Hej alle!

Først og fremmest TUSIND TAK for de søde beskeder der er blevet lagt på og omkring min fødselsdag. Det varmer utrolig meget at høre nyt hjemmefra.

Jeg har nu været i Bogotá 1 uge. Og jeg må sige at det har været utrolig meget sværere end jeg nogensinde havde troet. Det sætter i den grad tingene i perspektiv når ens sikkerhedsnet, tryghed, kærlighed, m.v. med ét slag pludselig bliver taget fra en og man står "ene og forladt" i en fremmed verden. Jeg har i hvert fald fået øjnene op for hvilke ting der er vigtige i mit liv og hvilke ting jeg ikke ønsker at undvære. Store oplevelser, eller ej. Der er visse ting som ikke kan erstattes.

Rent praktisk så bor jeg i den nordlige del af Bogotá, hvilket siges at være den rigere del af de 8 mio. indbyggere. Selvom slum, fattigdom, gadebørn, hjemløse, osv. er hverdagskost på de fleste gadehjørner. Bogotá er ikke nogen udpræget smuk by. I visse dele er den, men den almene by er meget trafikkeret og med dertilhørende forurening, samt meget få velholdte pladser og bygninger. Det er tydeligt en fattig by hvor huller i vejene (ja, man fristes at kalde det kratere) er mere regel end undtagelse.

Jeg bor hos Familia Osorio Rincón, der, som alle colombianere, er utrolig varme og åbne mennesker. I DK ville vi nok kalde dem middelklasse, men her i Colombia hører de til den heldigere del af borgerskabet, og har således både husholderske og privat vagtmand. Husholdersken bor her ikke, men kommer hver dag og gør rent og laver mad, vasker tøj, m.v. Vagtmanden lukker os ind og ud af lågen foran huset og sørger i det hele taget for at der ikke kommer ubudne gæster indenfor gitteret (Ja for sådan et omgiver faktisk huset! - hvem sagde spændende by...).

Rent arbejdsmæssigt så ved jeg endnu ikke hvilket projekt som bliver min arbejdsplads. Det vælges/uddeles først i midten af september. Tiden indtil da går med spanskkursus, ture rundt i byen og besøg på de projekter vi har mulighed for at arbejde på. Den første uge er gået med intro-tur på en farm 3 timers kørsel fra Bogotá i 30 graders varme. Herligt :o)
Udover mig, er her 6 fra Tyskland, 2 fra Schweitz, 1 fra Belgium og 1 fra Kenya.

De projekter vi har mulighed for at vælge imellem er hovedsageligt med børn/unge mennesker. I de fleste tilfælde meget fattige, og nogle gange endda forladt af deres forældre fordi de har været så uheldige at være født døve, lettere fysisk handicappet, e.l. Projekterne fungerer oftest som tilhodssted for disse børn, som ellers ikke ville have fået mad eller en seng at sove i, for slet ikke at tale om undervisning som anses som en luksus blandt den fattigere del af befolkningen. Nogle børn har endda oplevet at være blevet lænket derhjemme (Ja, med håndjern) i mens deres forældre er på "arbejde" (gadehandler, prostitueret, e.l.) for at undgå at børnene laver ulykker mens forældrene er væk. Andre unge piger bruger centrene som daglig basis, men forlader det om aftenen og natten for at arbejde på gaden (oftest som prostitueret). Her er altså tale om børn som intet har at leve for, udover at forsøge at overleve. Hvor ironisk det end må lyde.

Alt i alt altså en ordentlig mundfuld at være blevet parkeret i Colombia. Fremtiden må vise hvordan det næste stykke tid kommer til at gå, og i givet fald om der skal ændres i de nuværende planer..

Vaya con díos y adios mis amigos!
De Kærligste Hilsner, Tenna