Efter lang tids soegen fandt vi endelig vores bus - og hvilken bus! Det var en rigtig lokal bus, hvor vinduerne ikke kunne lukkes, doeren skulle lukkes manuelt og der blev stablet levende kyllinger, tasker, bananer og diverse paa taget! Selve lasten var ca. 2 meter over bussen!
Lidt skeptiske, men uden andre muligheder, satte vi os til rette i bussen - velvidende om en 20 timers bustur op og ned af bjerge der ventede os....
Det var lige praecis i slutningen af regnsaesonen, saa de forsikrede os om at vejene var sikre og uden stoerre fare!
Turen gik strygende og vi glaedede os over at komme ned i hoejden (Rurrenabaque er kun 200 m over havet), men ogsaa at faa lidt sol og varme igen.
I min soedeste soevn blev jeg pludselig vaekket af en masse raaben og skrigen, klokken var lidt over midnat og udenfor var det buldermoerkt. Naesten alle maendene fra bussen stod udenfor med lygter og raabte - bussen sad fast i dyb mudder!!!
Efter lang tids raaben, skubben og loeben rundt i mudder, kom vi endelig fri (de bolivianske maend havde tendens til at tro at jo hoejere de raabte jo bedre var det!).
Jeg kunne ikke goere andet end at grine, hele situationen var bare alt for meget ;-)
Frem kom vi og turen var bestemt ikke saa slem som folk havde advaret os mod. vi sov selvfoelgelig hele det sidste stykke som eftersigende skulle vaere det vaerste!
Kl 5 om morgenen troppede jeg, Jack, Andy (australier) og Pancho (Spanier) op paa et hostal - tilsyneladende det eneste som var aaben.
De havde plads - dog kun i haengekoejer. Klimaet var heldigvis komplet anderledes end i La paz og det var tid til at finde shorts og t-shirt frem igen... saa var det tid til vores tur...

1. Dag
Vi blev hentet kl 9 i jeep og moedte resten af gruppen - vi var noget internationale....
Et par fra Belgium, en fyr fra Japan, Bianca fra Italien, Andy fra Australien, Pancho fra Spanien, Jack fra England og jeg selv fra Danmark!
Vi koerte i 3 timer paa en vej som foeltes uendelig, der var kaempe huller overalt og ikke mindst mudder.....
Og pludselig sad vi fast, dybt fast i mudderet - saa det var ud af jeepen kun ifoert flipflops og tvaers gennem mudderet i sikkerhed. Imens proevede vores chauffoer ihaerdigt at komme fri. Endnu en jeep kom forbi og sad fast.... endnu en, den sad ligeledes fas. Saa der sad 3 fast og alle os turister stod bare og saa pa mens de stakkels chauffoerer loeb rundt i mudder til knaeene, efter mange forsoeg kom der heldigvis en lastbil forbi og befriede dem alle.....
Vi blev koert til en lille "havn" hvor traekanoer ventede paa at tage os dybere ind i junglen.
Vi fik laesset vores bagage, samt proviant til de naeste par dage (de har ikke supermarkeder i junglen), og hilst paa vores guide....
Det var en 3 timers lang baadtur op af floden Rio Beni ind i Amazonen til vores lejr...
Paa vores baadtur saa vi tusinde forskellige fugle - aldrig har jeg set et saa praegtigt fugleliv! Vi saa hundredvis af Chillas aber (ligner Hr. Nelson fra Pippi) helt taet paa. De lever optil 200 i samme flok og er bare saa nysgerrige, de sprang ned i vores baad for at hilse paa - det var helt fantastisk.
Vi saa Cappucino aber, Howler aber, en krokrodille og en caiman (familie med en krokrodille).
Allerede dybt fascineret og imponeret af amazonen ankom vi til vores lejr, som bogstavelig talt laa midt paa floden.
Senere paa dagen tog vi ud og saa solen gaa ned med en kold oel i haanden.
Efter aftensmaden var moerket faldet paa og det var tid til at tage paa krokrodillejagt!!!!
Op i kanoen og afsted.... Det var simpelthen saa imponerende at lytte til alle lydende om natten, junglen vaagner naar moerket falder paa!
Vores guide havde falkeblik, saa han spottede lynhurtigt krokrodiller, alligators og caimans. Det var virkelig svaert at se, og man ksulle vaere lynhurtig, men det lykkedes.
Jeg maa indroemme at jeg var en smule bange - tanken om at disse kaempe skabninger nemt kunne rotte sig sammen og vaelte vores lille traekano og spise os alle - strejfede mine tanker ;-)
Vores guide fangede en lille babykrokrodille (dont ask how!), som vi kunne studere og kaele med paa klods hold, hvilket var vildt imponerende....

2. Dag
Efter en god nats soev var det igen tid til at hoppe i kanoen og paa jagt efter anacondaer. Vi parkerede kanoen og gik paa jagt. Vores guide skar sig vej gennem den tykke jungle, kravlede i traeer, gravede i jorden - men uden held.
Det eneste vi fandt var tusinde af myg! aldrig har jeg set saa mange myg. I Asien lev jeg total aedt af myg - men de her myg var en helt andre genre (koedaedere!)...
Efter et par timers soegen tog vi tilbage til vores lejr....
Her havde en krokrodille valgt at slaa sig ned, der blev taget mange billeder - dog paa afstand.
Saa var det tid til at skifte til badetoej, det var tid til at svoemme med pink delfiner!!
Allerede paa vej hen til det sted hvor vi skulle svoemme med delfinerne, var der 2 som fulgte os paa siden af kanoen.... De var helt fantastisk flotte og helt fantastisk pink ;-)
Vores guide forsikrede os om at der hverken var krokrodiller eller piratfisk, der hvor vi skulle svoemme.
Lidt skeptiske gjorde vi os klar til at springe i... Jack dinglede sine foedder fra kanten af kanoen, pludselig med et skrig trak han en blodig fod op fra vandet..... vi troede alle at han var blevet angrebet af en krokrodille eller piratfisk - det viste sig at det bare var de legesyge delfiner som ville se hvad han var for en.
Efter lang tids tagen mod til sprang jeg ud i det "ukendte" og det var bare saa fantastisk at lege med de smukke skabninger - selvom de bed....
De svoemmede under en og proevede at skubbe en op til overfladen.
Efter et par timer tog vi ud for at se solnedgangen. Det var en "bar" midt i amazonen. Her var der en alligator som guiden paastod var tam - hvilket den var, jeg klappede den paa snuden.

3. dag
Tidligt op i buldermoerke for at se solopgangen. Det var bare helt utroligt at se solen staa op over amazonen, samtidig med at hoere junglens dyr vaagne.
Efter morgenmad tog vi ud for at fiske - efter piratfisk.
2 delfiner blev ved med at foelge efter os og eftersigende, hvor der er delfiner er der ingen piratfisk. Efter noget tid fik vi endelig bid, vi fangede mange - jeg fangede dog ikke noget....
Saa var der frokost; piratfisk paa menuen!
Saa var det tid til at tage tilbage. Vi laa i kanoen og noed det gode vejr og de smukke omgivelser.
Jeepturen tilbage var ren tortur, der var saa mange huller og humper i vejen at jeg troede at vi ville vaelte...

Tilbage i Rurrenabaque noed jeg et laaangt varmt bad og rent toej...

Saa var det paa tide at tage bussen tilbage til La Paz. Her forstod jeg pludselig hvorfor folk floe og ikke tog bussen. Jeg faldt bogstaveligtalt ned fra mit saede 3 gange og lukkede ikke et oeje - de kender ikke til asfalt veje!!!!!

La Paz
Tilbage i La Paz (og hoejden) kamepede vi endnu engang med hoejdesyge. Den foerste nat i La Paz sov jeg lset ikke og uden soev i 2 doegn var jeg naermest en zombie.
Vi moedte op med Andy og Pancho, og det der oprindeligt skulle vaere en stille og rolig aften, blev til en meget fuld Katrine hjemme kl 5....
Naeste dag sov jeg hele dagen.....
Vi moedte op med Henrik for at fejre hans foedselsdag. Vi spiste en kaempe boef og festede endnu engang hele natten - vi moedte en masse lokale bolivianske mennesker, hvilket var ret sjovt...
Helt og aldeles draenet for energi sov vi igen dagen vaek og tog en natbus til byen Sucre......