Foerste destination i Australien var Townsville hvor vi var ude at dykke ved det beroemte SS Yongala Wreck. Vi har aldrig foer set saa mange fisk samlet paa samme sted. Nogle gange kunne man slet ikke se vraget for bare fisk. Vi saa bl.a. en gigantisk fisk paa stoerrelse med en gummibaad! Udover den saa vi ogsaa VERDENS giftigste slange "If you get bidden, forget about looking for the surface, you’ll never make it..." (Citat dykkerinstruktoer). Det var en super fed oplevelse.
Da vi ankom til Airlie Beach ved midnatstid, var vi lettede over at vaere kommet til en by med lidt mere gang i. Efter et hurtigt bad, tog vi en tur i byen.
Den 17. tog vi paa sejltur i en rigtig sejlbaad til The Whitsunday Islands. Det unge crew paa baaden tilboed at vi kunne sove i deres seks-mands kabine... Vi havde tre super gode dage - specielt den halve dag vi tilbragte paa Whitehaven Beach. Det er noget af det smukkeste vi nogensinde har set (Stine&Sab, 65). Som taget ud af Photoshop. Da vi sejlede rundt mellem de flotte oeer, laa vi paa daekket og noed solen mens maendene proevede at holde styr paa sejlene. Nogle gange skulle der laves bestemte manoevre for at vende skibet, og saa var vi noedt til at gaa over i den ene side for at undgaa at havne i vandet. Vi var ogsaa ude paa det mest skuffende dyk nogensinde - det eneste positive ved det, var de laekre dykkerinstruktoerer ;-)
Samme aften vi kom tilbage til Airlie Beach, tog vi bussen til Hervey Bay. Vi ankom klokken 6:50 om morgenen og var til Fraser Island briefing klokken 7:00, pyha! Eftersom vi ikke havde faaet saa meget soevn, var vi lige ved at give os til at graede, da vi saa hvem vi skulle tilbringe de naeste tre dage sammen med. Gruppen bestod af to tyske maend og to helt specielle piger. Den ene tysker var tyk og ildelugtende og den anden var nem at forveksle med Arnold Schwarzenegger (eller hvordan det nu staves). Begges engelsk kundskaber var ekstremt daarlige. Arnold var meget energisk og stod for koersel, madlavning, teltopsaetning - alt. Saa vi fortsatte prinsesse-stilen. Den ene af pigerne, "den soede", er den eneste irriterende svensker vi har moedt paa vores rejse. En 28-aarig meget dominerende, kontrol-syg mor-figur (SLAM!). Hun brugte alt sin tid paa at raabe fra bagsaedet til Arnold at han f.eks. skulle skifte gear eller trykke speederen laengere ned. Dyb indaanding. Man kunne godt maerke paa Arnold at han var vokset op med tre soestre, eftersom hans eneste respons paa dette var (med gravalvorlig tysk accent) "I think... no problem" eller "I think... we make it". Sidst men ikke mindst var der koreanske Beth - den mest naive pige paa jordens overflade. Men grundet alternativerne, blev hun vores favorit. Og saa var der selvfoelgelig os, og vi er jo bare helt perfekte ;-) Af hoejdepunkter paa turen kan vi naevne da vi kom lidt paa afveje og endte paa nogle ufattelig daarlige sandveje. Os piger sad og skreg bag i (vi var SERIOEST bange), men macho-Arnold traadte speederen i bund og alt dette resulterede i at vi koerte direkte ind i et trae. Bare rolig, mor og far, vi er helt okay nu. Arnolds eneste kommentar til episoden var "I think... not a problem..." Men saa kom bitchen op i Sab, og vi vendte (til alle pigernes lettelse) om. Uheldet var over os, for senere den dag, oedelagde den anden tysker gearkassen, saa vi ikke laengere kunne koere med firehjulstraek. Man er noedt til at have firehjulstraek for at kunne koere i loest sand og da Fraser Island udelukkende bestaar af sand, havde vi derfor et mindre problem. Og gaet hvem der altid skulle skubbe bilen fri - pigerne! Arnold sad bag rettet, mens den tykke tysker saa paa. power!
Nu sidder vi paa en tankstation paa vej til Byron Bay hvor vi skal fejre jul.
I maa alle sammen have en rigtig rigtig god jul derhjemme - vi laegger julebilleder ind, saa snart vi finder en computer som er villig til det... Glaed Jer ;-)