23.02.2010 Litteratur Templet
Vi forsøger, at få tiden til at gå her i Hanoi. Folkene og trafikken er ved at være tilbage på normalt ultrahøjt niveau. Og det gør jo, at der er masser at se på, når vi tager en tur på gåben gennem byen. De fleste forretninger er åbne igennem, så der er flere ting der frister. Den helt store shoppingtur er det dog ikke blevet til, men det kommer nok snart. Vi har holdt os tilbage, da vi jo skal slæbe det med os. Men når vi når til Hoi Ann skal vi alligevel sende noget hjem. Det skulle være skrædderbyen i Vietnam, så vi regner med at der falder et jakkesæt og en kjole af.
Idag gik vi et par kilometer gennem byen for, at besøge Litteratur Templet. Det er det første universitet i Vietnam der blev stiftet for næsten 1000 år siden til ære for Confisius. Det er bemærkelsesværdigt når man tænker på, at vi stadig gik rundt og slog hinanden i hovedet med grove jernsværd og der måske var 10 i DK der kunne læse!
Templet var utrolig flot vedligeholdt og der faktisk ikke så mange turister eller bedende vietnamesere. Så vi kunne gå rundt som vi ville. Tobias fandt et par unge drenge, der også ville spille fjerbold. Og der var en sød lille vietnamesisk pige på 2 år der faldt over Emilie. Hun syntes Emilie så spændende ud og stod midt på den store plads og sang en lille sang til Emilie. Super sødt! Desværre kunne Emilie ikke rigtigt huske nogen sang som hun kunne synge til gengæld. Eller også var hun lidt for genert der midt på den store plads, med masser af mennesker omkring. Det kunne vi ikke bebrejde hende!
På vejen hjem faldt vi over KOTO der er en restaurant der har til formål, at hjælpe unge mennesker der lever fra gaden og ind i varmen. Det er en australsk vietnameser der har startet biksen. Et super formål som vi gerne ville støtte. Det viste sig på vej ud, at vores dronning havde spist der sammen med prinsen sidste år og at også Bill Clinton havde spist der. Det havde vi ingen anelse om, men maden var nu også fantastisk. Vi fik ingredienserne til, at lave vores egne hjemmelavede forårsruller.
Vi sluttede dagen af med, at gå ud og spise sammen med en dansk familie fra hotellet, sammen gode sted som igår! Sikke dejlig mad,- specielt de hjemmelavede forårsruller er en perle. Og prisen kan man ikke sige noget til,- 90 kr. for mad til hele familien, shakes til ungerne og 3 øl til de to voksne!
24.02.2010
Jane prøvede hele formiddagen idag, at få overblik over hvor de små håndværker-landsbyer ligger uden for Hanoi. Og specielt hvordan man kommer derud på den letteste måde. Det er altså ikke så nemt selv at arrangere ting her i Vietnam som det var i Thailand. Men vi syntes ikke, at vi vil til at betale for at have en guide til at tage os med ud til et par landsbyer for f.eks. at se dem væve silke.
Vi bestemte os istedet for, at komme ud i det gode vejr der efterhånden er blevet i Hanoi. Solen skinnede over os for første gang i over en uge. Temperaturen er omkring de 20 grader og folk er begyndt for alvor at komme igang igen efter Tet. Vi tog turen ned til Fanny som laver de bedste is i Hanoi. Og vi blev bestemt ikke skuffede. Vi tog en masse billeder af deres menukort, så morfar kan få lidt inspiration til sommerens produktion af is. Helt fantastisk flot pyntet, men Emilie syntes nu at mofars is var lige så god!
Igår var vi forbi en café der ligger tæt på søen og hvor der var en god udsigt over trafikken. Der var dog mere trafik idag så vi bestemte os til at tage en kop kaffe og nogle billeder over det totale kaos. Jane tog rigtigt meget video som vi glæder os til at vise jer alle derhjemme.
Da vi kom hjem efter aftensmad opdagede vi, at der var kommet en stor mus ind i vores lejlighed. Vi havde ladet vinduerne stå åbne mens vi var i byen for at vasketøjet bedre kunne tøre. Det viste sig, at være noget af en umulighed at få kræet ud igen, så vi måtte flytte til et andet værelse for natten. Så må natten jo vise om portieren kan få fat i musen i løbet af natten. Han har lovet Jane at han nok skal vise hende musen i morgen tidlig. Nu må vi se!
25.02.2010
Ja musen ville ikke frem. Receptionisten rodede rundt på værelset i en halv times tid her til morgen. Så vi tog tidligt afsted for, at besøge Onkel Ho. Dvs. at vi ikke gad ind i selve mausoleet da ungerne stadig har ferie og dermed er der super meget tryk på køerne foran. Vi ville istedet ind og se det museum for hans liv som Jacob & Loul talte så varmt for. Det er noget af en kolos i fin kommunistisk stil! Men når man først var indenfor var det spændende, at se alle de dokumenter og billeder de havde skrabet sammen fra Onkel Ho´s lange liv. Det ville have været perfekt, at kunne læse fransk da mange af dokumenterne jo blev skrevet mens Ho boede i Frankrig. Heldigvis var der også mange flotte kollager der viste forskellige perioder i vietnams historie. Udstillinger og kunst der er fyldt med symbolik. Ungerne syntes måske, at det var en smule kedeligt, men vi andre fik et rigtigt godt indblik i en meget speciel personlighed.
Der er ingen tvivl om at Onkel Ho er en af hans tids største personligheder, og at hans indstilling til befolkningen i Vietnam er afgørende for, at Vietnam ikke blev et nyt Rusland. Hans motto var Mad, tøj og adgang til uddannelse for alle. Han skrev f.eks. også i 1945 at kommunisme alene ikke ville redde landet. Det var afgørende, at det blev fulgt op med moral og at ledelsen selv måtte gå forrest. Vi fik det klare indtryk af, at det var præcist det han gjorde hele hans liv.
Det var tydeligt på alle de billeder der var taget når han holdt tale, at folk elskede ham. Og det var sådan set ligegyldigt om han talte til bønder på en rismark eller talte til den militære overkommando om moral!! Det ser ud for os som om at vietnamesernes forhold til Ho er det samme som indernes forhold til Gandhi.
Tobias fik sig en sej kasket og på vejen hjem slog vi et smut ind omkring et gadekøkken, hvor vi fik en super suppe med marineret og grillet flæsk, mynte og koriander smager virkeligt godt sammen. Det går mere og mere op for os, at det er på gaden at vi skal finde den bedste suppe. Vi er dog ikke blevet så modige, at vi spiser friske forårsruller fra gaden.
Og endelig en afslutning på historien om den lille mus. Det lykkedes os at få den værfet ud af vinduet ud på eftermiddagen. Det lille kræ sad og rystede i gardinet. Så mens ungerne og Jane stod i sengene fik jeg åbnet et vindue og listet gardinet ud heraf så den kunne klatre ned. Sikke en helt!! Jane mener helt bestemt, hun kan sove bedre i nat.