Nu er det vist ved at være på tide at vi får opdateret hjemmesiden lidt igen.
Fra Las Vegas kørte vi som sagt mod San Francisco. På vej derop kom vi igennem Death Valley National Park, der er kendt for at være det laveste sted i USA. Det var meget flot at køre igennem, men det lignede alligevel meget af det ørken vi allerede har set i Arizona og New Mexico, så vi gjorde ikke nogle stop der. Efter at have kørt det meste af dagen overnattede vi på et billigt motel i en lille by kaldet Lone Pine.
Den næste dag var planen at nå helt til San Francisco, hvilket betød, at vi skulle være on the road (igen) hele dagen lang. De første par timer kørte vi nede i en stor dal med bjerge på begge sider. Det var en rigtig flot tur. På et tidspunkt drejede vi mod vest, for at køre igennem Yosemite National Park, hvilket betød at vi skulle krydse over stort bjergpas. Det var endnu flottere end turen nede i dalen, og vi foretog det ene hårnålesving efter det andet for, at komme ned fra bjerget igen.

Vi havde skrevet til flere servas-familier i San Francisco, men desværre havde de alle sammen travlt, så da vi var 3 timer fra byen, vidste vi stadig ikke hvor vi skulle bo. Vi fandt derfor et par kaldet Steve og Virginia, som ikke behøvede at få besked flere dage forinden, men bare et telefonopkald et par timer inden. Vi ringede til dem for, at høre om det var muligt, at vi kunne komme på besøg. De ville lige tænke over det, og så skulle vi ringe tilbage 10 min. senere. Da vi snakkede med dem igen, sagde de ja, men de gjorde os opmærksomme på, at vi skulle være ude igen to dage senere. Det lød mest af alt, som om de gjorde det af pligt og ikke af lyst, men nu havde de altså sagt ja, og så måtte de tage det sure med det søde. Så vi kørte rask derhen og blev vist indenfor. Vi havde fået et stort hobbyrum nede i kælderen, hvor vi skulle sove. Det viste sig, at Steve var en stor billard-entusiast, og han havde et rigtigt, luksus billard bord. Det blev da til et enkelt spil eller to. Louise formåede endda at få seriøse klaps af parrets syvårige søn, Stewart, selvom han gav hende ekstra skud osv. Til Louises forsvar skal det siges, at Stewart har spillet lige siden, han var stor nok til at se over kanten af bordet :)
Parret ville ikke have, at vi var i huset når de ikke var hjemme, så derfor fik vi set en masse af byen, mens vi boede hos dem. Den første dag kørte vi ind til San Francisco, hvor Betty virkelig kom på arbejde op ad de sindssygt stejle bakker. Det var til tider så stejlt, at vi var bange for, om hun kunne klare det. Vi prøvede at køre så højt op, som vi kunne, og vi endte oppe på en bakketop, hvor vi blev nødt til at gå det sidste stykke op ad en masse trapper. Da vi kom derop, fik vi den mest fantastiske udsigt ud over hele byen.
Efter det kørte vi ud for at se Golden Gate Bridge. Igen var der en masse japanere, som gik helt amok med ”klik, klik, klik”. Vi kørte lidt væk fra broen, hvor vi fandt et lille sted helt ud til kysten, så vi kunne få en god udsigt til broen, uden alle de japanere.
Den næste dag tog vi afsked med Steve og Virginia, og vi kørte derefter ned i downtown San Francisco. Vi startede med at tage ud til Alcatraz Island, hvilket involverede en lille sejltur. Det var lidt dyrt (ca. kr.120 pr. person), men det var til gengæld rigtig godt. Vi gik rundt på øen med en slags audio-guide, som bestod af en walkman og et sæt hovedtelefoner, men det var rigtig informativt og spændende.
Da vi var kommet i land igen, gik vi lidt rundt nede på havnen, hvor vi så en masse søløver, som lå og solede sig oppe på molen. Vi fandt også vej ned til Chinatown, men der er ikke så meget at fortælle, andet end, at det sjovt nok er en masse kinesiske restauranter osv. ;)
Inden vi kørte ud af byen, faldt vi tilfældigvis over San Franciscos stejleste gade, ”Lombard Street”. Gaden er belagt med brosten, og den er så stejl, at den ikke går ned i en lige linje, men snor sig i mange hårnålesving.

Næste destination var Los Angeles. Vi kørte ned langs kysten på ”Pacific Coast Highway”, som også går under navnet ”Highway 1”. Det var en smadderflot tur, hvor man 80 ' af tiden kører ude på nogle kæmpe skrænter, hvor var flere hundrede meter ned. På et tidspunkt lå skyerne ude over havet så lavt, at vi faktisk kørte over dem. Det var et utrolig smukt syn, især da det skete ved solnedgang. Efter mange lange timers kørsel fandt vi et motel, hvor vi hurtigt fik lagt os til ro.
Den næste morgen kørte vi videre mod L.A., men inden vi kom helt derned, var vi lige et smut forbi dansker-byen, ”Solvang”. Det var en hyggelig lille by, med en masse gamle bindingsværkshuse. Vi var inde på et dansk bageri, hvor vi spiste danske kager, og så en masse ting hjemme fra såsom tivoligarden, billeder af fodboldlandsholdet og billeder af Dronning Margrethe. Efter at have brugt en halv time i byen havde vi vist set det meste, og vi kørte videre sydpå, mod L.A.

Fortsættelse følger…

PS. Denne historie skulle have været lagt ud på hjemmesiden for lang tid siden, men vi lover, at vi nok skal være hurtigere til at skrive fra nu af.