Efter en intensiv tid i Malaysia, er vi nu i Singapore..
Vil proeve at se om jeg kan faa de sidste ugers hendelser i rigtig raekkefoelge...
Vi moedtes som sagt med Jack (som vi moedte i Chiang Mai og rejste med os til Filippinerne) og Trent og Sarah, og vi ankom alle sammen til Langkawi efter en ufattelig kold tre timers baadtur - aircondition i asien....
Vi lejede en lille Nissan Vanetta Elite mini van for soelle 70 ringas pr dag (105 kr) saa vi havde frie toejler paa oeen, hvilket var en virkelig god ide!
Vi fandt hurtigt ud af at Langkawi er noget naer det mest perfekte sted at holde ferie. Oen er toldfri, hvilket betyder billige oel (Carlsberg er populaer paa oen ) strandene omkring oeen er ubeskrivelige, alt er dejligt roligt paa oeen og saa er der masser at faa tiden til at gaa med!
Den foerste dag hoppede vi i vores mini van og koerte ud for at se lidt af oeen. Foerste stop var ved en go kart bane. Det var helt vildt sjovt.. isaer fordi jeg vandt..
Katrine var dog lidt uheldig; efter at have overhalet Jack, raekker hun armen bagud for at hovere, men det resultere i et stort braendmaerke paa underarmen fra den brandvarme motor.. endnu en tatoo til samlingen :)

Vi koerte lidt laengere vaek fra hvor vi boede og kom til et ubeskriveligt flot vandfald.. vi brugte to timer paa at pjaske rundt i vandet og nyde naturen.. det var som sagt ubeskriveligt, saa jeg vil henvise til billederne.

Efter vandfaldet koerte vi op nord paa for at se endnu et vandfald, det kunne ikke rigtig maale sig med det foerste, men flot var det.. Efter lidt badning, koerte vi op mod den nordligeste del af Langkawi for at se den kendte Datai beach. Det viste sig at vaere en privat strand ejet af Datai Beach Resort, som er et 5 stjernet MEGA luksus resort. Vi vandrede ind paa hotel delen af resortet og spurgte efter priserne af nysgerrighed og for ikke at ligne fem fattige backpackerer der var faret vild. Priserne laa mellem 2100-8000 ringa (3150-12.000 kr.), saa vi blev helt glade for vores vaerelser til 60 ringa.. Vi fik tilbudt at blive koert ned til stranden, og det takker man ikke nej til. Chauffoeren fortalte lystigt om den ene celebrety efter den anden der havde besoegt resortet.. en Spice Girl, nogle tennis spillere og formel 1 koerere... Vi noed snerten af luksus et kort stykke tid.. :)

De andre dage besogte vi en wild life park som naermere mindede om et zoo, tog en kabine lift op til toppen af et bjerg og noed udsigten fra en arkitektonisk flot haengebro paa toppen og saa en populaer strand med sort sand – hvilket lignede at den var meget forurenet..

Hver aften, undtagen en enkelt, tog vi ned til stranden 40 meters gang fra vaerelset, og noed en kold oel imens vi saa solnedgangen.. se billedet...
Naar solen var vaek, gik vi ind i byen og spiste. Maette og traette gik vi ned paa stranden igen med en forsyning oel og taendte baal.. bedre bliver det vist ikke... :)

Langkawi er nok turens nuvaerende hoejdepunkt. Vi havde det rigtig godt der og vejret var helt klart paa vores side (bortset fra en gang vi ville koere gokart igen og det lige dryppede i 10 minutter og banen derfor blev lukket – daarlig timing!).
Jeg var aabenbart saa glad for stedet at jeg maatte en tur tilbage dertil... Da vi efter den 3 timers lange baadtur tilbage til Georgetown havde fundet et sted at sove og skulle checke ind, kunne jeg ikke finde mit mavebaelte med mit pas, mine haevekort og alt andet vigtigt!!! Efter 5 minutters panikken og nogle bandeord kom jeg i tanke om at jeg havde gemt baeltet under madressen i det vaerelse vi boede i paa Langkawi... Saa jeg maatte en tur tilbage til oen igen naeste dag for at hente det... store fjols Henrik...