Efter Langkawi drog vi videre mod Cameron Higlands inde i den centrale del af Malaysia. Stedet er kendt for en sublim te og en smuk natur bestaaende af store bjerge beklaedt af, sjovt nok, groenne te marker.
Da vi ankom var det lidt graat og skyet, hvilket vi ogsaa var forberedte paa, da hele den oestlige del og store dele af den centrale del af Malaysia lige har taget hul paa monsun saesonen og derfor ligger i bloed de naeste par maaneder.
Trods vejret bestilte vi en heldagstur den naeste dag hvor vi ville komme rundt og se stort set alt hvad Cameron Highlands havde at byde paa.

Vi startede tidligt ud klokken 7.30 naeste dag – ja, livet er ikke nemt som backpacker :) – med en bjergbestigning i en Land Rover for at nyde udsigten fra Cameron Highlands hoejeste punkt. Derefter en lille trekkingtur, hvor vi ikke saa andet end et par specielle blomster/ planter og lidt mere flot udsigt.
Vi fik en god gang Higlands te efter trekket (virkelig god! sidder og undre mig lidt over hvorfor jeg ikke koebte noget med hjem...).

Naeste stop var et stamme folk kaldt Orang Asli, hvor vores guide havde boet i 6 uger da han var yngre, saa han kendte hoevdingen og landsbyen godt. Det var en rigtig god oplevelse at se hvor simpel deres livstil var og hvor godt Malaysia proever at bevare disse stammer. Landsbyen, bestaaende af 14 hytter og to toiletter, vrimlede med smaa legende boern. Vi undrede os over hvor frit og uobserveret boerne fik lov til at rende rundt og lege, vores guide fortalt at Orang Aslierne levede efter princippet med at laere af sine fejl, og at boernene laerte at passe bedre paa naar de foerst havde slaaet sig en gang. Lidt haardt og primitivt, men yderst effektivt! Vi konstaterede ogsaa hurtigt hvor forkaelede og overbeskyttet bornene i hhv. England og Danmark er i dag, og at konsekvensen af at vi som boern sidder og spiller computer i stedet for at rende ud og slaa os lidt en gang i mellem, er at vi vokser op og bliver smaa sarte buttede mennesker der har svaerdt ved at haandtere lidt modgang og smaa fysiske udfordringer.. :)
Der var soerget for ren vandforsyning, uddannelse (bedre lokaler og udstyr end vi havde!) og gratis medicin og laegehjaelp. Men som saa meget andet, er der altid et nyt problem naar de andre er loest. De unge Orang Aslier faar en uddannelse og ofte et arbejde i byerne for at tjene penge til stammen. Efter at have proevet det moderne liv har de sjaeldent lyst til vende tilbage til det primitive liv, hvilket man ikke kan bebejdre dem. I foelge guiden vil dette resultere i at disse stammer sikkert ikke eksistere om 10 aar...
Vi sluttede besoeget af med at skyde efter en flip-flop med stammens traditionelle jagt vaaben, et langt pusteroer med smaa aflange trae pile. De kan slaa en abe ihjel med saadan en tingest. Det endte med en skuffende andenplads til Danmark med to fuldtraeffere og et ikke doedeligt snitsaar, mod tre fuldtraeffere ud af tre forsoeg af New Zealand..

Naa ja! Vi saa forresten en slange igen! Efter trekket om formiddagen, havde vi joket lidt med guiden om at vi gerne snart ville se nogle giftige slanger. Paa turen til Orang Nati folket stoppede han pludselig op da en mand paa scooter stod og pegede over mod bjerg skraaningen. Det viste sig at det ikke var fordi han var fascineret over skraaningens planteliv, men i stedet fordi der laa en 1,5-2 meter sort Konge Cobra i vejkanten!!!! KONG-E COB-RA!! Vores guide havde forinden husket os paa at Cobraer er de mest aggressive slanger da han fortalte om et sine mange slange bid, saa vi brugte et par ekstra betaenknings-sekunder inden vi hoppede ud af bilen for at tage billeder af slangen.. Den blev dog forskraekket pga. en fem mands stor flok kom trampende hen mod den, og flygtede op ad skraaningen..
Det var forresten foerst bagefter vi fik afvide, at det var en Konge Cobra og at hvis en af os var blevet bidt, havde vi ikke overlevet...

PS: Jeg har skrevet to beretninger paa samme tid, saa husk at laese Langkawi beretningen.