- Kalenderen siger torsdag den 25.marts 2010.
- Destination: Hue, Vietnam.
- Vejrudsigten siger regn, regn og endnu mere regn.
- Rygsaekken siger: ALT for mange kilogram.
- Bankkontoen siger: minus...
- Rikke siger: ’’Sshh..’’

Forklaringen til ovenstaaende regnskab skal selvfoelgelig nok komme og for at starte fra en ende af, starter vi saamaend bagfra:

- Rikke oensker stilhed idet hun netop et ved at laese de allersidste sider i sin bog, spaendende! En beskaeftigelse vi er kommet til at holde meget af - altsaa ikke kun at laese de sidste sider af boegerne, men rent faktisk at faa vendt en masse sider, laest nogle romaner og krimier og bagefter diskutere emner og plots igennem. Ak ja, hvem sagde ’gammelt aegtepar’? ;)

- Bankkontoen er i bogstaveligste forstand blevet lukket, saa vi famler os frem i blinde de sidste ugers tid, med haabet om, at vi kan slaebe os hjem.. Spoeg til side, den bekymring har vi heldigvis ikke at slaas med (endnu?). Men vi har ikke laengere kontakt til netbanken, saa mon ikke vi rigtig slaar os loes nu hvor vi ikke kan saa konsekvenserne af vores handlinger?

- Efter 3 dage i Saigon/Ho Chi Minh City, som gik med museumsbesoeg, kravlen i tunneler og afvaskning af diverse husdyr hoppede vi paa natbussen mod Nah Trang. Med diverse husdyr hentydes der til backpackerens vaerste mareridt BED BUGS, som Rikke havde vaeret saa uheldig at stoede ind i under vores rejse fra Cambodia til Vietnam, som blandt andet foregik over Mekong Deltaet. Her laa vi en del af turen paa et flettet taeppe, bagerst i long tail baaden, og noed den smukke udsigt - mens bed bugsene noed Rikkes soede blod.. Resultatet blev 1 stk. Rikke med flere hundrede af de karakteristiske bid i LIGE raekker over hele kroppen. Ja, livet som rejsende er bestemt ikke bare fryd og gammen, men derimod ogsaa en god portion svie, smerte og ikke mindst i dette tilfaelde kloee!

I strandbyen Nah Trang noed vi dagene ved det blaa, blaa hav, hvor boelgerne var meter hoeje og solen bagende varm. Vi fik ogsaa vist vores certifikat, da vi tog et par dyk. Det er fedt at have muligheden for at dykke forskellige steder og dermed kunne sammenligne steder og oplevelser. Konklusionen blev, at dyrelivet var rigere i Thailand, mens koralerne var smukkere og mere uberoerte i Vietnam.

Naeste stop var Hoi An, hvor vi snildt spenderede en uges tid - og ikke mindst flere millioner paa skraeddersyet toej. At millionerne heldigvis var i DONG og ikke kroner, hjaelper selvfoelgelig paa bankkontoen, men uden at sige for meget, tror jeg blot at jeg vil slutte dette punkt af med at sige, at vores foerste mission i Hue blev at koebe en kuffert.

- Vi befinder os som sagt paa sidste vers i Hue, landets gamle hovedstad, hvor vi idag for foerste gang paa hele rejsen, har rigtig traels vejr. Vi vaagnede op til silende regn, og i skrivende stund, eftermiddag, har vejrguderne endnu ikke lukket for sluserne.

I aften tager vi endnu en ’’sleeping bus’’, denne gang mod den nuvaerende hovedstad Hanoi, hvor vi selvfoelgelig satser paa at moede en skinnende sol og endnu flere oplevelser.

Dagene med rygsaekken paa nakken begynder saa smaat at svinde ind og det er bestemt med blandede foelelser vi kan konstatere, at vi kun har 22 dage tilbage.. MEN vi glaeder os til gensynet og ser frem til rugbroed, leverpostej og masser af lakrids! :D

Haaber at I alle har det godt!


Kaerligst Rikke og Mille