Mission Beach 19-11-09

Her sidder vi: med roede naeser, braendende skuldre og sveddryppende tindinger. NYDER LIVET! Vi tog onsdag bussen fra Cairns til Mission Beach, og ja: byens navn siger alt! Vi bor paa det hyggeligste hostel, som gaar under navnet Scotty’s, det ligger lige ned til en laekker, laekker strand og vejret er herligt! Vi blev fra starten moedt af masser af smil og humor. Mille synedes at det var saerligt sjovt da buschauffoeren allerede paa foeste dagen forsoegte at koere fra Rikke. Det syntedes Rikke var knap saa sjovt - men hvad, saadan er vi jo aabenbart saa forskellige!

Den foerste nat sov vi paa 12-mands dorm, hvilket vi meget gerne havde gjort i nat ogsaa, men grundet bookinger, var dette ikke muligt. Vi skal derfor i nat sove sammen med 4 andre piger, saa vaerre er det heller ikke..
Vi brugte det meste af dagen igaar paa rejsen hertil, indkoeb efterfoelgende og en enkelt dukkert i hostlets egen pool. Igaar aftes var der saa baal ved stranden under den smukke, klare nattehimmel.Saa med en kop med vin i den ene haand, havet foran os og masser af flinke mennesker omkring os, noed vi en aften under stjernerne. Er det ikke det livet handler om? Vi noed det ihvertfald! Vi har vaeret med sammen med en flok, som bedst kan beskrives som en blandet landhandel: en britte, en canadier, en belgier og en enkelt pige, Nicole, fra London. I loebet af aftenen tog britten sin trompet frem, canadieren beatboxede og belgieren rappede.. vel og maerket paa frensk. det maa siges at vaere en ganske saerlig - nogen vil sige daarlig - kombination, men maaske var det vinen,s om gjorde det, maaske var det varmen, Rikke og jeg var ihvertfald vilde med det! :)

Idag har vi saa vaeret ude og skydive. Jeps: De to blegfede jydetoeser besluttede sig ganske enkelt for at goere det, og hvilken oplevelse!! Med et smil, som kunne naa de skyer, vi kun faa minutter senere svaevede igennem, blev vi spaendt fast til hver vores guide. Overraskende nok var ingen af os bange, men tvaertimod ederspaendte paa dette eventyr, som vi nok inderst inde ikke havde troet vi skulle opleve. Men vel nede igen, kan vi vist begge konstatere, at det var FEDT!! Intet mindre end en gylden, gylden oplevelse. Vi sprang ud over the great barrier reef og svaevede langsomt ind mod stranden. Rikke var mundlam, mens Mille skreg af sine lungers kraft hele vejen ned i de 60 sekunders fritfald. Ikke saa underligt at hun var toer i munden, da vi landede bloedt og sikkert paa den varme sandstrand. Lige nu sidder vi blot og venter paa at dvd’erne med beviserne for vores spring skal ankomme her til hostlet.

En lille besked til mor-Inger: Jeg ved godt at det maaske ikke stod paa din oenskeseddel, men mit skydive er min foedselsdagsgave til dig. Vent blot til du ser dvd’en!! ;)

Vi taenker paa jer alle!

Kaerlige tanker fra Rikke og Mille