21.02.2010
I dag havde vi købt en dagtur til Hoa Lu/Tam Coc. Det skulle være den første kejserby i Vietnam, men det var nu ikke så meget det vi havde købt turen for. Det var mere det, at turen indbefattede en cykeltur i det grønne.
Det skulle også hurtigt vise sig, at der var totalt booket op ved templet af vietnamesere der var kommet for, at bede om fremgang i det nye år. Det var rigtigt pænt og velholdt og som vi har set før var det spændende at se vietnamesernes brug af templet. Men når alt kommer til alt så havde vi set det før. Heldigvis var resten af gruppen med på, at droppe det sidste tempel for at starte cykelturen. Det lykkedes os, at skaffe brød, vand og en cykel til os alle. Tobias havde kastet sin kærlighed på en trickcykel i hans størrelse. Det eneste minus var at den ikke havde gear! Men som vi har erfaret har i et Vietnam, så kan man ikke få alt!
Vores største bekymring var dog Emilie som skulle sidde bag på en bagagebærer på en cykel de 11 km. Vi fik dog rigget et par huer og 2 trøjer til, så Emilie kunne sidde på det.
Der gik ikke længe før kæden hoppede af Tobias cykel første gang. Det skulle den gøre en 12 gange mere inden vi måtte give op og stander Tobias bag på en scooter. Der var 2 par med fra Singapore som fra starten gjorde klart, at de ikke havde tænkt sig at cykle, hvis de kunne få en scooter. Heldigvis for det, for det reddede dagen for Tobias. Han syntes det var fedt at sidde bagpå og suse forbi resten af familien!
Men vi andre nød stilheden som bagtrop da vi kørte gennem det mest fantastiske landskab. Det mindede om Halong Bay og bugten ved Phuket i Thailand. Det var super flot at køre af de mindste veje gennem landsbyer, kun med cykler og scootere og hvor børnene råbte Hello efter os med et stort smil.
De 11 km gik hurtigt, selvom Emilie godt kunne have undværet de sidste km. Det samme kunne Jane, da gutterne fra Singapore stak af fra resten af gruppen på hovedvejen for at køre om kap, med Tobias bagpå!! Janes hjerte sprang et par slag over - men Tobias var ikke til at styre, da vi nåede frem til mål!
Herefter ventede en frokost og en sejltur af en å der bugtede sig gennem bjerge, rismarker og 3 huler. Det var flot og spændende, men det sjoveste var at se vietnamesernes reaktion på Emilie. Der var mange studenter på floden og mange flere vietnamesere end der var turister. Vietnameserne kunne slet ikke stå for Emilie og hendes lyse hår. De tog billeder, filmede og vinkede til Emilie hele vejen. Hun blev nærmest hovedattraktionen på floden. De piger er virkelig nogle fnisetøser!
Det var en rigtig god dag med masser af gode oplevelse.
22.02.2010
Dagen skulle ikke rigtig bruges til noget særligt udover, at vi havde lovet Emilie en tur i vand-dukketeater. Det er en af hovedattraktionerne i Hanoi og billetterne var booket flere dage i forvejen. Emilie syntes det var lige så godt, som den første gang vi så det ved det etniske museum. Rammerne var meget flottere, men temaerne var nogenlunde det samme. Vi fik dog fat i at de hellige dyr var skildpadden, dragen, Phoenix og enten enhjørningen eller løven. Programmet for showet sagde at det var enhjørningen, men det var løven de viste. Vi blev enige om, at det nok var fordi, at enhjørningen var gået i stykker! Musikken var rigtig god og fascinerende.
På vej hjem faldt vi over de fjerbolde, som Kristoffer havde beskrevet hjemmefra. Vi købte et par stykker og gik ned til søen for at prøve dem af. Der gik ikke længe før 4 vietnamesere ville være med til at spille. De grinte meget af, hvordan de to lange danskere ikke kunne ramme bolden, og vi havde det rigtig skægt i en halv times tid. Lige indtil der kom en sur parkbetjent og sagde, at det skulle vi holde op med. Vi kunne tydeligt mærke på vietnameserne, at de også syntes at det var noget pjat. Vi generede jo ikke nogen, tvært imod var der mange der smilende og grinende kikkede på, både små børn, unge og gamle.
Aftensmaden fandt vi et nyt sted, hvor vi selv kunne få lov til at lave friske forårsruller. De smagte helt fantastisk ligesom resten af maden. Og det hele kostede ikke mere en 65 kr. inkl. 2 øl og en vand! Både det billigste og bedste vietnamesiske mad vi har fået.
PS. Vær opmærksom på, at vores kommunistiske værtsland ikke tolererer facebook, så skriver i her kan vi ikke se det!