Siden sidst har vi vaeret en smut forbi Mt Cook og Queenstown.
Men jeg vil starte med at fortaelle om vores "bjergbestigning" ved Mt Cook. Vi havde af Torbjoern faaet anbefalet en lidt kraevende vandrerute som gik op igennem Ball’s Pass som laa nedenfor Mt Cook med udsigt over store dele af bjergkaeden omkring Cook. Det var en laengere tur, saa planen var vandre op til en lille (meget lille) hytte som laa langs en af gletcherne nedenfor det bjergparti vi skulle op over. Der sku vi saa overnatte for saa at tage den lange tur opover naeste dag. Saa det gjorde vi saa. Det tog ikke meget mere end to timer til hytten, hvor vi overnattede. Der holdt flok papegoeje-agtige fugle til omkring hytten, som synes det var maegtigt sjovt at larme helt vildt som vi sku til at sove... Men de blev dog os traette til sidst. Maja som jo stadig var med os skulle naa en bus nordpaa naeste dag og skulle derfor ikke med opover passet, men ville naeste dag gaa tilbage samme vej og koere bilen om til visitors center, hvor vandreturen endte. Saa da vi naeste dag bevaegede os mod toppen tog vi afsked med Maja, som gik tilbage og flyttede bilen. Saa nu var pingpongdrengene igen alene paa tur. Men opover gik det. Vi gik i fint tempo og naaede toppen af passet efter 3 timers vandring/klatring. Paa hele turen derop var udsigten kanon med Mt. Cook i baggrunden bag de andre bjerge og massere af gletchers og ioevrigt perfekt vejr med heoj sol!! I det helt vindstille pass fik vi en gang frokost og kunne nu os nyde udsigten paa den anden side af bjerget.
Nedturen paa den anden side viste sig at blive rimelig kraevende, da der laa store maengder sne paa den til tider meget stejle bjergside vi skulle nedover. Vi havde heldigvis lejede isoekser, da vi havde hoert at man som minimum skulle have dem med. Der hvor vi lejede isoekserne mente de godt nok os at vi skulle have pigge til skoene og nogle vandrestoevler, men det droppede vi. Det gik os ok, men man skulle holde tungen lige i munden for ikke lige at glide og tage den paa roeven nedover i alt for meget fart. Men vi kom nedover snestykket med flittigt brug af isoekserne og fortsatte rundt paa kanten, hvor stien tilsidst blev meget stejl i loese sten. Saa generelt var nedturen den vaerste, da man til sidst havde godt oemme laarbasser af at skulle holde igen. Men vi kom ned til gletcheren paa den anden side og det tog ca lige saa lang tid som det gjorde at kravle op paa den anden side...
Vi gik igen langs en gletcher det meste af vejen tilbage til visitors center hvor bilen holdt og ventede paa os.
Vi var godt ristede da vi naaede dertil efter godt 8 timers vandring! Men vi var enige om at det havde vaeret en kanon tur i noget af det flotteste landskab indtil videre paa vores tur.
Derefter koerte vi mod Oestkysten igen, hvor vi ville ud og se lidt paa pingviner, saeler og nogle store runde sten de havde derude. Det viste sig at pingvinerne kun kunne ses om aftenen (mod betaling naturligvis) og da vi var der om formiddagen gad vi ikke vente og koerte videre sydpaa og saa paa vej derned af en stor saelkoloni. Efter dette kom vi til de store runde sten, som var et stort turistmaal i dette omraade. De var da os meget sjove... (se billeder)
Senere samme dag koerte vi videre mod Queenstown, hvor vi paa vejen stoppede og loeb en gang o-loeb i et syret gammelt guldgravningsomraade. Ret svaert! Vi naaede Queenstown om aftenen og overnattede paa en lille rasteplads som vi plejede. Men det maatte man aaebenbart ikke i dette omraade, fandt vi ud af da der kom en mand og smed os vaek om morgenen med trussel om boede hvis vi gjorde det igen!
Saa naeste dag indlogede vi os paa campingplads 2 min gang fra centrum. Det gjorde os tingene lidt mere overskueligt med alle faceliteterne. Vi lavede ikke meget den foerste dag andet end at fede den, se paa byen og finde ud af hvilke loejer vi sku ud og bruge alle vores penge paa. For muligheder var der nok af. Vi naaede frem til rafting og bungy jump. Saa vi bookede en raftingtur naeste dag og tog os derfor en stille aften, da vi skulle tidligt op. Men det aendrede selvfoelgelig ikke paa at vi lige skulle ned og have et slag pool og en enkelt en. Paa baren moedte vi to flinke danskere, som viste sig at bo samme sted som os. Derfor kom vi frem til at vi naeste dag sku saette os sammen og drikke os i hegnet inden vi sku i byen.
Naeste dag stod det saa paa rafting, som mildest talt var en stor skuffelse. Vi raftede paa den vildeste flod, men da vandstanden var meget lav, var det meget lidt knald paa. Ud af de 2 timers rafting vi havde var der maaske 10 min med knald paa. Saa vi foelte os lidt roevrendt, da vi havde betalt i dyre domme (600kr) for noget som meget af tiden ku sammenlignes med en tur i gummibaad ned ad gudenaaen. Det skal dog siges at turen var noget flottere end en tur paa gudenaaen;)
Om aftermiddagen lagde vi os ned og tog lidt sol paa stranden midt i byen for at loebe en gang intervaller inden vi sku drikke os i hegnet og ned at se paa bylivet, som siges at vaere ret livligt. Vi sad saa og drak en masse oel sammen med de to andre danskere vi hvade moedt og rykkede saa i byen. Og ja saadan en loerdag aften i Queenstown var ikke for sjov. Der var rigtig mange mennesker og det kom der en fin bytur ud af!
Naeste dag havde vi booket det hoejeste bungy jump i NZ 134m. Mindre ku ikke goere det! Vi sku jo kompensere for det manglende aktion paa raftingturen:) Med god soevnmangel og toemmermaend roeg vi afsted ud til kloeften hvor vi sku springe ud i dybet. Da vi var blevet koert i kabelbanen ud til selve springplatformen vaagnede man lidt op! Der var altsaa rigtig langt ned til den lille flod i bunden... Men det aendrede ikke paa at vi sku kaste os ud over med en meget tyk elastik monteret om benene. Det var virkelig en fed oplevelse. Specielt bagefter hvor andrenalinen pumpede rundt i kroppen en halv time efter! Man vi rigtig godt smaek paa nedover med 6 sek frit fald, hvor man lige kunne naa at overveje om man nu os stoppede inden man hamrede mod bunden dernede...
Efter springet var man godt op at koere, men der gik ikke saa laenge inden toemmermaendene og traetheden begyndte at melde sig igen. Saa vi roeg hjem i vanen og fik en lur. Senere samme dag, da vi var kommet lidt til kraefter igen skulle vi naturligvis op og bestige Ben Lomond (1748m), som var et bjerg der laa lige ved siden af byen. Saa paa med loebetoejet og afsted. Det var en god haard loebetur hvor det i 80 min konstant gik opad. Saa vi var godt ristede da kom ned igen. Vi fik en god stor burger (de bedste burgere jeg har smagt) og koerte saa videre mod Wanaka, hvor vi er i dag.
Men nu skal vi ud og se paa hvad der er at gi sig til her i omraadet.

Saa i hygge jer derhjemme i kolde DK;)