|
Hej Alle
Det er jo efterhaanden ved at vaere lang tid siden vi sidst har opdateret siden, men der har sket meget de sidste par uger og nu vil vi saa proeve at huske tilbage paa hvad vi har lavet..
Vi forlod Ko Lanta d.28 dec og tog hele turen til Bangkok, hvilket bestod af en sejltur til Krabi og en 2.klasses natbus til Bangkok, da der ikke var andet ledigt! Med faa timers soevn i baggagen havde vi lige nogle timer til at koebe diverse ting til vores videre faerd, inden vi tog en taxa til lufthavnen og et fly til Sydney... Pga vi floej mod tiden blev det kun til 4 timers soevn, saa vi var derfor godt balrede da vi landede kl 6.35.. Paa forhaand havde vi ikke en skid styr paa noget andet end at vi skulle moede nogle norske og danske juniorer i lufthavnen og leje 2 biler for dem da de ikke var gamle nok... Derefter havde vi en kontakt i det nordlige Sydney, hvor vi nok kunne overnatte, saa vi blev koert dertil og fandt ud af at kontakten bestod af 4 o-loebere der boede sammen i en lejlighed, saa det var helt perfekt! De fortalte at de stort set hver sommer havde en masse europaeere o.lign boende og at vi bare kunne komme og gaa som vi ville.. Det var et rigtigt hyggeligt sted og vi besluttede sammen med vores New Zealandske ven, Ross Morisson at fejre nytaar og blive der indtil vi skulle til Ultimax 5-days i Orange d.3.jan. Op til nytaar kom vi ogsaa for alvor i gang med traeningen, da der ogssa boede nogle schweiziske juniorer som var klar paa at traene.. Ellers lavede vi ik saa meget end at slappe af, se film, gaa paa stranden osv... Og ikke mindst lave vores egen mad, hvilket var en rar ting efter 2 maaneder med restaurantmad morgen, middag og aften! Nytaarsaften holdt vi ogsaa i lejligheden sammen med dem og nogle andre australske o-loebere. Vi tog til Sydney Harbor og saa et fantastisk fyrvaerkeri ud over Harbor Bridge og Operahuset.. Derefter videre i Sydneys natteliv. Den 1.blev det ikke til saa meget, og d.2 loeb vi en sprint paa Ball’s Head ned til havnen, som drengene i lejligheden havde arrangeret.. Det var fedt endelig at faa et o-kort i haanden igen, selvom resultatet ikke var noget at skrive hjem om, da hverken formen eller teknikken er helt paa toppen for tiden, mildt sagt!
Dagen efter stod den paa 4.timers transport ind i landet til Orange, hvor Ultimax 5-days skulle loebes.. Da der skal loebes Junior-VM i Australien til sommer, var der mange af de bedste juniorer til stede, og vi koerte derfor med de norske og danske til Orange.. Om eftermiddagen stod den paa 1.etape, Sprint, med kval og finale for de ti bedste i kvalen. Tue havde allerede om morgenen haft det daarligt og bilturen gjorde det ikke bedre og han maatte med feber og ondt i halsen springe over de foerste 2 etaper... Jeppe havde et rigtig daarligt loeb paa sprinten og maatte se sig slaaet af de fleste. Terraenerne var ellers super fede, og en del anderledes fra det vi kender, da det er meget haardt og toert + at vegetationen bestaar af spredte traer og en masse smaa buske og sten, som goer det svaert at loebe i.. Vi skulle egentlig bo i telt paa en skole, men Tue var helt til hundene den foerste aften saa han fik en seng i nordmaendenes hytter hvor han kunne slappe af og faa det bedre.. 2.etape var en massestart paa 6,5km, som blev vundet af ingen andre end RunO, som sammen med os og Carsten J og Bobby og Benja, var de eneste danskere til start. Jeppe var 5min efter og kunne konstatere at formen ikke er paa sit bedste efter 2 maaneders ferie.. Da det bliver rimeligt varmt her i Australien starter man ret tidligt (7-8) for at undgaa at folk dehydrerer.. Loebene er derfor afsluttet foer middag, og man har derfor resten af dagen til at slappe af og se paa sevaerdighederne. Det sidste var der dog ikke meget af i Orange, hvor den bedste loesning var en mudret og klam soe, hvor man kunne koele lidt.. Ellers var der stort set kun New Zealaendere og Australiere i campen, saa der blev derfor spillet en del cricket, som de gaar ufatteligt meget op i hernede!! (Roevkedelig sport, men god at drikke sig fuld til..!) Paa 3.dagen stod den paa mellemdistance. Tue havde faaet feberen vaek og trods stadig ondt i halsen kunne han ikke holde sig i ro mere og maatte ud og loebe. Det viste sig dog at blive en lang mellemdistance for hans vedkommende, men han klarede den paa viljen paa 50min, 20min efter vinderen Mats Troeng.. Benja blev 3’er!! Jeppe havde ikke sit livs loeb og sluttede midt i feltet paa 40min. 4.dagen var Langdistance, 12km... Der var paa forhaand lagt op til en drabelig battle da Jeppe startede 1min efter Tue. Sidstnaevnte startede dog bedst og rykkede hurtigt stoerre hul paa sin overlegne fysiske styrke, men ca. halvvejs begyndte bakkerne og varmen at saette sine spor og store bom begyndte at melde sig for Tue.. Jeppe holdt hovedet koldt og 2/3 dele henne, kunne vi for foerste gang se hinanden i et udloeb fra en post, hvor afstanden ca. var 1,5min.. Det stressede Tue og han bommede den naeste post stort saa han kunne se Jeppe gaa forbi, og derefter var der lukket for kraefterne og resten blev taget paa viljen!! Trods godkendte loeb aendrede det ikke ved at vi var hhv 22 og 25 min efter den suveraene vinder Olav Lundanes, som satte alle paa plads med 5min og er klar favorit til JWOC! Om aftenen var der fest for de mindre seriose (os)saa med alt for lidt soevn stod den naeste dag paa omvendt jagtstart. For foerste dag regnede det og det var meget svaert for baade Jeppe og Tue at loebe i flade sko paa de glatte skraenter! Om eftermiddagen koerte vi de to lejebiler tilbage til Sydney, da alle juniorerne skulle videre til Canberra paa traeningslejr, og overnattede hod drengene i Lindfield!
Som en gammel aftale tog vi (med Ross) ud til Tues kusine, Trine, som bor med hendes australske kaereste, Tyce, taet ved en af Sydneys bedste strande.. De har en rigtig laekker lejlighed med verdens stoerste fjernsyn (57 tommer), og plads nok til at vi kunne slaa os ned og slappe lidt af efter en haard uge. D.8 var der dog sprint igen i Sydney, som vi selvfoelgelig ogsaa li sku deltage i trods traette ben.. Pengene vi havde haevet foer nytaar var efterhaanden ogsaa ved at slippe op, men vi lever naermest gratis her ved Trine og Tyce, da gaetsfriheden ingen graenser har, saa det er bare mega laekkert at have saadan nogle kontakter her i Sydney hvor tingene ellers koster en krig! D.9 havde vi en rolig dag, med en langtur, og om aftenen grillede vi og saa vi cricket med nogle af deres venner. Det var rigtig hyggeligt og vi tog derefter videre i byen, hvor der var gang i den til den lyse morgen, hvor vi tog en bus hjem.. Idag har vi ikke lavet saa meget andet end det obligatoriske sightseeing (Operahuset, Harbor Bridge), som vi selvfoelgelig li skulle ha med inden vi i morgen tidlig afleverer lejebilerne og flyver til Auckland..
Det var en lang smoere, men som i kan hoere har vi haft det rigtig godt her i Australien og moedt en masse super soede mennesker.. Vi har ogsaa lagt en del billeder ind og der kommer snart nogle flere..
|