"Sand, sand og atter sand!"

En tur paa Fraser Island, verdens stoerste sandoe, er vi nu heller ikke gaaet glip af!
Sidste onsdag, den 9. december, drog vi sammen med 8 mere eller mindre fremmede britter afsted mod den forjaettede oe - i en firhjulstraekker der knap nok kunne gaa ind under betegnelsen "bil"! For at faa det paa det rette fra start, har vi altsaa ikke gjort noget, der var hverken ulovligt eller (totalt0 uforsvarligt - firmaet vi lejede af, gik meget op i sikkerhed.
Efter en meget kort faergetur over til oen gik det over stok og sten paa bumpede og humplede sandveje - hamrende skaegt! Den foerste dag besoegte vi en af oens ferskvandssoer, Lake McKenzie. Forestil jer det her; en mindre soe med en lang kridhvid sandstrand, solen der brager ned fra en skyfri himmel og ikke mindst det mest azurblaa og klare varme vand nogensinde... laekkert, ikke? Saadan havde vi det ogsaa, saa her noed vi et par timer ved frokosttid, foer vi maste os sammen i jeep’en igen. Vi camperede inde midt i skoven - og her var der virkelig "bug alert". Vi har til dags dato aldrig oplevet saa mange kryb, der kommer flyvende paa samme tid.. Vi endte med at krybe ind i teltet kl 21.

Torsdag lagde vi ud med at koere paa stranden op til "Maheno Wreck", et skibsvrag, der har ligget i vandkanten i snart 100 hundrede aar - en rigtig gammel skrotbunke ;) Her fik vi endelig set de farlige (og ekstremt store!) vandmaend, der skyllede op paa stranden. Naest gik turen til Eli Creek: en ferskvandscreek, hvor vi fik os et tiltraengt bad. Naar man er paa en oe bestaaende af sand, har man sand alle vejne! Oerer, negle, haar og lommer.. alt er fuldt af sand hvad enten man vil det eller ej! Vi camperede direkte paa stranden den aften. Mens vi sad og fik os et par kolde glas goon og et par drinks oplevede vi Australiens vilde hund paa taet hold; dingo’erne kom helt hen til lejren og snusede rundt efter mad. Fascinerende, men ogsaa lidt nervepirrende eftersom vi har hoert historier om nogle, der har faaet revet deres telte i stykker af dingo’er.
Her paa oen oplevede vi nogle helt fantastiske naturoplevelser; smuk klar stjernehimmel og en naesten fuld, og en meget gul, maane. Jeg (Rikke) vaagnede kl 4 og saa solen staa op, og kl 5.30 gik jeg en tur langs med stranden. Helt fantastisk med al den boelgebrusen!

Fredag gik turen igen hjemad, men ikke foer end vi var blevet alvorligt "bogged". "Bogged" betyder at sidde fast i det meget varme sand. Og det kan man vist godt sige vi gjorde!!! Foerst fik vi hjaelp til at skubbe bilen fri af 8-10 venlige irske gutter, for derefter at opdage, at vi var drejet forkert af, og faktisk skulle tilbage over samme vanskelige stykke vej! Jeep’en blev vendt, og vi sad nu uhjaelpeligt fast! Vi asede og masede, skubbede og puklede for at faa bilen fri.. men lige lidt hjalp det. hertil skal det ogsaa siges, at vi i bilen kun havde et hankoensvaesen og altsaa var ni piger til at skubbe paa bilen. Dermed sagt, vi kom ingen steder! Enden paa det hele blev, at vi maatte mindske lufttrykket i daekkene (hvilket var blevet os strengt forbudt af udlejeren), bakke tilbage paa fast grund og saa ellers give den max gas op af den sandede bakke!
Og hvilken jubel! Efter at have skubbet frem og tilbage i tre kvarter i det stegende hede sand, udbroed der klapsalver og glaedesraab fra hele holdet - vi var fri!

Turen til Fraser Island bliver ikke glemt lige foreloebig! Vi havde en absolut mindevaerdig tur; sjove mennesker, flot natur og wildlife og skaegge oplevelser i vores jeep "Gus". Sandet kroeb sig ind alle vejne, og vi finder til stadigvaek en klumpfuld i en lomme i ny og nae.. Absolut fantastic!

Inger og Soes; I kan vaere stolte af jeres doetre! Vi har nu to gange kogt os en ordentlig spandfuld risengroed til aftensmad, og det der med at braende den paa i bunden, det goer vi altsaa ikke i! Risengroed er oeverst paa listen over god mad hernede lige nu.. Vi elsker det!

Mange tanker til jer derhjemme, vi haaber i klarer sneen og hygger med masser af glogg!

Kaerlige hilsner,
Mille og Rikke