Lima
Henrik og jeg ankom til Perus hovedstad Lima. I lufthavnen gik alt som smurt, da vi efterhaanden er proff. til at navigere rundt - selv de hektiske steder.
Vi ankom til et super hyggeligt hostal i bydelen Miraflores, som er en paenere del af Lima, mere sikkert og meget mere turistet.
Efter intens rejsen gennem mellemamerika, traengte vi begge til en slapper. Selve stedet vi boede var naermest et almindeligt hus, med en super soed og meget hjaelpsom familie (og 2 vidunderlige hunde som jeg naermest adopterede).
Alle som boede paa hostallet var ligesom os ankommet til Lima for at tage en slapper, inden naeste kapitel af deres rejse. Saa de foerste par dage gik med dvd’er, internet og ellers bare hygge.
D. 3 marts ville Jack ankomme fra Panama, og vi ville alle tre rejse videre. Desvaerre havde Henrik i mellemtiden faaet daarligt nyt hjemmefra, og rejste d. 3 hjem til Danmark for at vende tilbage til Lima en uge efter.
Da Lima ikke har det store at byde paa valgte Jack og jeg at rejse videre.
Det skal lige siges at vi besoegte et museum, et kaempe marked, en masse parker og fik set en masse andre ting foer vi forlod lima.

Pisco
Vi forlod Lima og tog ned langs kysten til byen Piscp, som blandt andet er kendt for Isla Balletas (Poor mans Gallapacos), Pisco Sour (Perus nationaldrik) og byen var slemt ramt under jordskaelvet i sommeren 2008.
Familien vi boede hos i Lima havde arrangeret med en anden familie i Pisco at vi kunne bo hos dem. De hentede os ved busstoppestedet, og da vi koerte ind mod byen var det tydeligt at se hvor store skader jordskaelvet havde forvoldt. Overalt var bygninger kollapset og der var kaempe bjerge af mursten staplet overalt. Paa aabne pladser og marker var der opsat telte eller bygget smaa traeskure til familier som havbde mistet alt. Familier paa 8 personer i 4 personers telte!!! Det mindede om en flygtningelejr, det lignede mildest talt at der var sprunget en bombe.
Bemaerkelsesvaerdigt nok, trods denne tragiske begivenhed, var der ingen ende paa hvor venlig folk var. Overalt proevede folk at hjaelpe, alle hilste og smilede og der var ingen som ville tage imod almisser.
Ex. Vi var paa et lille lokalt marked og jeg koebte en haarboerste, jeg synes manden sagde 5,50 soles og jeg gav ham det i haanden. Det var aabenbart kun 0,50 soles og han gav mig 5 tilbage. Alle andre steder ville de bare have beholdt pengene for jeg ville ikke have opdaget det. Da jeg insisterede paa at han kunne beholde pengene, da fejlen var paa min side, smilede han bare og rystede paa hovedet.
Saadan var det alle steder, de ville kun tage i mod de penge de havde tjent og ikke en oere mere.
Overalt var folk ved at genopbygge, store som smaa, alle hjalp til. Jeg fik helt lyst til at samle en skovl op og hjaelpe!
Det var virkelig bare saa fedt at see at de proevede at komme ovenpaa igen, istedet for at dvaelge i selvmedlidenhed.
Vi fik fortalt at der var blevet samlet penge ind til at genopbygge byen, men intet var dukket op!!!! Saa de havde inden oekonomisk stoette....!
Vi bookede en tur til Isla Balletas og til en rundtur i nationalparken.
Baadturen til Isla Balletas var fantastisk. Vi saa soeloever, pingviner og alverdens fugle. Paa lang afstand lignede det at oen var moerk, men den var daekket af dyr - alle levede i harmoni med hiannden.
Efter Isla Balletas tog vi med bus rundt i nationalparken, vi koerte oerkenen med sandbanker saa langt oejet raekkede. Sidste stop var en lille fiskerby som var blevet total oedelagt af jordskaelvet, som havde foraarsaget oversvoemmelse. Baade var blevet skyllet 3 km ind i oerkenen og huse total smadret. Selve nationalparken var ikke saa imponerende, men selve oerkenen var vildt imponerende.
Vi saa nogle helt fantastiske solnedgange - de smukkeste jeg har set i mit liv, og det var hver aften!
Fra Pisco tog vi til Ica og dernaest Huacachina som ligger laengere nede af kysten.

Huacachina
Vi ankom til Ica og fandt hurtigt ud af at det var den lille by Huacachina vi ville til.
Huacachina er en lille oerken by omringet af kaempe sanddynger. Der er en lille soe i midten af byen og bygninger rundt om - det er Huacachina! men det er en super flot og rigtig hygglig lille by. Den har sin helt agen afslappede atmosfaere.
Pga. de mange sanddynger er sandboarding blevet en kaempe turistattraktion. Sandboarding er ligesom snowboarding - bare paa sand!!
Vi tog paa en tur og blev koert op i de kaempe sanddynger i en lille buggycar, vores chauffoer var noget eventyrlysten og fraesede os op og ned af sanddyngerne - det resulterede ogsaa i at vi paa et tidspunkt sad fast!
Sandboarding var noget svaere end det saa ud til og naar man opgav at staa op, kunne man ligge sig paa maven og saa var der bare fart paa..... Det var bare saaaaaaa sjovt!
Vi sluttede en god dag med at se solnedgangen over sanddyngerne!
Dagen efter tog vi ind til Ica og shoppede efter varmt toej, da naeste stop var Cusco.
Vi tog en natbus (19 timer) fra Ica til Cusco.... kom var lige over havets overflade til 3400 m over - noget af et chok.......