Saa er vi for alvor kommet i gang med vores roadtrip. Vi har nu boet i vores van i nogle dage og det har egentlig fungeret ganske godt... Den foerste dag efter vi forlod Wellington koerte vi op langs vestkysten til nogle klitterraenner der laa ud til nogle laekre strande med moerkt sand. Der loeb vi en god lang tur paa nogle o-kort vi havde faaet og loeb igennem nogle omraader hvor de havde filmet noget af ringenes herre(slutningen af 2’eren). Der var nemlig nogle omraader som saa helt doede ud...
Efter en dukkert i i havet koerte vi videre om fandt et sted ud til kysten lige syd for mt taranaki hvor vi camperede.
Den naeste dag koerte vi til oestsiden af mt Taranaki vi det oeverste besoegscenter som laa i ca. 1000 meters hoejde (tror vi). Derfra var vi saa klar til at bestige den maegtige og meget flotte vulkan(se billeder). Vi havde pakket en taske med vand lidt energibarer + gel og noget varmt toej, for vejret omkring taranaki kan skifte i loebet af en halv time til helt klart til overskyet og blaesende. Og saa havde vi laest os til at det var 2 C paa toppen. Vi havde planer om at loebe hele vejen op hvis muligt, men det viste sig senere at det ikke var... Efter ca. en times loeb op ad smaa stier, forsvandt stien mere eller mindre og blev til stejl bjergside med en masse loese sten/grus, som var umuligt at loebe i - og svaert at gaa i. Paa vej op igennem det passerede vi et skylag, men det naaede heldigvis ikke op til toppen, hvor vejret var kanon! Da vi for alvor kom taet paa toppen blev det mere klatring end gang. De sidste 20 min opad maatte vi mere eller mindre klatre i gennem et stenet omraade, men det var nu rarere end grusset lidt laengere nede, da vi havde noget at holde fast i.
Efter knap to timer naaede vi til krateret og som var daekket af sne. Krateret var aabent i to sider saa det blaeste rigtig meget lige igennem. Saa vi skyndte os at kravle det sidste stykke op paa den hoejeste knold, hvor udsigten var helt kanon!! VI ku se over den sky vi var gaaet op igennem. og ellers til alle sider med kystlinjen og den naesten runde skovgraense rundt om vulkanen. Det var saa klart at vi ku se til Tongariro nationalpark (ca. 250km) med dens 3 vulkaner som vi senere vil bestige ihvertfald den ene af. Paa toppen moedte vi en scweizer som boed paa oel, og vi takkede naturligvis paent nej... eller... ej ok vi sku da lige ha en Tui!!
Paa vej ned maatte vi ige kravle det foerste stykke igen, men da vi naaede til grusset ku man godt loebe selvom det var rimelig syret, da man hvert skred et stykke. Men vi kom da heltskindet ned igen paa den halve tid af opstingen. Vi fandt igen en et laekkert sted langs kysten at parkere vores van og ta en overnatning.
Den naeste dag tog vi til Waitomo Caves og blackwater raftede. Det behoever vist en lille forklaring. I grotterne ved Waitomo er der en masse "glowworms" som er smaa orme som lyser i moerket. Man havde der mulighed for at rafte i moerket i smaa tubes (traktorslanger). Det skulle vi naturligvis proeve. Vi startede med at faa en kort en kort instruktion i hvordan det sku foregaa og fik vores laekre vaaddragt, sko og hjelm paa. Derefter startede vi og kravlede ned igennem de nogle steder meget snaevre huller under jorden med smaa undergrundsfloder stroemmende igennem. Ret imponerende! Der var dog rigtig koldt dernede og vandet var ikke meget varmere end 10 C, saa en lidt kold fornoejelse. Eller floed vi/ padlede med haenderne i gennem hullerne med vores instruktoerer til at guide os og sprang ud over et par mindre vandfald. Selve "rafting-turen" var ikke saerlig vild, men det var en rigtig fed oplevelse med hulerne og lysormene.
Efter dette tog vi op til Simon Addison (lille pik) - o-loebs ven - og overnattede hos ham fik en alm seng at sove i. Her er vi saa ogsaa i skrivende stund, da vi ikke rigtig har faaet taget os sammen til at koere videre.
Men nu tager vi snart ud og loeber og koerer derefter videre nordpaa til Auckland.
Saa ikke mere i denne omgang.