Kære alle!

Så er der endnu en gang news fra Colo-land!
- hvor tiden flyver afsted og det er helt umuligt at fatte at der om 2 ugers tid kun er 4 måneder til dette år er gået og jeg vender snuden hjemad. Hvor blev tiden dog af? – og har man ikke altid sagt at det at tiden flyver er en sikker vinder for at man er glad og tilfreds med tingenes tilstand?!…for mig er det…

Tiden er nu kommet hvor jeg står overfor at skulle indfri den oplevelse der gjorde at Colombia blev mit valg i sin tid – nationalparkerne! Jeg tager om 2 uger til El Cocuy for at afprøve mig selv (endnu en gang!) og for at opleve denne vilde natur og dette enestående dyreliv på nært hold.

Cocuy er en kæmpe nationalpark på mere end 300.000 km2 beliggende i den østligste af Colombias 3 bjergkæder, på grænsen til Venezuela. Den har over 20 sneklædte bjergtoppe – der trods Sydamerikas tropeklima er helårlig sne og hvoraf den højeste rækker 5330 meter over havets overflade.
Klimaet i Cocuy er tørt og koldt, temperaturerne ligger mellem 0 og 14 grader i lavområderne og falder derefter temmelig drastisk jo længere op i bjergene man bevæger sig (Ja min nyerhvervede sovepose strækker sig ned til minus 15…brr…!). På grund af disse alsidigheder i naturen finder man derfor mange forskellige variationer af Colombias blomster og planter i dette område. Af dyreliv findes der specielt bjørne, elsdyr, tapirer, hjorte, o.l.
Derudover findes der i Cocuy et stort antal søer og laguner hvori flere af Colombias største floder som Arauca fødes, mens andre mindre floder som Negro får næring derfra.
Som i mange af de andre nationalparker i Colombia bor der også i Cocuy stadig indianere der den dag i dag formår at bibeholde deres oprindelige levevis og værne om de traditioner og myter der gør dem til et så specielt og interessant folkefærd. I Cocuy findes blandt andre stammen U’wa (ja jeg skal ikke sådan umiddelbart kunne sige hvad det navn hentyder til!) – men efter at have mødt indianere i Sierra Nevada de Santa Marta i juleferien, er dette punkt kun et ekstra plus for Cocuy der gør det endnu mere spændende at komme derud og virkelig føle sig som i midten af ingenting – og alligevel med alting uendelig nært ved.

Jeg glæder mig helt vildt til denne udfordring - til at komme derud hvor jeg møder mig selv, kun i selskab med mine tanker – for at forsøge at komme det punkt nærmere hvor man siger at man hviler i sig selv, for at finde ud af hvem jeg egentlig er, hvem jeg ønsker at være og sidst men ikke mindst hvad der skal ske i mit liv efter denne sommer.
Hvad jeg ønsker at opleve, udrette og føle efter dette kan være svært at afgøre på ståede fod, men jeg ved mig selv at dette ikke er enden på eventyrenes opståen for mig – for når jeg har kunnet klare dette, give mig selv denne oplevelse, er der så noget jeg ikke kan i denne verden?!…
Jeg er nødt til at opleve mere af dette adrenalinkick – smage lidt mere af denne succes!

Jeg er afsindig glad for at være i Colombia – glæder mig hver dag til morgendagen – ikke fordi der skal ske noget særligt, men blot fordi jeg ved at morgendagen vil bringe mig endnu en glædens dag under Colombias sol… Hvis man ønsker at takke for sin skæbne hvor henvender man sig da?!...

Pas som altid uendelig godt på jer selv – I er alle i mine tanker og før vi får set os om er det atter august og vi befinder os endnu en gang i lufthavnen. Endnu en gang med tårer i øjnene.
Giv jer selv og hinanden et knus fra mig.

De Kærligste Hilsner, jeres Tenna