tur, dog store bølger og grumset vand, super dejligt endeligt at komme i havet!! (jane)
Jeg havde en dejlig formiddag med at gå rundt i midtbyen. Det var dejligt at kunne gå og nyde stemningen og den fine arkitektur i byen uden at have spørgsmål fra ungerne hele tiden. Måske begynder jeg at mærke, at vi har været tæt sammen i lang tid. Under alle omstændigheder var det dejligt at være alene for en stund.
Jane var også forbi for at få det sidste check på det hun havde bestilt, lidt mere kritisk, eller også er det fordi jeg ikke har standart mål som min flotte mand ;-) ihvertfal har de fået lov at lave ændringer af 3-4 omgange, så nu håber jeg det er i orden!
07.03.2010
Vi var inde og se Michael prøve hans tøj for sidste gang i går aftes. Michael syntes det sad som det skulle og stoffet er virkelig fint. Så må vi se om det står den sidste test hjemme på stuegulvet i Grenaa. Der venter jo de virkelige eksperter,- vi andre er jo bare amatører i det her game.
Idag havde Jane fået arrangeret at vi kunne komme ud og se de "systuer" som havde syet det tøj som Jane havde bestilt. Vi fik lejet et par cykler og cyklede efter hende der havde butikken. Først tog vi ud til en kvinde som de sidste 10 år ikke havde lavet andet end at broddere. Hun gjorde hele på en Singer maskine og var alene om det. Men hold da op hvor var hun god til det,- og hurtig. Hun var ved at sy en flot drage på ryggen af en kimono som Jane har bestilt. Det ser rigtigt godt ud. Herefter tog vi ud og besøgte der hvor de syr selv tøjet. Der arbejde 4 kvinder på gamle Singer maskiner med vippepedaler. Det er vist kun Oldemor Ritta der kan huske at betjene den slags. Vi snakkede lidt med dem om, at Michaels familie også havde arbejdet med at sy. De var meget imponeret over at Niels kunne sy et par bukser på 3 minutter. Men han havde altså også lidt andet hardware,- og gode folk til at gøre det for ham! Alt i alt var det rigtigt sjvot at se.
Emilie fik også langt om længe lov til at køre bag på den scooter som vores "guide" kørte rundt på. Så begge børn havde et stort smil på læben da de kørte fra forældrene på vej hjem!
08.03.2010
Det gik pludselig op for os begge at dagene var ved at være gået. Ane og drengene tog afsted mod Ho Chi Minh idag fra morgenen, så vi planlagde at få ordnet en masse praktiske ting idag. Først og fremmest skulle Jane hente hende tøj og sko,- der viste sig at være super lavet. Rigtigt flot. Vi var også kommet i tanke om, at det ville være smart at få sendt en kopi af vores billeder og video hjem når vi nu alligevel skulle have sendt en kasse hjem til Danmark. Vi har efterhånden købt så meget at vi ikke længere kan slæbe på det! Det viste sig at hotellet havd en service hvor der kom en medarbejder ud fra posthuset og pakkede vores ting ned i kasser. 20 min varsel så var det ordnet og det kostede ikke mere end 40$. Det blev til 25 kg i to kasser der kommer hjem 2 mdr. efter vi gør. Det er jo lidt træls, men prisen og reliability skulle være iorden.
Det lykkedes langt om længe for Jane at få arrangeret turen videre ind i det centrale højland. Jane har brugt meget tid på at få den rigtige pris på en tur med en engelsktalende chaffør der kunne køre os til Kontum eller Pleiku. Vi regner med at tage turen i 3 etaper,- men ved ikke hvor længe det tager. Det er meningen at vi skal ende op i DaLat, men vi kunne ikke få en samlet tour hele vejen. Så det endte med at vi bookede den første 3 del og så må vi finde ud af hvorden resten går. Det begynder endeligt at blive lidt backpacker for os 4 i Vietnam.04.03.2010
Idag var vi på bytur med Ane og drengene i det smukke Hoi Ann. Byenhar ligeså meget charme som det står beskrevet i guidebøgerne. Der er helt klart en grund til at så mange turister kommer til byen. Byens befolkning er 50.000 og 2 mill turisterne kommer om året! På trods af det, er det, ikke tusister der dominerer gadebilledet. Måske er vi bare heldige, at komme udenfor sæsonen igen!
Så der blev småshoppet lidt af diverse småting, som skal sendes hjem med skib herfra Hoi Ann. Rygsækkene er ved at være alt for tunge til den videre rejse. Vi var også inde og se på stoffer. Byen er jo berømt for deres gode skræddere. Det kan man se da næsten hver anden butik er enten en skrædderbutik eller en skomager. Vi fandt hurtigt ud af at det er utroligt svært at kende skidt fra kanel. Jane og Ane prøvede dog lykken og bestilte et par kopier af nogle kjoler (12 usd pr stk) de havde med i forvejen. Så imorgen bliver det spændende at se om resultatet står mål med forventninger. Hvis de gør må Michael se at få bestilt det jakkesæt, som han har i tankerne. Ellers nyder vi varmen og swimming poolen, bor på et godt hotel med morgenmad for 25 USD (135 kr) for et værelse med to 120cm senge.
05.03.2010
Så lykkedes det endeligt for Michael, at finde en skrædder med den rigtige kvalitet og pris. Så et sæt blev bestilt idag og så må vi se hvordan det ser ud imorgen. De fleste skræddere arbejder i treholdsskift for at følge med de turister der gerne vil afsted igen. Det er hårdt arbejde og der er meget hård konkurrence. Nogle steder kunne Michael få et jakkesæt til 60$, men kvaliteten var ikke iorden. Vi endte med at betale 200$ for et jakkesæt og 3 skjorter. Lidt i overkanten, men vi var rimeligt sikre på kvaliteten af både materialer og arbejde.
Vi snakkede med en sød pige som arbejdede på en cafe vi var inde på mens Michael shoppede jakkesæt. Hun fortalte, at den skrædder som lavede Michaels jakkesæt for 15 år siden stod og solgte brugt tøj på det lokale marked. Hun var bare heldig at have en ejendom på hovedstøget inden turisterne kom til byen. Idag har hun 4 butikker. For 13 år siden var der kun 3 restauranter i byen, nu er der rigtig mange. Det er den vildeste udvikling denne lille charmerende by har været igennem. Heldigvis har den bevaret det meste, men det er kun i kraft af at bykernen er blevet fredet, så der ikke må bygges om. Der må heller ikke komme biler i den inderste by, men motorcyklerne kan man kun blive fri for på weekend aftener.
Det er også lykkedes os, at finde det bedste spisested på vores tur i Vietnam. Vi var derinde for anden gang på 3 dage og maden er bare fantastisk. Idag fik vi en salat med støvfangerne fra en bananbolmst og seafood og bagefter dampede muslinger ( i hvidvin, dild og lemongrass) med salt, peber og lime til. Jo vi lever ikke af nudler hver dag og vi lider bestemt ikke nød. Det var et måltid til 2000 kr på en god restaurant i DK,- vi betalte 120 inkl drikkevarer.
Men ellers har der været lidt langt mellem de kolinariske oplevelser her i Vietnam. Vi syntes at vi har prøvet det meste, både de fine og gadekøkkenerne. Men måske er vores ganer blevet lidt for vant til den gode mad i Thailand? Her er favoritterne bløde/friske forårsruller med frisk koriander og mynte og altmuligt sprødt grønt og let krydret kød eller rejer.. uhm, som vi fik hos jer Ellen! Nuddelsuppe med kylling og Cau lau (tykke nudler med svinekød og sprød svær og salat, koriander og mynte.
06.03.2010
Det var spændende, at gå turen ned til skrædderen idag. Jakkesættet skulle være lavet færdig i grundsnit. Det viste sig, at det næsten var færdigt sammen med skjorterne. Der var heldigvis ikke meget der skulle ændres og kvaliteten ser fint ud med mine øjne. Så fra kl. 11 til kl. 18 ville de lave det færdigt så jeg kan hente et færdigt sæt lidt mere end 24 timer efter bestilling. Det er jo super specielt når kvaliteten er iorden. Jeg ved godt at den endelige test kommer, når jeg kommer hjem og viser min familie produktet. Det er noget nemmere at narre en amatør end en prof!
Mens jeg havde hele formiddagen for mig selv, tog ungerne og pigerne til stranden på lejede cykler. Det var en dejlig tur, dog store bølger og grumset vand, super dejligt endeligt at komme i havet!! (jane)
Jeg havde en dejlig formiddag med at gå rundt i midtbyen. Det var dejligt at kunne gå og nyde stemningen og den fine arkitektur i byen uden at have spørgsmål fra ungerne hele tiden. Måske begynder jeg at mærke, at vi har været tæt sammen i lang tid. Under alle omstændigheder var det dejligt at være alene for en stund.
Jane var også forbi for at få det sidste check på det hun havde bestilt, lidt mere kritisk, eller også er det fordi jeg ikke har standart mål som min flotte mand ;-) ihvertfal har de fået lov at lave ændringer af 3-4 omgange, så nu håber jeg det er i orden!
07.03.2010
Vi var inde og se Michael prøve hans tøj for sidste gang i går aftes. Michael syntes det sad som det skulle og stoffet er virkelig fint. Så må vi se om det står den sidste test hjemme på stuegulvet i Grenaa. Der venter jo de virkelige eksperter,- vi andre er jo bare amatører i det her game.
Idag havde Jane fået arrangeret at vi kunne komme ud og se de "systuer" som havde syet det tøj som Jane havde bestilt. Vi fik lejet et par cykler og cyklede efter hende der havde butikken. Først tog vi ud til en kvinde som de sidste 10 år ikke havde lavet andet end at broddere. Hun gjorde hele på en Singer maskine og var alene om det. Men hold da op hvor var hun god til det,- og hurtig. Hun var ved at sy en flot drage på ryggen af en kimono som Jane har bestilt. Det ser rigtigt godt ud. Herefter tog vi ud og besøgte der hvor de syr selv tøjet. Der arbejde 4 kvinder på gamle Singer maskiner med vippepedaler. Det er vist kun Oldemor Ritta der kan huske at betjene den slags. Vi snakkede lidt med dem om, at Michaels familie også havde arbejdet med at sy. De var meget imponeret over at Niels kunne sy et par bukser på 3 minutter. Men han havde altså også lidt andet hardware,- og gode folk til at gøre det for ham! Alt i alt var det rigtigt sjvot at se.
Emilie fik også langt om længe lov til at køre bag på den scooter som vores "guide" kørte rundt på. Så begge børn havde et stort smil på læben da de kørte fra forældrene på vej hjem!
08.03.2010
Det gik pludselig op for os begge at dagene var ved at være gået. Ane og drengene tog afsted mod Ho Chi Minh idag fra morgenen, så vi planlagde at få ordnet en masse praktiske ting idag. Først og fremmest skulle Jane hente hende tøj og sko,- der viste sig at være super lavet. Rigtigt flot. Vi var også kommet i tanke om, at det ville være smart at få sendt en kopi af vores billeder og video hjem når vi nu alligevel skulle have sendt en kasse hjem til Danmark. Vi har efterhånden købt så meget at vi ikke længere kan slæbe på det! Det viste sig at hotellet havd en service hvor der kom en medarbejder ud fra posthuset og pakkede vores ting ned i kasser. 20 min varsel så var det ordnet og det kostede ikke mere end 40$. Det blev til 25 kg i to kasser der kommer hjem 2 mdr. efter vi gør. Det er jo lidt træls, men prisen og reliability skulle være iorden.
Det lykkedes langt om længe for Jane at få arrangeret turen videre ind i det centrale højland. Jane har brugt meget tid på at få den rigtige pris på en tur med en engelsktalende chaffør der kunne køre os til Kontum eller Pleiku. Vi regner med at tage turen i 3 etaper,- men ved ikke hvor længe det tager. Det er meningen at vi skal ende op i DaLat, men vi kunne ikke få en samlet tour hele vejen. Så det endte med at vi bookede den første 3 del og så må vi finde ud af hvorden resten går. Det begynder endeligt at blive lidt backpacker for os 4 i Vietnam.