Vi tog en taxa fra San Juan del Sur tol graensen mellem Nigaragua og Costa Rica. Ved graenseovergangen blev vi "overfaldet" af hjaelpsomme folk som ville hjaelpe med vores tasker osv, men denne gang lod vi os ikke snyde og kom hurtigt og nemt over graensen.
Da vi stod i Costa Rica var det noget af en kamp at komme med en bus til vores destination Santa Elena i Monteverde omraadet...
Monteverde er kendt for "cloudforest" (kender ikke ordet paa dansk) og ziplining. Vi kom endelig med den rette bus og chauffoeren lovede at sige naar vi var fremme. Omkring 3 timer senere blev jeg revet ud af droemmeland, vi fik vores tasker, bussen koerte og der stod vi "in the middle of nowhere"....! Vi stod rent ud sagt midt paa en komplet utraffikeret vej, intet beboelse saa langt oejet raekkede!!! Heldigvis var der en lille "cafe" og ejeren gav os et maaltid og fik fortalt hvor i verden vi befandt os... og at den sidste bus til monteverde og Santa Elena var koert for 10 min siden!
Vi kunne enten betale 60$ for en taxa eller vente til dagen efter og tage en bus til 0,50$ - da vi klart er paa lavt budget i oejeblikket blev vi og sov i den naermeste by Las Puntas.
Naeste dag kom vi endelig frem til Santa Elena og fandt et laekkert hostal med udsigt over byen. Santa Elena er hoejt oppe i bjergene!
Vi bestilte en tur til ziplining ogsaa kaldet extreme canopy! Man er spaendt fast omkring livet og svaever saa optil 200m op over jorden paa kabelbaner, som er optil 750 m lange.
For at goere det endnu bedre saa oregik det hele over "cloudforest", saa udsigten var helt utrolig. Hastigheden kontrollere man selv og paa nogle straekninger var hastigheden saa hoej at taarerne floej om oerene paa mig. Paa et tidspunkt (pga. min kropsvaegt og vindstyrken) sad jeg fast ude midt paa en af kaplerne, hunderaed maette jeg raabe om hjaelp og jeg blev reddet af en stor staerk mand ;-)
Der var ligeledes en overraskelse kaldet "The Tarzan Swing". Man stod paa en platform omkring 70m over jorden med et reb om maven, her blev man saa skubbet ud over kanten, overraskelsen kom i og med man faldt og rebet blev ved med at give sig - man tror man styrer direkte mod jorden - lige inden man rammer svinger man forbi. Rigtig sjov oplevelse og jeg kan anbefale alle som skal til costa rica om at goere det, alle aldre.
Vi moedte nogel canadier, amerikanere og switzere og tog paa det loale disco. Folk kiggede noget maerkeligt da vi troppede op paa "Los Amigos", menm var alligevel ogsaa lidt nysgerrige og efter lidt tid ville alle have et billede med os. Vi dansede salsa natten lang og da det endelig var tid til at tage hjem var klokken alt for mange - vi skulle med en bus videre kl 6 naeste morgen.
Vi tog med canadierne til et omraade kaldet Montezuma, et strandomraade. Vi blev koert til en by ved navnm Puntarenes, her stod alle af bussen og tog sin bagage. En uheldig amerikaner var uopmaekson et par sekunder og hans rygsaek var vaek- med visa, kreditkort, pas, billetter, kamera osv....
Det kunne lige saa godt have vaeret min taske, jeg stod lige ved siden af. Det blev en haard, men laererig lektie og derefter var vi alle meget opmaerksomme paa vores ting.
Vi maette med en faerge og en proppet lokal bus - men saa var vi fremme ved vores paradis destination...
Vi boede direkte paa stranden, her boltrede vi os i havet om dagen og badede i Tequila om aftenen.
En af dagenene tog vi ud og udforskede omraadet, vi kom til et smukt vandfald hvor vi badede i det kolde vand.
Vi moedte nogle andre turister som sagde der var et endnu bedre vandfald en kort trek derfra.... Det var nemmere sagt end gjort!!!!!!!!!!!!!!
1 time og en blodigt knae senere var vi fremme Vi var blevet fortalt at det her var sikkert at springe ud fra vandfaldet.... Vi stod alle og kiggede de 8-10 m ned og synes ikke rigtig det var tiltalende. Jeg taenkte at efter alt det besvaer med at komme dertil, i det mindste én burde springe. Da ingen meldte sig, maette jeg tage sagen i egen haand. Saa jeg sprang..............
Jeg gled daa jeg sprang, sa jeg var aabenbart taet paa at knalde hovedet ind i en kaempe sten ;-) De andre holdte vejret indtil jeg dukkede op igen...
Efter lidt skaeld ud fra de nervoese tilskuere, begav vi os tilbage. Klart en oplevelse jeg aldrig glemmer....
Efter Montezuma tog vi til San Jose, Costa Ricas hovedstad for at moedes med Henrik. San Jose er ikke vaerd at skrive hjem om! Vi floej fra San Jose til Lima, Peru......