Familietur til Asien

DANSK | ENGLISH
    START         BERETNINGER (47)         FOTO (120)         INFO         GUEST LOG (33)    
        
Koh Tao
Skrevet af terpknudsen @ BAN KO TAO, THAILAND
26. JANUAR 2010 @ 12:17 (GMT+1)
Dag 21 af 116
26.01.2010
Så kom dagen hvor mormor og morfar skal afsted,- snøft. Jane og jeg havde udnyttet babysitterne aftenen forinden og taget en tur i byen efter en lækker afskedsmiddag, som mormor og morfar insisterede på var påkrævet. Det var en fest aften vi sendt vil glemme, var til et helt fantastisk transvistit show, de kan altså noget de færeste almindelige kvinder kan. Der var propfuldt og utrolig god og fri stemning! Her fik vi så den første "bucket"/spand med wisky, red bull og cola....senere fandt vi et sted de spillede god house og fik danset på stranden.. fedt!! Så det var med tømmermænd, at vi fik sagt et lidt bedrøvet farvel til mormor og morfar. Det er utroligt hvad vi har oplevet på de 2 uger vi har haft sammen. Nu går den lange tur hjem for dem til det kolde Danmark og rapporter og rengskaber der har hober sig op. Vi føler med dem og sender dem mange tanker på vejen.

25.01.2010
Jane og jeg tog afsted fra morgenstunden med det lokale dykkerfirma. Vi sejlede til Nang Yyan ved Koh Taos nordvestkyst for at dykke på Pee Wee Rock. Det blev til et fint dyk på 22m hvor vi set en masse fisk og en del koral. Vi er dog svære, at imponere. Jane fordi hendes første dyk var i Australien med 50m sigt og jeg fordi jeg med beklagelse kan konstatere at en del af korallerne og livet omkring denne dejlige ø, er blevet ødelagt af de mange tusinde mennesker der kommer hertil hvert år. Det er helt ufatteligt hvor meget turismen har udviklet sig på 10 år. Jeg kan stort set ikke genkende noget. Fandt dog vores gamle sted og mindes hvor jeg sad og skrev søde breve til min nye kærreste.
Dykkerturen gik videre til et andet sted som vi ikke fik navnet på. Her havde vi et dyk hvor der ikke var så meget koral, men en masse sten som vi kunne dykke imellem og under. Spændende og vi fik se en skildpadde, dog lidt på afstand.


24.01.2010
Det gik med gru op for Jane og mig, at der ikke er mange dage til mormor og morfar skal hjem og at det jo betyder, at det er slut med muligheden for byture og ikke mindst dykkerture. Så vi fik meget hurtigt arrangeret et refresh kursus. Det blev til 3 timer med repetition i en pool. Det var fint at få det gentaget, men lidt surt at det skulle være i en pool.
Da vinden og bølgerne var noget voldsomme for ungerne besluttede vi, at flytte over til Sairee Beach på den anden side af øen. Det var her jeg boede for 10 år siden sammen med familien.

23.01.2010
Fra stranden er Tanute Bay flot, liggende i en gryde med en mindre stribe sandstrand med mellemfin sand. Mormor & Morfar bor i en idyllisk lille bungalow med en toilet og et lille rum hvor der ikke kan stå andet end en seng. Når myggenettet er slået ud ser det fuldstændig ud som en hytte på robinson ø. Helt ned til stranden og med kun en enkelt strategisk uheldigt placeret palme som blokerer for udsigten fra en minimalistisk veranda. Vi andre luksusdyr hra fået et helt nyt familierum med to kæmpesenge og et mega badeværelse, stor terrasse med udsigt over hele bugten,- næsten! Og det hele koster ikke mere end 1800 baht. Men det bedste er vandet og det under!!!
Ja det er helt fantastisk, 5-15 meter ude er korallerne døde, med når man så kommer længere ud er de levende og i mange forskellige former og farver. Utrolig smukt og fasinerende, med med mange forskellige fisk i endnu flere farver og former. På vej ud til de mange fisk svømmede vi ind i en lille søhest, der holdt fast i lidt tang der flød i overfladen, det ser utrolig skægt ud, når de bevæger sig i vandet, de finder hurtigt noget nyt at slynge deres hale om. Vi så en stor papegøje fisk, den er gul og blå og grn og lyserød (Tobias), på størrelse med ryglænet på vores stole i klassen, vi så også masser af stimer af mindre fisk, bl.a. nogle små helt blå med gule haler. Vi fandt en søanamone hvor der bor to små fisk, de har helt sikkert unger nede i anemonen for de forsøgte at jage os væk, når man svømmede helt ned til anemonen kom de meget tæt på dykker brillerne og hakkede tænder, som var de klar til at angribe.

22.01.2010
Den 22. tog vi afsted med minibus fra havnen i Nathon på Samui. Afgang kl. 6.00 før solen stod op.Vi skulle op til nordkysten for, at tage hurtigfærgen til Koh Tao. Turen tog 3 timer pga. lidt maskinproblemer. Så vi ankom allerede kl. 11.00 til Koh Tao. Vi løb spidsrod gennem en lang række af taxichafører ved færgen på Koh Tao. Hurtigt op og ind på en café for slippe for det hele og få en en velfortjent gang morgenmad.
Vi havde fået anbefalet at tage til Ao Leak på Østkysten af øen af en meget flink guide på Ang Thong. Der skulle være til, at være for turister og til at betale. Vi tog en taxi af meget dårlige veje op over bjerget. Stedet var dog for dyrt ift. standaren, så vi måtte videre til næste bugt for, at finde det næste stykke af paradis på vores rejse. Diamond Beach ved Tanute Bay kan kun anbefales.
      
3 KOMMENTARER REGISTRERET
» Skriv din kommentar herunder for at deltage i debatten
VISNING EMNER PER SIDE SORTER EFTER
TANKER FRA ASPERUP
skrevet af Lene Esmann (GÆST) 28. januar 2010 @ 21:54
Kære alle fire.
Hvor er det bare fedt at læse om jeres oplevelser i rejselivet. Man kan ikke andet end at blive inspireret til at gøre det samme. Vi savner jer i byen....knus Lene og familie
HILSEN FRA ASPERUP BØRNEHUS
skrevet af Inga Ehrhorn fra Asperup Børnehus (GÆST) 28. januar 2010 @ 10:36
EN LILLE HILSEN
skrevet af Farmor (GÆST) 26. januar 2010 @ 14:26
KOMMENTER DENNE REJSEBERETNING
» For at forhindre misbrug bliver din IP 216.73.216.147 gemt, nÃ¥r du skriver en kommentar.
DIT NAVN
OVERSKRIFT
DIN KOMMENTAR
anslag tilbage til din kommentar.
Ja, tak. Send mig en email, når der bliver skrevet nye kommentarer.
REJSEBERETNINGER
Loggen indeholder i alt 47 rejseberetninger, hvor den seneste beretning blev tilføjet .
© Copyright http://terpknudsen.tlog.dk. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.
Dette site er en del af TLOG.DK - Travel Logs for Travel Folks! - Få din egen gratis Travel Log
Har du kommentarer til TLOG.DK kan du kontakte os her.
    Skriv dit brugernavn eller din emailadresse her.
           Skriv dit password her. Har du glemt det, så klik på spørgsmålstegnet.
    Opret et gratis medlemsskab af tlog.dk