Kære alle sammen!

Ja, jeg har vist virkelig forsømt jer med beretninger og nyheder den sidste tid. Det er jeg meget ked af! - jeg skal her forsøge at rode bod på det hele...

Der er nemlig sket en ting eller to her i Colombia - derfor har tiden ikke rigtig været til at delagtiggøre jer i det hele. ¨
Igår skete der nemelig det at jeg flyttede fra en værtsfamilie til en ny. Efter eget ønske.

Jeg nåede at bo næsten 3 måneder i den første familie, men nåede på intet tidspunkt til at føle mig hjemme, tilpas eller se de mennesker som min familie. Vores grundholdning til livet er i den grad forskellige, så jeg skyder absolut ikke skylden på nogen som helst, konstaterer blot at vi ikke skulle bo sammen et helt år.
Jeg har kun dette ene år i Colombia, og agter ikke at "spilde" min tid med problemer af den slags. Sandsyneligheden for at deres basis livssyn, eller mit for den sags skyld, i den grad vil ændre sig så radikalt er vist ikke så stor, derfor synes jeg det var bedre, for dem og for mig, at vi ikke skulle bo sammen. Det betyder ikke at vi ikke kan ses, spise frokost sammen nu og da eller jeg kan hygge mig med børnene i huset, - for derfra og til at bo under samme tag er stadig langt.

Så jeg er flyttet fra et kæmpe hus, med 6 familiemedlemmer, 2 husholdersker, 6 badeværelser og 5 biler - til en lille, lille lejlighed, på et mikroskopisk lille værelse kun sammen med en "Mor" og en bror - og ingen sød hund...
Men (Ja for sådan et er der jo altid!) så er der, ikke i praktisk forstand, men i den følelsesmæssige som betyder langt mere, meget højere til loftet her, og følelsen af frihed, udvikling og muligheder lever i den grad.

Det er bestemt ikke let - snarere en ordentlig mundfuld - at pakke alting, sige farvel og forklare hvorfor det ikke var lykken for mig at bo hos den familie, for derefter at drage afsted og flytte ind et nyt sted, - fuldstændig som da jeg kom til Colombia for 3 måneder siden.
Jeg føler mig meget sat tilbage til den første tid, selvfølgelig er det dog slet ikke ligeså svært nu, men det er stadig lidt af en omgang, og lidt svært at rumme og kapere at begynde forfra hvad angår familierelationer, normer og traditioner for et helt nyt hjem.

Men - de er utrolig søde, og så snart den første tid er overstået og det nye værelse er gjort lidt mere hjemligt, så tror jeg på at alting bedres.

Ja, så endnu en gang er tyren altså taget ved hornene, i håb om at jeg præger mit år her i Colombia til det bedre, og at jeg skaber lige præcis den oplevelse jeg ønsker, indgår i de ting jeg ønsker, samtidig med at jeg indgår i en ny kultur. Jeg vil selvfølgelig meget gerne lære og prøve alt det jeg kan i denne kultur, men jeg vil ikke læne mig tilbage og lade stå til, jeg vil leve og jeg vil opleve, jeg vil ikke bremses.

Når jeg vender hjem til Danmark om gode 9 måneder, så vil jeg sætte mig ind i flyet med følelsen af at jeg forfulgte lykken, at jeg søgte oplevelserne og mulighederne og ikke gik glip af noget fordi jeg var bange/nervøs for efterdønningerne. Jeg er nødt til at skabe dette her selv.

Sådan er livet nogle gange en så mærkværdig størrelse, som man ikke altid kan vide hvad bringer på forhånd.
Men jeg tror på at jeg kan gøre en forskel for mit liv og for min oplevelse, så det gør jeg selvfølgelig. Det gælder stadig om at have evnen til at glædes, røres og ikke mindst mærke efter, dybt inde, hvordan det hele føles..

Pas som altid uendelig godt på jer selv og hinanden. I er alle i mine tanker, mere end nogensinde.

Masser af kærlighed, jeres Tenna