Ja, så blev det dagen hvor vi skulle forlade New York til fordel for vores nu kære bil, Black Betty. Efter en del forhandlinger sidste fredag lykkedes det at få lynet klar. Vi fik endog en masse med i handelen: Et kort hvor alle campingpladser er at finde i, en gammel, og knapt så godt lugtende køleboks og sidst men ikke mindst et gasblus. Men da vores kære bilforhandler Ernst (en gammel tysker, der nægtede at lære korrekt engelsk) skulle demonstrere hvordan blusset virkede, var det nær endt i en katastrofe, idet der stod en stikflamme ud da han tændte den, og han var tæt på at blive brændt. Men værre var, at Black Betty stod eventyrligt tæt på! Men dog kom ingen noget til – taxa ha’!
Men vi kom on the road, og kørte nordpå for at se Niagara Falls. Vi kørte og kørte, og bilen slugte al den benzin den overhovedet kunne komme til. Men da det var blevet sent, blev vi enige om at ringe til Ernst dagen efter. Vi prøvede derpå at finde en campingplads, men det var imidlertid ikke muligt, da de lukkede kl. 23, så vi overnattede på et super duper motel. Der var 2 dobbeltsenge, så Kris var glad for den megen plads (Ja, for pigerne måtte jo sove sammen)!
Næste morgen ringede Kris til Ernst, og der var noget galt med bilen, så vi kørte til den nærmeste tank og købte Fuel Injection cleaner og kom det i tanken via en overskåret flaske og en kuglepen til hjælp. Det hjalp, og hun kører nu hele 5 km på literen, og så spinder hun oven i købet som en mis! Her skal det så siges, at Kris og Louise er overbeviste om, at denne form for injection cleaner er bilens svar på Heinz Tomatketchup! ”Er man træt og sur, er det kun en mad med Heinz der dur!”

Da vi kom op til Niagara Falls var det et usandsynligt flot syn der mødte os. Det var helt sikkert et besøg værd! Især på grund af de utrolig flotte regnslag vi fik. De var onesize, så ALLE kunne passe dem – og det skal jeg da lige love for at alle kunne – også på én gang! Resten af dagen kørte vi sydpå og sov på en knapt så fornem campingplads. Her blev vi medlem af Pasport America (så nu kan vi bo på campingpladser landet over til halv pris), og vi fik indviet Black Betty ”for real” ved at sove i den for første gang. Jeg må sige at jeg sov uhyrlig godt (hvem undrer det?), mens Louise og Kris var vågne op til flere gange. Og man forstår dem måske godt: Kris lå i bunden af bilen mellem sæderne på et liggeunderlag, og Louise er så langbenet at hun ikke kunne strække sig ud. (I morges fandt vi så en anden måde at ligge på, så det også kan lade sig gøre, så nu er der vist ingen is på koen mere, eller…)
I dag har vi bare kørt, og regner med at ramme Washington D.C., hvor vi skal bo i et Servas-hjem for første gang. Men alt i alt er det gået umanerlig godt – hun spinder som en mis, og kan vende på en tallerken! Hva’ mere kan man forlange?

PS. Kris har lagt et par film ud af Niagara Falls på nettet. I kan se dem her http://www.youtube.com/watch?v=j9Yfsks0m_o http://www.youtube.com/watch?v=D_ZSsJn7aNI