Fra Salta floej vi til Puerto Iguazu for at se det kaempe maessige vandfald af samme navn - Foz do Iguazu. Vi boede paa det farverige hostel Peter Pan. Vi skulle hilse at sige at der ikke blev sparret paa pastel farverne. Her stiftede Esther foerste gang bekandskab med en pool - vi soppede til hendes store begejstring. Vi brugte to dage paa at se vandfaldene. Den ene dag paa den argentinske side og den anden paa den brasilianske. Det var helt fortryllende at se de kaempe vandmasser. Isaer Esther var meget begejstret og vaagnede fra sin eftermiddagslur, lige da vi kom til det mest spektakulaere paa Argentina siden. Det var to helt forskellige oplevelser at se vandfaldet fra de to sider. Paa den argentinske side, kom man meget taet paa og blev naermest helt fortryllet af alt det vand og den fantastiske kraeft. Paa den brasilianske side blev vi i foerste omgang meget overrasket over den baby-service vi blev moedt med. Ved indgangen stillet vi os i den 100 meter lange koe, som alle andre. Og straks kom der en mand og sagde vi bare skulle gaa til kasse 1. Vi troede ikke rigtig paa ham, men det viste sig at vaere sandt. Hele vejen igennem gik vi forbi de lange koeer og gik lige ind. I det hele taget var alle, om muligt, endnu mere hjaelpsomme og baby-crazy end her. Naeste gang gaar turen til Brasilien ;o)
Vandfaldet fra den side, var en hel anden oplevelse.Man kan se alle vandfaldene paa en gang, saa det er panorama udsigten man faar. Det er paa den maade meget majestaestisk og vildt, og helt fantastisk at have oplevet det fra begge sider. Esther er saa glad for vand, hun smiler bare hun ser den mindste antydning af vand der risler. Saa ved Foz var hun ovenud lykkelig.. Og skabte ogsaa selv meget lykke. Flere turister virkede mere betaget af Esthers blaa oejne og lyse haar, end vandfaldet... Mon det kun foraeldrenes fortolkning...