5/2-2010
Sikke en dag vi har haft, vores sidste dag hos nogle helt fantastiske værter!
Om formiddagen tog vi ned på stranden, hvor vi legede med bold og strand tennis. Vandet er helt klart, meget salt, kun små bølger og lækker ren sandstrand. Da kl. blev 2 tog vi med Mrs. Lek og Mr. Malay først til en gammel fiskerby, meget smukt beliggende med udsigt til mange øer. De kørte og også ned sydpå hvor øens hav-sigøjnere bor, hun fortalte at hele deres by på en lille ø 100meter fra Lanta blev skyllet væk af tsunamien, men alle sigøjnere overlevede, da de nåede at komme om på den anden side af deres ganske lille ø, ja i generationer har de viderefortalt hvilken vej man skal løbe hvis vandet pludseligt trækker sig tilbage. Nu bor de så i fine huse kongefamilien har fået bygget til dem, men de har altid været vand til at leve ved og på vandet så de bygger stadig selv deres små hytter halvt på vandet. Der er også bygget en skole hvor de har gratis skolegang, fordi man ønsker at flere af dem får uddannelse. Og vi så mange børn på vej fra skole i deres skoleuniformer, her i thailand skal alle piger have pagehår til ørerne og drengene skal have maskinklippet kort hår. Muslimerne har også gratis skolegang, på Lanta er ca. 80-90 ’ muslimer, de resterende er buddhister der er kommet hertil for at arbejde med turisme. Lek har ikke et særlig positivt syn på muslimer, da de ofte er meget dobbeltmoralske, de siger de ikke må alt muligt og så snart der ikke er noget af betydning der ser det, så gør de alt det de ikke må. Hun har haft en ansat, der i løbet at 8 timers arbejdsdag ønskede at bede 5 x 1 time, når hun så kikkede ind til hende lå hun bare og sov!! Lek siger de fleste bliver tidligt gift og har allerede deres første 2 børn som 15 årige, deres mand har flere koner og arbejder ikke, de går istedet til konkurrencer med deres fugle, som de passer og plejer. Bedstemødrene passer børn og mødrene arbejder og har ofte flere jobs! ”veeery difficult to understand you know?!” -Lek. ”and the kids don’t go to school, and we pay all the money for them to get them to study. Not goood you know!”
Hun forklarede også om alle deres palmer, gummitræer og hvad de lokale ellers lever af udover turisme. På gummitræerne sætter de små skåle op kl. 2 om natten og tømmer dem kl. 8, hvilket kan give en okay dagsløn (1000 bath for 3 timers arbejde).
Så kommer vi til det bedste ved vores lille rundtur med vores værtspar... markedet med dem.. det var en stor oplevelse sikke meget forskelligt de har,og Lek forklarede om deres frugter og grøntsager, købte frugt og dessertlækkerier vi skulle smage... bla. Nogle æbleskiver med kokosmælk og frisk sød majs..uhm.. lavet på en stor æbleskivepande (som din Henrik).
Vi købte king prawns, de er store!! og bananpalmehjerte, som vi ikke har smagt før!
Da vi kom tilbage fik vi en tiltrængt dukkert i det azurblå hav... og så kom Jane og til dels ungerne i kokkelære! Ja kokken mam er fantastisk, aftenen før lærte han os at lave Tom Yam, kokossuppe, fried rice green curry og sticky rice. Nu lærte vi så at lave mussamonrejer, friturestegte hele rejer med garlicsauce (barbecue) og palmehjerter i karry...uhm..uhm...uhm..!! jeg har aldrig rigtig vidst, hvad jeg skulle gøre ved de ellers ret dyre palmehjerter, vi kan købe hjemme. Vi sluttede dagen med et glas Penfolds australsk rødvin, hvilket vi ikke har fået siden vi tog fra dk! Men Malay åbnede en flaske han syntes vi skulle smage, vores franske naboer var meget imponerede. Totalt hyggeligt!!
Malay er Leks mand og lidt af en spøgefugl. Han var ved at falde om af grin, da Tobias fortalte ham hans navn. Og gentog tobias mange gange, da han var færdig med at grine, spurgte han Tobias ”One Singha and one Chang”. Der gik lidt inden det gik op for Tobias og begge forældre, at Malay mente, at Tobias hedder TwoBeers! (Singh & Chang er navnene på de mest kendte Thailandske øl).