Vi ankom til Managua, Nigaraguas hovedstad og tog en taxa til busterminaten. I taxaturen saa vi den ene hjemloese efter den anden og vi saa adskillige omraader hvor folk stort set kun boede i papkasser, det var tydeligt at se at Nigaragua er Mellemamerikas fattigste land. Vi fik en lille snak med taxachauffoeren og han fortalte at Managua ikke er sikkert for turister. Folk er saa fattige at de ikke har noget at miste (folk uden noget at miste er de farligste mennesker, paanaer folk med pistoler uden noget at miste!!!) og derfor ikke har noget imod at roeve eller overfalde turister - i visse tilfaelde er faengslet en bedre loesning!
Vi var knap kommet ud af taxaen foer en gut greb vores tasker og smed dem ind i en bus til Granada - Heldigvis skulle vi til Granada! Busturen dertil var noget af en oplevelse, vi stod som sild i en toende og for hvert stop kom der flere og flere ombord! Ligeledes ved hvert stop hoppede chauffoeren ud og raabte GRANADA GRANADA GRANADA, for at tiltraekke folks opmaerksomhed, foerste gang troede vi han forlod os alle i bussen! Men frem kom vi....
Vi brugte meget tid paa at vandre gennem de hyggelige gader, sidder i parken og se paa artister og selvfoelgelig prutte om priser i det lokale marked.
Der er fyldt med liv i Granada, der sker noget overalt og hvis man ikke er vaagen bliver man enten ramt af en bil, en hestebogn, en gammel dame eller noget helt andet!
Vi saa et opslag fra en hjaelpeorganisation, som byggede skoler i de smaa omkringliggende landsbyer. Det bar en organisation som ikke blot soergede for skoler, men for laerere, materialer og psykologer. De proevede at goere de smaa samfund mere civiliserede uden at oedelaegge dem!
Vi blev tilbudt at komme med paa en tur hen til en af skolerne. Mange unge fra hele verden arbejdede frivilligt i disse skoler og hjalp til i klasserne, fx med engelsk undervisning! Vi ankom til den lille skole i middagspausen og skolegaarden summede af liv. Idet boernene saa os, kom de loebende mod os med aabne arme. Det var fantastisk at se disse boerns aabenhed og glaede. Selvom de aldrig havde set os foer gav de os kaempe knus og inviterede os med til leg!
Jeg fik mig et par gode veninder ;-)
Efter skolebesoeget fik vi en rundvisning i byen. Det var underligt at se hvor primitivt folk levede bare faa kilometer fra Granada som er en moderne by! Alle hjem vi kom til blev vi modtaget varmt af baade boern og voksne, det giver stof til eftertanke at se hvor glade og lykkelige folk er, selvom de bor i smaa skure uden TV, computer eller mobiltelefoner!!!!
Efter Granadas storbyliv tog vi til San Juan Del Sur, en lille fiskerlandsby, som efterhaanden er blevet meget turistpraeget, isaer af surfere. Her moedtes vi med Henrik som var i fuld gang med at surfe. Her slappede vi af et par dage ved stranden foer vi tog videre mod Costa Rica......