Jeppe og Tues pingpongtur

DANSK | ENGLISH
    START         BERETNINGER (18)         FOTO (186)         INFO         GUEST LOG (13)    
        
Fullmoon party og hjem igen!
Skrevet af TueL @ BAN TALAT THONG SALA, THAILAND
10. MARTS 2007 @ 13:11 (GMT+1)
Dag 124 af 123
Ja nu er vi jo egentlig kommet hjem igen, men det betyder ikke at i skal snydes for den sidste uge af rejsen (selvom der ikke er så meget at fortælle om). Men der er jo lige et fullmoon party vi kan berette lidt om, for det var ret syret skal jeg hilse at sige! Vi havde som sagt inlogeret os på en strand 45 min sejltur fra Hat Rin som er byen/stranden med fullmoon party. Saa det betød at vi startede på barene hvor vi boede og fik os nogle øl og drinks og par slag pool, som Jeppe naturligvis vandt;) Da kl blev hen omkring 10 tog vi en båd ned til festen. Det tog ca 45 min, saa det passede med at vi jo lige kunne dele en bucket(spand med 35 cl lokal rum + en dåse cola + en red bull - dem er der godt spark i) på vej derned. Da vi kom sejlende ind til stranden var synet der mødte os en 1km lang strand som vel var 70 m bred totalt proppet med mennesker! Hele vejen hen langs stranden var der så barer, som hver især havde store højtalere på stranden og deres eget techno/dance musik, som folk så kunne danse eller skabe sig til på stranden!
Men vi startede med at gå op på en danskejet bar, hvor vi mødte en masse skandinaviere. Der hang vi ud et stykke og rykkede derefter ned på stranden og festede videre. Det endte senere med at vi blev væk fra hinanden og da der var 10-15000 mennesker var det nærmest umuligt at finde hinanden igen, så resten af natten blev fest på egen hånd med dem man nu mødte undervejs! Festen blev ved hele natten og næste morgen med, så da jeg tog båden hjem kl. 8 næste morgen efter at have set solen stå op, var der stadig mange mennesker der gav den gas på stranden. Og for de helt hardcore festaber var der endda afterparty næste dag på en af barerne som fartsatte det meste af næste dag!!
Men det var bestemt en sjov aften og virkelig en oplevelse at være med til verdens største beachparty!!!
Næste dag gik med det eneste rigtige at gøre - nemlig at sove den ud på stranden...
Efter 3-4 dage på Koh Pha Ngan røg vi igen tilbage til Bangkok, hvor vi havde et par dage til at få overstået de sidste indkøb.
Men nu er vi så tilbage i kolde Danmark og skal til at vænne os til den normale hverdag igen. (doh) Men en ting er sikkert - vi har haft en kanon tur og oplevelser vi aldrig vil glemme! Vi håber at folk har syntes om vores side og har kunne følge lidt med i hvad vi har rendt og lavet.

Vi ses lige pludselig!
      
KOMMENTER DENNE REJSEBERETNING
» For at forhindre misbrug bliver din IP 216.73.216.247 gemt, nÃ¥r du skriver en kommentar.
DIT NAVN
OVERSKRIFT
DIN KOMMENTAR
anslag tilbage til din kommentar.
Ja, tak. Send mig en email, når der bliver skrevet nye kommentarer.
REJSEBERETNINGER
Loggen indeholder i alt 18 rejseberetninger, hvor den seneste beretning blev tilføjet .
© Copyright http://pingpongdrengene.tlog.dk. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.
Dette site er en del af TLOG.DK - Travel Logs for Travel Folks! - Få din egen gratis Travel Log
Har du kommentarer til TLOG.DK kan du kontakte os her.
    Skriv dit brugernavn eller din emailadresse her.
           Skriv dit password her. Har du glemt det, så klik på spørgsmålstegnet.
    Opret et gratis medlemsskab af tlog.dk