RoadTrip USA

DANSK | ENGLISH
    START         BERETNINGER (20)         FOTO (205)         INFO         GUEST LOG (2278)    
        
The Big Easy!
Skrevet af KrisWS @ NEW ORLEANS, UNITED STATES
23. OKTOBER 2006 @ 05:30 (GMT+1)
Dag 41 af 78
Hej alle sammen...

I går forlod vi motellet i New Orleans, men inden vi kørte helt ud af byen skulle vi lige ned downtown og se lidt. New Orleans (aka. The Big Easy) er bl.a. kendt for dens mange barer, jazzmusikere og dens franske kvarter og det var også ret specielt at gå rundt dernede. På byens torv sad musikere og spillede på forskellige instrumenter side om side med malere og spåkoner, som ihærdigt prøvede at få øjenkontakt med os, så de kunne komme til at spå os. Det lykkedes os dog at slippe udenom dem. Vi gik rundt dernede i et par timer og kom ind i en Voodoo-shop hvor jeg fik købt en voodoo-dukke (så opfør jer ordentligt, ellers stikker jeg en nål i jer!:) og Louise prøvede at få et ønske opfyldt af ”Zoltar” – den ønskemaskine som også er med i filmen ”BIG”. Til min store lettelse, var hun ikke blevet større den efterfølgende morgen - hun er stor nok i forvejen! (ej det gas:). Vi spiste frokost inde på en hyggelig bar, der havde intet mindre end 10 tv-skærme. Så vi spiste omeletter, mens vi så baseball, football og nyheder. Det skal lige siges, at vi til vores omeletter også fik serveret en hvid masse, som vi tror, var en form for risgrød – det smagte underligt og så endnu værre ud!
Efter frokosten tog vi ud for at se Superdome på tæt hold. Den var enorm! Meget større end man først lige regner med. Men okay, hvis de skal ha’ en amerikansk fodboldbane til at ligge derinde, så skal den også være pænt stor!
En af grundende til at vi tog til New Orleans, var for at se, hvordan byen så ud efter Katrina havde hærget dér. Til vores store overaskelse var det meget tydeligt at se. Der var rigtig mange huse med huller i tagene, bygninger, som var voldsomt beskadiget og endda hele indkøbscentre, som bare stod øde hen med masser af væltede skilte og andet affald. Næsten overalt var der tegn på ødelæggelse. Nu forstår man godt, hvorfor de føler, at de er blevet ”left behind” af regeringen.

Da vi havde set det, der var værd at se, lagde vi kursen vestpå og ud af byen. Vi fejrede min fødselsdag i bilen med flag og boller med nutella. Det var måske lidt anderledes i forhold til en normal fødselsdag hjemme i Danmark, men det var nu meget hyggeligt. Mens vi spiste, så vi en lille skildpadde, der sad oven på en træstamme i en store sump (meget af landskabet hernede omkring New Orleans er sumpområder). Så nu har vi både set skildpadder og krokodiller in the wild!

Dagens helt store guldmedalje blev givet til ”Waffle House”, hvor vi spiste aftensmad. Louise fik nogle toasts med bøf, æg og bacon, mens jeg fik vafler med sirup og sukker – MASSER af sukker! Efter det ”var vi gå’t så’t! Vi har det mål, at prøve at spise på så mange forskellige fastfood-kæder som muligt. Indtil videre er vi nået op på 6 stk., men der er stadig lang tid tilbage af turen og der er lige rundt regnet 1 mio. forskellige kæder herovre (ahh, måske var det lige i overkanten, men det er sgu tæt på!). Fastfood er dog ikke det eneste vi lever af. Morgenmad bliver også indtaget i store mængder og vi køber skam også frugt i ny og næ - sundere kan det næsten ikke blive! Eller jo, det kan det! For vi var ude og løbe en tur i dag. Det var dejligt at få rørt sig lidt, nu hvor man er vant til at sidde i en bil dagen lang.

Houston, Texas ramte vi også i dag. I øjeblikket befinder vi os på en campingplads ca. 20 miles (32 km.) syd for Houston, hvor vi har betalt $4 for at have trådløst internet i 24 timer. Vi venter stadig på svar fra et par servasfamilier. Vi håber på at få muligheden for at bo på en ranch og opleve det vilde vesten som cowboys :)

Vi vender snart tilbage med mere nyt! Hyg jer!

Ps. Jeg har smidt et billede ud på nettet i stor format der viser hvilken vej vi har kørt og nogle af de steder vi har været (http://123pichosting.com/images/8358New Orleans 083.jpg).
Derudover har jeg også uploadet en film der viser nogle meget talentfulde musikere som befandt sig på torvet i det franske kvarter. Læg især mærke til at manden på guitar, som faktisk også spiller på bas med sine fødder! (http://www.youtube.com/watch?v=uYG1Zm7tSzs)

      
KOMMENTER DENNE REJSEBERETNING
» For at forhindre misbrug bliver din IP 216.73.217.127 gemt, nÃ¥r du skriver en kommentar.
DIT NAVN
OVERSKRIFT
DIN KOMMENTAR
anslag tilbage til din kommentar.
Ja, tak. Send mig en email, når der bliver skrevet nye kommentarer.
REJSEBERETNINGER
Loggen indeholder i alt 20 rejseberetninger, hvor den seneste beretning blev tilføjet .
© Copyright http://roadtrip.tlog.dk. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.
Dette site er en del af TLOG.DK - Travel Logs for Travel Folks! - Få din egen gratis Travel Log
Har du kommentarer til TLOG.DK kan du kontakte os her.
    Skriv dit brugernavn eller din emailadresse her.
           Skriv dit password her. Har du glemt det, så klik på spørgsmålstegnet.
    Opret et gratis medlemsskab af tlog.dk