ige et par ord fra de varme lande.
Sidst jeg skrev var det fra Livingston. Vi tog hurtigt videre mod Rio Dulce men lavede et stop inden paa et hostel, hvor grundet en fantastisk soe og visk ikke saa meget andet, var vi noedt til at blive et par dage. Rio Dulce hvor der var cowboy tema, som gik hen og blev byens stoerste attraktion, forlod vi hurtigt. Byen i sig selv havde virkelig ikke noget at byde paa. Derefter tog vi op til halvoen hvor byen Flores laegger og flyder. Og der var bare laekkert. Oen er ikke saerlig stor. Under en 1km i omkreds, og sjovt nok omringet af vand, men ingen strande. Mexikansk design naar det er aller dummest. Der var lige en lille flaekke hvor der var sten a la en typisk strand fra Nice, med plads nok til at man kunne sprede sit haandklaede ud og oedelaegge sin ryg. Jeg havde i mellem tiden korresponderet frem og tilbage med Lisbet, som jeg boede paa samme hostel i Nicaragua, som jeg fandt hende ogsaa siddende paa en café rent tilfaeldigt. Vi havde proevet at faa det til at passe med at moedes, saa vi kunne ses, men havde hele tiden varet en enkelt dag foran hinanden.
Forinden havde vi vaeret ude i junglen og set Tikal, som er en stor Maya "by", som er bygget ren og skaer for at blive husket. En flok blaereroeve. Nogen af bygningerne er over 2000 aar gamle. Meget imponerende, og der var heldigvis ikke saerlig mange turister. Vi havde meldt os til en sunrise tour, saa vi skulle op kl. 4 om natten saa vi kunne komme op paa den stoerste bygning og se solen staa op og vi hoerte alle skrige-aberne skrige som besatte aber, mens fugle, Fincaer, med naeb paa stoerrelse som deres kroppe floej rundt. Alt sammen delte vi sammen med en masse turister som ogsaa havde meldt sig paa turen.Men da hele seancen var aller smukkest smuttede de alle sammen og Julie og jeg fik det hele for os selv. Derefter gik vi rundt mellem ruinerne og fandt et sted hvor der sad 4 store skrige aber, som skreg af os med en lyd jeg tror var for at true os. De fejlede. Og vi saa ogsaa nogen andre aber der svingede sig rundt som spiderman uden kostume. Alt i alt en rigtig fed tur. Entre var 100 kr. for turister, og 16 kr. for guatemalanere.

Som sagt derefter til Flores, der til gengaeld ogsaa vores sidste stop i Guatemala, inden Julie og jeg snuppede en shuttle til den mexikanske graense... som var en flod, og nok den mindst officielle graense jeg har proevet at krydse. Jeg havde godt 300g. mexikanske pesos, som jeg saa meget frem til at faa kylet efter nogen mexikanere eller brugt paa tacos. Vi har stadig ikke faaet noget stempel i passet, saa lige nu befinder vi os vel ulovligt i landet. I gaar besoegte vi et immigrationskontor, som sagde: "Det var fint nok at vi ikke havde stempel". De kendte godt nok ikke den graenseovergang vi havde brugt, men sagde, at naar vi tog videre til Palenue, som vi goer i morgen eller over morgen, saa kan vi faa vores stempler der. Nu maa vi se om de smider os i kachotten i Palenque for at vaere her ulovligt. Saa sparer vi lidt penge paa hostels og mad.

Nu er vi saa her i San Cristobal, som laegger oppe i 2140 m. (eller 2160 m.) hoejde, og det er lidt koldt om morgen og aftenen, men vel stadig 15-18 grader, men naar der er 30+ hele tiden, saa bliver det lidt koldt og man finder ud af hvor luxuspraeget man er blevet. Men den generelle holdning fra folk her, at her er pisse koldt. Og det er der ikke. Folk sidder med deres pandafarvede huer og regnbuefarvede troejer og ligner en hel Toys R´Us forretning, mens de fryser og drikker kold oel.
Jeg havde lidt sat speederen i bund for at komme dertil fordi Rikkepigen, som jeg rejste med i Chile, ville vaere i byen. Og det var sgu da helt i orden at se den anden rejsebuddy fra min foerste rejse her igen i vores sanske lande. Vi er nemlig, alle tre, enige om, at vi egentlig har det ret godt her, og naermest hoerer til her. Vi tog efter nogen oel (vi er jo danskere) videre til et sted hvor et band fra Californien spillede. De tournede rundt, med deres instrumenter og 3 motionscykler...!!! Hele idéen var, at alt det stroem de skulle bruge blev genereret gennem dem. Og det fungerede fint. Vi andre stod og lyttede til musikken mens tre turister sad og kamp svedte. Jeg fik sagt farvel til Rikke der skulle videre til Honduras.

Hostellet vi bor paa her i San Cristobal tilbyder salsaundervisning, som vi begge to rigtig gerne ville. Selv, danser jeg daarligere end Pinocchio, og Julie er ogsaa bevidst om at hendes danse evner stiger efter hver genstand hun faar indenbords. Men vi blev helt ok til det, og efter en time, tog vi over til et andet hostel og dansede videre; stadig med instruktoer der gik vildt meget op i det, og sagde til Julie, at hun skulle taelle og tage det mere serioest. Hun svarede bare igen med at grine ham op i ansigtet fordi det i bund grund bare var skide skaegt.

Vi tog ogsaa en tour ud for at sejle igennem en kaempe kloeft, der dsvaerre skuffede en del. Man sad med sin 52 nummer for store redningsvest og lignte en helle (en af de der vejting) og den ene krokodille vi fandt var super sloev. Ingen saltomotaler eller bugtalershow kom den op med. Naehh nej. Den laa bare og fedede den mens de resterende turister flashede den halvt ihjel med deres stadion-blitzer som 99’’ af befolkningen stadig tror man skal bruge i solskin.

Byen har ogsaa et stort marked, hvor Julie fik lov til at gaa for sig selv. Efter at ha shoppet med Ditte i Boliva, La Paz, hvor hver forretning skulle inspiseres grundigt flere gange, valgte jeg istedet at gaa rundt for mig selv, og endte ogsaa med at fare vild i de smaa gader.
Markedet nu en gang en masse ting, som jeg da ogsaa skal op og se paa et tidspunkt, men saa bliver det for mig selv, saa jeg selv kan bestemme tempoet. Der er noget med at maend og kvinder ikke shopper paa samme maade.

I dag har vi saa vaeret ude og ride. Det har jeg ikke proevet i godt halvandet aar, og sidste gang var ude paa Lars Tyndskids marker i Mongoliet i bidende kulde. Det var lidt anderledes her. Julie havde af en eller anden grund faaet "leder-hesten" som var en underlig fordeling da hun har lige saa meget erfaring med at ride som jeg har med at lave pileflet. Og min hest havde en tendens til at den skulle gaa lige bag hendes, hvilke gjorde, at jeg ikke fik sat min i galop saa tit som jeg ville, som den ellers gjorde ret tit. Og selvom det her er min 3. gang paa en krikke/ vallak/ islaender/ sleipner/ hest (den var hvid, hvis det har noget at sige?), saa var det foerste gang jeg proeve rigtig gallop, og det er super foelelse og langt mindre smertefuld end det der halvfaerdige gallop, hvor den traver afsted. Men man sidder virkelig og leder efter et 4. gear til dyret og den fattede ikke vamos saa tit.. Den havde vel heller ikke trav lt.
Vi red i nogen fantasitske omgivelser, hvoir vi krydsede en bette kirke, og en familie der vaskede toej i floden. Vi sluttede af i en by hvor en kirke med 10kr i comission, var hovedattraktionen. Den var meget anderledes. Inde i den var gulvet daekket af grannaale, og flere hundrede lys, som gav det hele en fantatisk stemning. Folk sad og messede paa et sprog jeg ikke helt forstod. Et indianersprog fra Mexiko formoder jeg med en staerk bornholmsk accent. Efter vi havde redet, og hestene var blevet reddet fra os, smed Julies hest sig ned paa ryggen og tydeligvis skulle af med en rygkloe eller bare noed ikke at ha Julie paa mere. Jeg tror det var det bad jeg skippede i morges, men som Julie tog, der gjorde forskellen for min opfoerte sig ikke saadan efter.

Det pisser ned, og vi vil vist lave os en boef med loeg, for det ikke skal vaere loegn.
Jeg smider nok snart nogen billeder op, men chancen for, at jeg naar at skrive det igen, uden at faa det gjort er ogsaa rimelig stor. Men saa kan i bare smutte over pa Julies side. Hun er en del bedre til at faa det gjort. - julieteilgaardmoeller.tlog.dk