Saa er det farvel til Peru.

En maaned minus en dag skulle mit (foerste) ophold I peru vare. Listen over oplevelser og mennesker jeg har moedt vil naermest ingen ende tage. Og generelt har vejret vaeret godt, og priserne her noget jeg godt kunne vaenne mig til. En halv liter Cola til lige under 3 kr. Det har aldrig vaeret noget problem at tage en taxi, og ud over det overfald Ditte havde hvor hendes halskeade blevet forsoegt stjaalet, har der er ikke vaeret en eneste "ubehagelig" episode, saa det er jo godt. Det kunne selvfoelgelig ha vaeret laekkert ikke at ha den ene episode, men nu skulle det vaere saadan.

Modsat Brasilien hvor jeg rejse rundt alene, saa er det en enorm forskelat rejse sammen med Ditte. Og ydermere havde vi to svenserke og en Hong Konger med paa slaeb, saa paa den maade er man aldrig alene. Og det kan jeg da godt savne en gang i mellem, men det er ikke vaerre, end jeg hopper tilbage paa hostellet (som i gaar) da hun sad paa internet, og bare ligger i sengen og spiller guitar. Saa det er aldrig et problem, og fra paa mandag af i naeste maaned skal vi skilles i en maaned, da jeg skal paa sprogskole og har valgt at bo hos en familie, saa jeg kan faa snakket saa meget spansk som muligt. Jeg ved endnu ikke om jeg skal bo der er to uger. Nu maa vi se. Det er vel ogsaa begraenset hvor lang tid Ditte kan finde ud at rejse, uden jeg skal soerge for, at hun ikke hopper paa en bus Los Angeles i stedet for La Paz... Sagt med et glimt i oejet, men stadig med en alvorlig mine.

I hvert fald, saa har mit ophold varet saa meget federe end i Brasilien. Ogsaa fordi det regnede hele tiden i Brasilien, men der er ogsaa flere der snakker engelsk, saa man kan komme i kontakt med dem. I brasilien var det kun portugesisk, men det var stadig fedt i brasilien.

Efter at ha vaeret vidne til hvordan trafikken og bilisterne er her i Peru, saa glaeder jeg mig til at se, hvordan min egen koersel bliver naar jeg kommer hjem. Her bruger man hornet foperst og derefter bremsen. Hoejre vigepligt gaelder begge veje; det er bare det, at ingen af dem holder tilbage. Det er den som kommer foerst.

Jeg haaber min daekning har vaeret tilfredstillende, og at I derhjemme kan faa bare et lille indblik af alle de utrolige mange ting jeg oplever. Og jeg vil da ogsaa meget gerne hoere om hvad I laver.

Men jeg vil smutte. Jeg gider ikke sidde og paa internet cafe mere. Laengere er den ikke, og nu kommer der svensk musik (paa svensk) musik ud af radioen, og saa er jeg altsaa den der er gaaet.

I maa ha det, og nyd den kommende julestress...

Hilsen Christian