Efter de grusomme oplevelser omkring Khmer Rouge, var det rart at opleve Cambodia i sin rette ånd.

Før vi forlod hovedstaden, Phnom Penh, besøgte vi det royale palads. Et pragtfuldt syn, som på en og samme tid udtrykker kulturens skønhed og samfundets høje grad af differentiering mellem rig og fattig. Vi fik ligeledes muligheden for at nyde byen fra en cykeltaxa. En god oplevelse som imidlertid hurtigt blev afbrudt af undertegnes ophobning af testosteron, hvilket medførte et impulsivt chaufførskift. Det er åbenbart ikke sædvane at de fattige cykelchauffører transporteres rundt i deres egne køretøjer af vestlige turister, for det skabte en uhørt opstand i folkemængderne, som både klappede og kom med motiverende tilråb. Muligvis en naturlig reaktion når man tager trafikken i betragtning.

Efter nogle gode dage i hovedstaden drog vi mod Siem Reap. En mindre by hvis navn oprindeligt betyder ”Siameese Defeated”; et ret utiltalende navn set i kontekst til landets historie. Her fik vi mulighed for at besøge et af verdens 7 vidundere; ruinerne fra den historiske, hinduistiske hovedstad. (Det skal indskydes at jeg er fuldt ud klar over at det ikke er et af de oprindelige 7 vidundere som fastsattes i renæssancen - Google it and see for yourself!) Vi stod op før daggry, og så solen stå op over Ankor Wat. Et enormt og enestående tempel, som repræsenterer den daværende kulturs storhed. Det skal siges at der ved templets færdiggørelse levede mere end én million mennesker i samfundet omkring det. Til sammenligning levede der kun sølle 40.000 i London på samme tid. Det er umuligt at sætte ord på det syn der mødte os i morgengryet hvor vilde aber legede på ruinerne mens de første solstråler spejlede sig i søerne foran templet. Ud over Ankor Wat besøgte vi flere andre templer. Herunder det tempel som mange måske kender fra optagelserne til Tomb Raider filmen fra 2001.

Siem Reap bød imidlertid på andre gode oplevelser end de fascinerende templer. Tilbage i den nuværende by, lejede vi cykler for en hel dag. Det gjorde det nemt for os at opleve alle byens autentiske sider udenfor andre turisters rækkevidde. Det førte bl.a. til et besøg på et lokalt værksted for kunsthåndværk hvor vi lærte alt om hvordan silke spindes fra silkelarvernes pubber. Vi besøgte ligeledes en lokal pagode, hvor vi faldt i snak med en buddhistisk munk. Han var så venlig at vise os rundt på deres skole, hvor vi så mere end 40 munke blive undervist i biologi. Da vi forlod templet takkede undertegnede pænt, mens Charlotte forsøgte at stikke munken et solidt dansk håndtryk. Denne gestus blev imidlertid af gode grunde mødt med kommentaren: ”Monks don’t touch women”. En ung dame med røde ører forlod herefter det buddhistiske tempel; en livslektion rigere.

Bonusinfo: Charlotte har genopfundet Marie-kiks med Den leende ko smøreost med kommentaren: ”Det er der i hvert fald IKKE chili i”

Undertegnede har købt en hat og føler sig som en blanding af Livingstone og Godfather med et hint af Indiana Jones.

Kærlige tanker, Christian