Saa kunne vi faa tid til at skrive om vores oplevelser i Saigon. Vi var lidt i tvivl om vi overhovedet havde et vaerelse, da vi havde faaet flere opringninger fra det hotel, vi havde booket, men damen kunne kun snakke vietnamesisk, saa det var ikke meget vi fik ud af de samtaler...Men da vi naaede frem havde de et vaerelse til os. Ejerne havde 4 guest houses i byen. Vi skulle selvfoelgelig bo paa det, der laa inde bagerst i en moerk gyde. Vi var lidt nervoese ved tanken om at skulle igennem den hver gang vi skulle nogen steder. Damen fortalte os dog at folk var meget flinke her, og at vi ikke ville faa nogen problemer...hvad skulle hun ellers sige "det kan godt vaere i ikke skal forlade jeres vaerelse mens i bor her. Der er stor chance for at i bliver roevet" Naa men det viste sig hun havde ret. Og det var faktisk dejligt at bo lidt tilbage fra de travle gader, med larm hele doegnet.
Vi har vaeret paa 2 dagsture. 1 dagstur til Chi Chi tunellerne, hvor guerillaerne boede. De boede 3 til 12 meter under jorden, og havde alt fra koekken til skadestue der. Vi kunne desvaerre kun kravle et lille stykke i tunellen, de var simpelthen blevet for snaevre pga. regnen. Man kunne ogsaa faa lov til at skyde med AK47ér og kaste med haandgranater. Dette larmede dog ret meget, og hoerevaern er ikke noget de bruger her i Vietnam!
Dagen efter gik turen til Mekong Delta. Koereturen frem og tilbage var ret lang, saa selve sejlturen vaerede ikke ret lang tid. Vi sejlede med slow boat ud til en oe, hvor de lavede bolchier ud af kokus, de smagte rigtig godt, saa vi fik spist en del samgsproever. Vi har ogsaa investeret i en dyr bananvin, af bedst aargang! De havde reklameret med besoeg hos biavler, saa Esben havde glaedet sig rigtig meget, og taget danske biblade med. Men det var vidst mere for at faa det til at lyde som om man saa mere end man gjorde, ihvertfald var der kun en soelle, lille bifamilie. Oev, de gik dog alligevel bibladene.
Den 20 rejste vi fra Vietnam til Cambodia. Vi har nydt Vietnam, men vaeret ret traette af al deres stoej, saa er glaede for at her er mere stille, her i Phnom Penh. En beretning om hvad vi har oplevet her, foelger snart.
Kaerlig hilsen Esben og Anne