29.02.2010
Igår daskede vi rundt i Hanoi og handlede lidt ind. Vi faldt bl.a. over nogle superfede chopsticks som trods gentagne forsøg ikke kunne få pruttet ned i pris. Men de er altså fede og 5 kr. parret er jo heller ikke en formue. Vi tog en tidligt gang aftensmad så vi var klar til at starte togturen sydpå kl. 1900. Vi kunne hurtigt konstatere, at standarden ombord ikke var i samme høje klasse som i toget mod Sapa. Der var møgbeskidt så vi var rigtig glad for Oldemor Rittas soveposer! Ungerne og Jane gik tidligt til køjs mens jeg sad lidt og hyggede mig med en bog og en øl. Vi havde naturligvis låst døren da vi havde hele kupeen for os selv.
På trods af det blev låsen pludselig låst op udefra og ind træder en vietnameser på de 30 og hans kone og et lille barn. På trods af at låsen kun kan åbnes udefra med en trekantet nøgle som ligner lidt en gasnøgle som vi kender derhjemme. Det er ikke noget normale mennesker går rundt med.
Der går lidt inden det går op for os, at de har tænkt sig at slå sig ned. Men efter gentagne forsøg med NO NO, lykkedes det os endeligt at få dem ud af kupeen. Herefter gik der et par nervepirrende minutter hvor vi ventede på, at konduktøren skulle komme forbi og fortælle os at der var blevet solgt dobbeltbilletter. Men det skete heldigvis ikke! Men selvom jeg fik surret noget reb omkring døren så folk ikke kunne komme ind, var det noget svært at få lukket øjnene ret meget den nat. Det er utroligt, at de er så frække, men sådan er det bare og det må vi indrette os efter.
Det siger sig selv, at vi var noget klatøjet da vi nåede frem til Hue kl. 800. Hotellet kom som aftalt og hentede os på stationen, så der blev ingen spændig her. Morgenbuffetten stod stadig klar, så det benyttede vi os af. Vi var alle supertrætte så vi gik op på værelset og sov til kl. 1400.
Vi havde i Hanoi fundet ud af at et af de danske par med børn skulle bo lige ved siden af os i Hue. Så da vi havde spist lidt hurtig frokost gik vi ind på deres hotel for, at høre om de var der. De kom ned og tog os med op til deres swimmingpool på deres hotel. Det var rigtigt fedt for ungerne at se nogle de kendte og kunne snakke med. Så støjneveauet omkring poolen var vist lidt for høj til det ægtepar der havde slået sig ned omkring poolen inden vi kom. Men kan du ikke lide lugten i bageriet...
Det endte med, at vi tog ud og spise sammen om aftenen ligesom vi havde gjort i Hanoi.
01.03.2010
Vi forsøgte at komme noget tidligt afsted idag, da det er næsten 30 grader i Hue. Det er dejligt, selvom luftfugtigheden er ved at tage livet af os. Vi prøver at huske hinanden på, at vi lægtes efter varmen i Hanois kulde! Vi ville gerne se citadellet i Hue idag. Det er de efterladte rester af det sidste kejserdømme i Vietnam. Under den franske krig efterlog franksmændene citadellet i ruiner og det fremstår næsten sådan idag. Det er ikke særligt gammelt ca 200 år, men det ser sådan ud da vietnameserne ikke har forsøgt at vedligeholde det gennem årene. Pga. turisme er de dog begyndt at sætte det hele istand og i løbet af nogle år fremstår det hele sikkert som nyt! Det er dog facinerende at gå rundt mellem både nyt og gammelt, så vi håber ikke at de giver den hele turen.
Vi var lidt overraskede over størrelsen på citadellet. Det er kæmpe stort og ligger lige midt i Hue. Det tog os en god formiddag at gå rundt og vi nåede ikke hele vejen. Havde vi haft en guide med ville det sikkert have taget en hel dag. Sjovt at se de andre (japanske?)turister ride på elefanter iklædt kinesiske kostumer.
Men som sagt var det hundevarmt så langt om længe fik Tobias sit ønske opfyldt. Vi fik pruttet cyclo charføren ned til det halve, faldt ikke i nogle af deres andre turist-triks, og det var sjovt og hyggeligt i den knap så voldsomme trafik. Vi ville gerne forbi det lokale marked for at se lidt på alt muligt og det er virkelig hvad man kan få, alt muligt blandet ind mellem hinanden. Vi fandt en ny lineal, så tobias kan lave matematikopgaverne ordentligt, og fjerbolde som vi fik for en superpris,- så der røg en posefuld med til dem derhjemme, der gerne vil lære et sjovt gade-spil med meget få regler og selvfølgelig til Kristoffer, Mathias og Jonas( hvis I da er løbet tør på jeres lager?) Og Jane fik en hjemmesmedet køkkenkniv med for 1,5 kr "chop chop". Ikke nogen dårlig formiddag!

Citat fra Tobias’ dagbog: vi ver ude og se den stoer kejser by det ver pise kedelit kjsers hus var væk. Jeg sroner byen rad megt og vænnerne der jæme. Jeg bleo bit af en abe på monkey island, mor og jeg sejlede i kajak ude i den stor sø.
Ellers har vi lige købt en bog med vietnarmesiske folke fortællinger og jokes, så nu er vi igang med at oversætte, så det også bliver sjovt på dansk.....? -det lykkedes ikke at få ungerne til at grine første gang.
02.03.2010
Idag tog vi med en privat chaffør op nordpå for at se Vinh Moc tunnelerne og DMZ. Det var super fedt, at have en helt ny bil helt for os selv med en god chaffør der oven i købet var født 2 km fra tunnelerne og kunne engelsk. Vi havde en rigtig god snak med ham i bilen de 2 timer det tog hver vej. Da vi fortalte om vores tur med cyclos dagen før fra citadellet og til markedet, lo han og sagde, at en vietnameser ikke skulle betale mere end 10000 dong for den samme tur som vi betalte 100000 for. Og så havde vi endda fået dem pruttet ned fra 200000. Og så ville de sgu ha 50000 oveni da vi nåede frem! Men vi ved da godt at vi ikke kunne have fået turen til de 10000, men det har ihvertfald fået skærpet vores fremtidige forhandlinger.
Han fortalte også om den udprægede grad af korruption der er i Vietnam. Det er ligegyldigt hvor inteligent man er, så er det umuligt at blive ansat i adminitrationen eller politiet hvis ens far ikke er en "stor" mand. Han syntes ihvertfald, at politiet kom alt for let til deres penge. Vi spurgte ham også om hvem der der bor i de store flotte villaer vi så på vejen, han fortalte at de rigeste i Vietnem er de familier der har et medlem der er gift med en vesterlænding, som sender penge til dem. Derefter er det offentlig ansatte, læger og sygeplejersker, primært pga korruption??? ja det er sku svært at forstille sig, at jeg i min lille kommunale sygeplejeklinik i Ejby skulle nægte folk behandling, med mindre de gav mig ekstra penge til min egen lomme!!?! Men det virker til at magt i gennerationer er blevet misbrugt til egen fordel! Kapitalisme af værste skuffe!
Der er enormt stor forskel på rig og fattig, en almindelig ris landmandsfamilie tjener ikke ret meget på deres ris, det tager 5 personer 5 dage og plante en rismark til. Men Vietnam er jo heldigvis et meget frodigt land, så vi har på ingen måde indtryk af, at der er nogen der sulter. Så de lever op til onkel Ho’s vision om frihed, fred, mad, tøj og uddannelse til alle, men meget mere socialistisk praksis er svær at få øje på. Det var også noget paradoksalt, at se at der skulle betales vejpenge på highway 1, som er hovedvejen fra syd til nord. Og det i et kommunitisk land. Man skulle tro at det var folkets eje? Men folk vi møder udviser mest glæde over det kommunistiske styre, som de siger der har ikke været krig siden de kom til magten.
A pro po krig som gennemsyre den Vietnarmesiske historie. Gjorde vi på vejen holdt ved et af højdedragene ved floden der løber gennem DMZ. Her havde amerikanerne en base og der stod stadig en enkel tanks fra dengang. Det var lidt skræmmende at få at vide, at vi ikke måtte gå længere for der var stadig køer, der blev sprængt i luften af landminer.
Det var dog intet i sammenligning med det vi så i Vinh Moc. Det er et kæmpe tunnelsystem på 2 km, som blev gravet af en landsby med hjælp fra de nordvietnamesiske tropper på 20 måneder. Hele landsbyen på 400 mennesker boede 15-25m under jorden i 5 år. Grunden var selvfølgelig, at der blev smidt 700000 ton bomber i hovedet på dem bare i det område. Alt var simpelthen væk. Det var også vildt, at se de skyttegrave som der blev gravet. Alt sammen skjult under træernes blade. Hvilket naturligvis var derfor amerikanerne kastede Agent Orange udover det hele. Det er sgu en sørgelig historie!!! Amerikanerne er ikke velkomne i denne del af verden, og det kan man sku godt forstå, når man ser de ødelæggelser, de har skabt for befolkningen i mange gennerationer frem...!
Det stod meget tydeligt for os, hvor tæt på krigen er. Selvom der ikke er meget tilbage fra dengang, lever der mennesker i området som stadig meget vel kan huske det! Vores chaffør var på Michaels alder og hans far blev dræbt, da han var 2, krigen sluttede året efter. Og som han selv sagde, så var han heldig,- det var den eneste i hans familie der blev dræbt. Mange familier blev helt udslettet!
Mange af de mennesker der boede i tunnelerne under krigen, bor i landsbyen ved siden af, den ældste er idag 80 år og dem der blev født dernede er 35-40 år idag.
Al den snak om EU og kronen er virkelig navlepilleri, det vigtigste er at vi kan holde fred!! og få afsluttet de lortekrige der er igang... det er svært at forklare Tobias, hvorfor Danmark er i krig i Afganistan lige nu! Puhha jeg håber han får en rigtig dygtig samfundslærer, der kan svare ham på alle de spørgsmål, vi har måtte melde pas på.