|
Kære alle!
Kim Larsen skrev:
”Om lidt bli’r her stille, om lidt er det forbi. Fik du set, det du ville, Fik du hørt din melodi?
Forladt og alene, Danser cirkusprinsessen rundt, Går i stå ! – på sin line, I et sanseløst sekund, Om lidt, om lidt, Er vi borte, Vi ses måske igen…”
Om lidt er det forbi. Der er gået et år. Jeg har gennemført det jeg satte mig for. Arbejdet, oplevet, rejst og lært. Lært mange ting om mig selv, om livet og verden. Om gaver og rigdom, fattigdom og afsavn. Jeg har været borte, tæt på, langt væk og meget nær ved. Jeg gik i stå og mødte mange sanseløse sekunder. Det har været det værste, det hårdeste, det mest tomme og frygtelige i mit liv. Og det har været det mest givende, lykkelige, smukke, indholdsrige og fantastiske. Og det har været alt derimellem. Jeg har lært at mærke efter, lært at lytte til mig selv. Jeg ved hvad jeg er i stand til, ved hvor langt jeg kan komme. Jeg har set det jeg ville, jeg har fundet min melodi.
Jeg har i løbet at de sidste seks uger besøgt Colombias sydspids, nordkyst, vestligste punkt og østens bjerge. Det har været fantastiske rejser – givende og rige på alle punkter. Modsætninger som Amazonas regnskoven, bjergenes kulde og øde områder til øer i Stillehavet og det Caribiske hav. Der er i verden udnævnt fem lande som hver især ifølge diverse internationale organisationer besidder så særdeles forskelligartet natur, en natur så fantastisk smuk og på samme tid af så forskellig art at disse fem lande er under særlig beskyttelse og modtager særlig hjælp udelukkende på grund af deres natur, som ikke findes lignende noget andet sted i verden. Naturfænomener som regnskov, kyststrejkninger, sneklædte bjerge, kæmpe åbne sletter, floder, laguner og ørken. Colombia er et af disse fem lande. Glem alt om narkotrafik og vold – dette er et fantastisk land og jeg ville ønske at enhver kunne komme hertil og danne sig deres eget billede, for det er ved gud så langt fra det billede medierne giver af Colombia. Enhver der har besøgt Colombia vil give mig ret. Det er et land man forelsker sig i, for dets mennesker, dets åbenhed og umiddelbare skønhed.
Jeg har hele året igennem foretrukket at blive i Colombia frem for at rejse rundt i hele Sydamerika af den ene grund at jeg ønskede at se og kende så meget som muligt af det land jeg har boet i, det land der efter Danmark er mit land og hvor der altid vil være nære venner, familie og et hjem der vil møde mig. Jeg havde aldrig forestillet mig gæstfrihed så varm og åben som det jeg har mødt her, det har alle vegne været fantastisk rørende at opleve og jeg kan kun opfordre og understrege alt hvad jeg kan, at vi danskere burde lære af dette og være bedre til at åbne op og modtage fremmede i vores land på samme hjertevarme måde, uden mistillid og foragt.
Jeg vedhæfter billeder til denne sidste opdatering fra Colombia fra de sidste ugers rejser. Jeg håber de kan give indtryk af hvor fantastisk smukt Colombia er, både hvad angår natur og hjerte. Hvor mange oplevelser der venter her, hvor meget der er at se, opleve og indånde.
Når det kommer til emner som afrejse, afsked og gensyn så ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal sige. Jeg tror det er fordi der er så meget at sige at jeg ikke rigtig ved hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal ende. Jeg har altid gået mod strømmen, har altid været stædig og gjort hvad jeg synes var bedst for mit liv, for mig og hvad jeg kunne lære mest af. Dette år har ikke været nogen undtagelse. Jeg har forsøgt at opleve og leve samtidig med at arbejde og søge hen mod det så berømte punkt hvor man siger at man har gjort en forskel for andre mennesker. Jeg tror man skal kende sig selv rigtig godt, være bevidst om styrker og svagheder og have både mod og is i maven før man kan være noget for andre. Jeg håber inderligt at jeg er kommet det punkt nærmere i løbet af dette år.
Jeg håber derudover at I, hver enkelt af jer, ved at jeg værdsætter jeres hjælp og støtte igennem dette år uvurderligt meget. Jeg var aldrig kommet igennem uden mails, telefonopkald, pakker og besøg hjemmefra. Jeg håber at jeg på en eller anden måde en dag kan give igen og forhåbentlig være en hjælp i svære tider.
Dette har været mit livs største oplevelse indtil nu. Der vil komme flere uforglemmelige øjeblikke senere hen. Jeg håber I vil være ved min side næste gang jeg føler det sug i maven af at være hvor livet leves. Jeg håber vi vil møde verden sammen, det er en fantastisk smuk rejse. Pas uendelig godt på jer selv. Mere end nogensinde. Og her den sætning jeg har glædet mig til at skrive i et år……… Vi ses på fredag! Jeg er klar til at komme hjem... I al Kærlighed, Jeres, Tenna
|