Saa er man kommet levende hjem fra tre dages trekketur. Har forgaeves forsoegt at overbevise mor og mormor om hvilke strabadser vi har udstaaet, men forgaeves!! Derfor, i forsoeget paa at faa lidt medynk over de mange vabler og oemme baller, kommer her en lille uddrag fra min dagbog:
"...Svaert at finde ord for de sidste par dage! Vi startede med at tage til hilltribe centeret i Chiang Rai og derfra gik det frejdigt afsted til en lille lokal landsby for foden af bjergene. Der overnattede vi hos en rigtig fin lokal familie. Moren var skolelaerer og havde organiseret et danse/musikshow for os med de lokale born - vi fik ogsaa chancen for selv at proeve kraefter med de lokale musikinstrumenter - helt som det rene rock and roll loed det dog ikke!! Det var ogsaa her vi forste gang stiftede bekendskab med den meget delikate lokal ret, ris og kaalstuvning - den skulle senere vise sig at blive en fast folge svend de naeste par dage. Naeste morgene stod damerne saa klar til at vandre 2000 fod lodret op at et bjerg eller det mente vi ihvertfald selv. kan maaske, set i bakspejlet, godt se at jeg undervurdere strabadserne en smule da jeg stillede klar i de groenne, temlig flade, allstars og et alt,alt,alt for beskedent lager af chokoladebarer. Men op gik det. men op gik det. men op gik det. og saa gik det lige lidt mere op og saa lige en sidste lille stigning. Gennem jungle med stokken som bedste ven! Aldrig har en gang pad thai i bananblad smagt saa godt som den gjorde ved vandfaldet midt paa bjerget. men da vi saa endelig naaede toppen, noed udsigten og en kop varm velfortjent kakao saa blev verden ikke stoerre! At den saa igen stod paa det forfaerdelig dobbel kk: kaal og koriander og en klat ris var maaske et smule uheldigt (Har da sjaeldent hoere Vicky brokke sig saa laenge og indaedt, end ikke paa vej op!!) Tilgengaeld var thaimassagen af de lokale kvinder tilgengaeld velfortjent og lige i oejet.
Om morgene startede vi saa med en gang toast rullet i smor - nok til at give mig jallamave resten af den tur- og et besog paa den lokale skole. Det var mildest talt en ojenaabner at se en skole som var en menneskealder fra vores system og opleve bornene ethusiasme, men ogsaa mangel paa skik! Derfra var det ellers endnu engang paa med skoen og afsted paa vandring resten af dagen midt i den staerke hede gennem bjergkaeden. Kontrasterne var fascinerende, fra den enorme storslaaede,betagende udsigt til de fattige lokale skurhytter, fra de roede og golde skraenter til de frodige marker. vi var endda saa heldige at opleve en livsceremoni for en syg kvinde midt paa vejen. Der blev der ellers slagtet dyr og braendt rogelse - noget af et makaberet show. Om aftenen naaede vi saa den endnu mere primitive landsby, og min sandten om ikke endnu engang kaal og ris ventede.. selvom maverne var tomme var dansen med de lokale et hojdepunkt. Aergerligt at vi ikke helt kan sige det samme om sovefaciliteterne som bestod af noget der gik under navnet madras og en straahytte. men selvom vablerne var talrige og maverne sultne saa var stemningen hoej og oplevelsen uvurderlig.
Idag gik vi saa 5 timer nedad til opsamlingspunktet og det var ogsaa noget af en proevelse, tror trinepigen skavatede mindst 5 gange og jeg tilfojede da yderligere vabler til min nu efterhaanden fine samling vabler.. Jeg kan ikke finde ord til at beskrive hvor smukt landskabet var, tilgengaeld raekker ordforraadet til at beskrive kosten: bananpandekager til morgenmad var mums, men det irriterende,forbandede lorte kaal, koriander og ris til frokost var saftsusende mig ringe!! Ned kom vi, nu med baller af staal, og om et par timer skal vi ud og have noget andet end ris og kaal og helt sikkert en oel med gruppen!....."

Ddet var et lille uddrag af de utallige fantastiske oplevelser jeg har haft det sidste stykke tid, nu drager vi mod Laos og Vietnam imorgen og der venter med garanti flere eventyr (f.eks. min fodselsdag d. 22 i Hanoi, Vietnam)..