RoadTrip USA

DANSK | ENGLISH
    START         BERETNINGER (20)         FOTO (205)         INFO         GUEST LOG (2278)    
        
KSC, Miami Beach og snorkling!
Skrevet af PernilleHolm @ KEY WEST, UNITED STATES
10. OKTOBER 2006 @ 22:53 (GMT+1)
Dag 29 af 78
Så kom tiden endelig for Kris: Turen tog endnu en drejning østpå og kursen gik mod Kenndy Space Center. Her var der nok at se på! Dog var det nok lidt bedre, hvis man havde lidt mere viden om det hele, eller i hvert fald vidste halvt så meget om det som Kris… Centret er lokaliseret på en ø, der til dels også er et naturreservat. Der ligger forskellige afdelinger af centret rundt omkring på øen, så vi blev transporteret af bus fra sted til sted. Vi så bl.a. en Apollo raket, Saturn V, i fuld størrelse (Til dem der ikke har mere viden om dette emne end mig, så var det den der blev brugt til månelanding i 69). Vi så også små afdelinger af den, så vi kunne se hvilke faciliteter astronauterne havde. Vi så også de stationer hvor raketterne bliver afsendt, samt brændstoftankene. På turene mellem de forskellige afdelinger fik vi rig lejlighed til at se den flotte natur der var på øen. Vi fik endda set en vildtlevende alligator, der lå i en sump og nød det. Derudover så vi en ørnerede, men desværre var ørneparret ikke hjemme, så det blev kun til at syn af villaen. Da vi kom tilbage til hovedkvarteret stod den på Imaxfilm om de forskellige månelandinger. Det var enden på den dag. En lang og spændende en af slagsen.

Derefter satte vi sejlene og kursen var rettet mod syd, nærmere betegnet Miami Beach. Her stod den så på afslapning og shopping (Hvilket kan være utrolig anstrengende!). Vi boede på et hostel kun 2 minutters gang fra stranden og 5 minutters gang fra Down Town. Den første dag ville vi bruge på stranden, og det gjorde vi så. Og det kunne ses! Der var vist ingen der kunne sige sig fri fra at have fået lidt for meget på grillen. Men lige da vi kom hjem på vores hostel var det ikke så tydeligt, men da vi kom hjem igen efter at have spist for ca. 200 kr. hver og shoppet så visa kortet glødede, kunne vi så se at vores rygge og balder glødede mindst ligeså meget som visa kortet!
Så næste dag blev vi inden døre, hvilket egentlig passede os ganske fint, da vi fandt ud af at de viste Danmarks fodboldlandskamp i tv. Så den så vi – eller Louise og Kris så den mens jeg nøjedes med starten, en lur og slutningen, men gik da ikke glip af så meget.

Så gik kursen atter sydpå igen. Denne gang til Key West. Vi var nærmest blevet enige om at bo på en campingplads hernede, selvom den var forholdsvis dyr: 55 dollars pr nat for at sove i vores bil. Men vi kørte ind på sådan et turistkontor for at få lidt brochurer om snorkleture, og det viste sig at ham der stod i biksen kunne bestille værelser til os på alverdens hoteller i Key West. Vi fik så et billigt et af slagsen: 89 dollars pr nat inklusiv morgenmad, så der var ikke meget tvivl, vi skippede campingpladsen til fordel for lidt luksus. Dagen vi ankom på blev brugt på at slappe af, og den efterfølgende skulle så bruges på yderligere afslapning bare ved stranden. Men sådan skulle det ikke være. Vi vågnede op til et skybrud. Vi troede hver i sær hinanden var gået i bad, men det var bare regnen vi kunne høre. Så den dag blev brugt til at slappe af og ringe hjem. Og dagen i dag blev så brugt til en snorkletur. Vi sejlede ca. 10 km ud fra kysten til et koralrev hvor vi så en masse flotte og farverige fisk. Kris havde købt et undervandskamera, så den fik ikke for lidt under vandet. Billederne må I desværre vente med at se til vi kommer hjem.
Resten af dagen skal bruges på at slappe lidt af samt få vasket tøj. Vi er ved at løbe tør for rene ”underhylere” så der er ved at være krise!

Ellers er alt vel herovre. Hyg jer!
      
1 KOMMENTAR REGISTRERET
» Skriv din kommentar herunder for at deltage i debatten
VISNING EMNER PER SIDE SORTER EFTER
HEY HEY
skrevet af Thomas og Oelhaar! (GÆST) 15. oktober 2006 @ 17:50
What up guys!

Ud fra billederne kan man jo kun sige, sol er skadeligt, bliv i skyggen...
Kris tjek lige vores side ud... Vi har faaet en bil, spoerg lige om vi kan li den! tror maaske du kan genkende den ;) Sku hilse fra Ernest (bil manden), han ku godt huske jer..

Krams krams og send mere slik
KOMMENTER DENNE REJSEBERETNING
» For at forhindre misbrug bliver din IP 216.73.217.127 gemt, nÃ¥r du skriver en kommentar.
DIT NAVN
OVERSKRIFT
DIN KOMMENTAR
anslag tilbage til din kommentar.
Ja, tak. Send mig en email, når der bliver skrevet nye kommentarer.
REJSEBERETNINGER
Loggen indeholder i alt 20 rejseberetninger, hvor den seneste beretning blev tilføjet .
© Copyright http://roadtrip.tlog.dk. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.
Dette site er en del af TLOG.DK - Travel Logs for Travel Folks! - Få din egen gratis Travel Log
Har du kommentarer til TLOG.DK kan du kontakte os her.
    Skriv dit brugernavn eller din emailadresse her.
           Skriv dit password her. Har du glemt det, så klik på spørgsmålstegnet.
    Opret et gratis medlemsskab af tlog.dk