Vi tog meget tidligt af sted fra vores hotel, omkring kl. 05.15. Det var meget tidligt og vi skulle med denne lokalefærge, som var proppet med vietnamesere på vej på marked. Næste alle havde noget med de skulle sælge. Taget ar pakket tæt med poser og pakker og cykler og diverse udefinerbare tingester og dingenoter. Christian og jeg havde to bænke for os selv den første lille time derefter kom der yderligere passagerer ombord, selvom man skulle tro det ikke var muligt. Vi blev godt presset op i en krog af en gruppe ældre kvinder og alt hvad der hed søvn, ro og personligt rum var ude for nogen som helst tænkelig rækkevidde. Det var dog en fantastisk oplevelse og undervejs de 2 timer vi sad der, tilbød de os noget sort og klistret, som var foldet ind i bananblade og både blade og indhold lignede som havde nogle måneder over datoen. Men havde det ikke stadig været meget tidlig morgen i min verden, så havde jeg nok prøvet det.

Efter færgen tog vi en bus til grænsen mellem Vietnam og Kina. Det er et virkeligt sjovt sted. På den vietnamesiske side ligger der et hus som, hvis du ikke ved du er ved grænsen kunne spadsere lige forbi uden at opdage. Når du så kommer over på den kinesiske side er du ikke i tvivl om hvem der storebror. Det er en kæmpe massiv bygning som ligner at den er bygget at marmor. Den er på størrelse med en stor sportshal og uden foran er der lagt fliser som matcher bygningen. Indeni er der næsten forvirrende formler at fylde ud og du få tjekket de pas så mange gange at du til sidst tror de bare gør det for at irritere turister som os. I virkeligheden er det jo nok fordi staten siger det. Selvfølgelig slutter hele den massive magtdemonstration af med en mægtig port som man passere igennem for at komme ind i Kina.

Kina er et mærkeligt, her bestemmer de øverste ministre alt. Bygninger bliver ryddet, og lavet om til de ting staten har brug for. Flere millioner af mennesker bliver frataget deres hjem fordi staten skal bygge den store EXPO-udstilling. Andre millioner bliver flyttet fra deres hjem for at hjælpe med at bygge samme udstilling. Erin som er vores turleder siger at der er gode sider, så som at ting bliver gjort hurtigt. F.eks. blev Beijing togstation bygget på 1 år og London togstation blev bygget på 13 år. Beijing er rent faktisk større. Der er dog så mange menneskelige skæbner som går tabt og som ingen tænker på. Den kinesiske regering forstår heller ikke ytringfrihed og har lukket flere forskellige kommunikations hjemmesider, heriblandt Youtube, Twitter og Facebook.

Hilsen Charlotte.