Vi har det rigtig fint i Kathmandu, men det er lidt svaert at forstaa at menneskene kan leve saadan. Der er beskidte tigger-boern over det hele og hjemloese hunde, det bryder vi os ikke saa meget om. Vi skal vaere her seks dage mere, inden vi skal paa rafting og trekking. Hotellet er helt fint (vi bor paa femte etage med en lille terasse til og en fantastisk udsigt over byen) og der er kun lidt dyr paa vores vaerelse ;-) De andre fra gruppen er rigtig soede - mange af dem har vaeret her helt siden mandag, saa de har helt styr paa denne her bydel.
Alt her er bare saa anderledes end noget vi nogensinde har set foer! I lufthavnen blev vi fuldstaendig overfaldet af maend som proevede at tage vores tasker og baere dem hen til bilen for at faa drikkepenge for det, men der var heldigvis en rimelig paalidelig mand som kom og hentede os - saa vi har konkluderet at det nok er fornuftigt at give lidt ekstra for at der kommer en mand fra hoslet i Vietnam og henter os i lufthavnen, naar vi naar saa langt. Der er en dreng med paa turen som har vaeret alle de steder vi ogsaa skal hen, saa ham skal vi lige have tappet for informationer - skoent.
Vejret er bare rigtig dejligt her. I gaar da vi kom var det utrolig fugtigt og trykkende, men i dag er det mere tilpas. Her er omkring 28 grader, mener vi. Her bliver moerkt allerede klokken seks om aftenen, saa det forvirrer lidt ens tids-fornemmelse. Om natten goer de vilde hunde hele tiden - det skal vi lige vaenne os til.
I dag har vi bare fri til at laere bydelen lidt at kende, men i morgen starter vi paa ’undervisningen’. Det bliver dejligt at faa lidt indsigt i deres kultur, herovre.
I flyet blev vi opgraderet til foerste klasse, det var baaare skoent. Det var en stor kontrast til flyveturen til Heathrow, hvor de i hoejtaleren bekendtgjorde at toilletterne i flyet var forbeholdt business- og first class - HUWHAT?!
Og da vi stod i koe for at komme gennem visa-inspektionen i Nepal, blev vi hevet foran i koen - rigtig tarveligt for dem bagved i koeen, men de saa ikke spor forurettede ud. De tror aabenbart at vi er nogle vigtige personer (hvilket vi ogsaa er, Sabrina er hoejere end alle maenderne ;-)
I lufthavnen i Bahrain stod mange af maendene og tog billeder af os, Stine var isaer udsat fordi hun var den eneste med lyst haar, det var lidt ubehageligt. Men saadan er de heldigvis ikke i Nepal.
Saa har vi vist heller ikke mere at fortaelle i denne omgang. Vi har det i hvert fald godt, selvom vi stadig lidt er i chok over livet herovre.
Vi haaber I har det godt derhjemme.
Kaerlig hilsen, Sabrinaogstine.