|
Hvilken fryd: Efter knap en måneds rejsen i det malaysiske landskab, ankom vi endnu en gang til Singapore. Jelle, Rikkes fætter, modtog os med åbne arme og grillmad og hvilken fornøejelse at se lidt familie, snakke dansk og ikke mindst for et øjeblik befinde sig i et mere civiliseret land. For én ting er sikkert: Godt nok støder Singapore op til Malaysia og er geografisk set en del af Asien, men der må siges at være en verden til forskel fra Malaysias hullede veje, de beskidte gader og talrige gadekøkkener og så til Singapores rene gader, smukke arkitektur og den moderne ånd, som lyser ud af alle mennesker du møder på gaden! Vi har nydt 5 skønne dage, som har været præget af forkælelse, lækker mad og hyggeligt samvær med Jelle. Han tog os den første dag med rundt i byen i en åben tour-bus, som man så kan stige på og af, afhængigt af hvad man ønsker at se - en fed måde at se byen på, som ellers godt kan virke stor og lidt uoverskuelig. Vi fik gået en tur rundt i den smukke Botanic Garden, shoppet lidt ned ad Orchard Road og taget en masse billeder af byens smukke arkitektur. Om aftenen var vi ude at spise efterfulgt af champagne og drinks på 70.etage på Swissotel - et af verdens højeste hoteller. Imorgen går turen så atter nordpå: Vi flyver til Phuket, Thailand. Her starter et nyt kapitel af vores rejse, og vi ser frem til mødet med det thailandske folk, de smukke sandstrande og den eftersigende skønne med.
MEN inden vi sætter os i flyet imorgen middag, skal vi op og bage boller, tænde lys og lave æg og baked beans: Jelle fylder år, og det skal vi selvfølgelig lige nå at fejre! :D
Vi håber at I alle har overlevet sneen og januar-udsalget - specielt Mogens og Carsten, som sikkert allerede har smadret magnetstriben på deres sølle dankort..
Kærligst Rikke og Mille
|