Inden vi forlod Hoi An, besoegte vi det lokale boernehjem. Da de foerst aabnede for besoegende kl 14, og vi var kommet afsted i god tid, kiggede vi lige forbi den lokale kirke. Inden vi havde faaet set os om, blev vi guidet ind i et rum, der tilhoerte kirken. Vi var ikke helt med paa hvad der foregik, og da ingen talte engelsk, besluttede vi os for at saette os ned i en sofa og vente. De fik vaekket praesten fra sin middagslur, og han troede tydligvis vi var kommet for at blive velsinet. Vi maette skuffe ham, men han ville gerne tale alligevel. Og da vi havde daarlig samvittighed over at have vaekket ham, endte vi med at blive der naesten en time. Han havde mange fine sten i vaerelset, som vi saa skulle gaette hvad lignede. Vi var knap saa gode til den leg. Da kl endelig blev 14, havde vi en undskyldning for at forlade den snaksagelige praest. Vi havde taget slik og lidt gammelt toej med til boernene, og isaar slikket var de meget interesseret i. Vi saa 2 forskellige afdelinger. Den foerste var med de mest normale, som fik undervisning. De havde alle laert nogle faa gloser paa engelsk. Naeste afd. var et ret haardt syn. Det var de mest handikappede, der laa 3 sammen i en seng. Mange af dem var saa handikappede at de ikke viste hvad der foregik. Der var dog en der var knap saa handikappet. Han kom hurtigt op af sengen, og ville ud at gynge med Esben. Og derefter blev Esben vist rundt af drengen, paa vietnamesisk. Den sidste afd. var en bla. afd. der var baade nogle der blev undervist, og saa laa der en dreng helt henne i hjoernet. Vi troede han var meget handikappet, men da Anne gik hen for at sige hej, kunne han flydende engelsk, det var kun hans krop der ikke ville som han ville.
Om aftenen skulle vi ud at spise med 2 af pigerne der havde syet vores toej. Vi havde fundet ud af, at hvis vi gak dem drikkepenge, beholdt chefen dem. De hentede os paa scooter. Anne havde valgt at koere med den mest generte af dem, fordi hun troede hun koerte mest langsomt. Der tog hun fejl, hun fraessede afsted, og efterlod den anden scooter langt bagude. De koerte os hen til et rigtig lokalt sted, med frisk soemad. 2sek inden salatskaalen blev sat paa bordet, faldt et firben ned fra loftet, og landede midt paa bordet! Maden var rigtig god, men meget staerk, saa kinderne blev godt roede. Det var trods det en rigtig hyggelig aften.
Nu er vi kommet til Nha Trang, hvilket har vist sig at vaere roever byen over dem alle! Da vi tjekkede ind paa et hotel, var alt i orden. Men saa snart vi var kommet op paa vaerelset ringede receptionisten og sagde at vi kun kunne vaere i dette vaerelse 2 naetter. Dette taenkte vi ikke videre over, da vi regnede med at kunne faa et andet vaerelse til samme pris, da det er lavsaeson. Da vi dagen efter spurgte hvilket vaerelse vi skulle overflyttes til, var alt optaget, undtagen deluxe vaerelset til 125dollars. Skal vi bare sige det saadan at vi fandt et andet hotel, til stor undring for vores tidligere hotel. Nu bor vi paa Ocean view hotel, med surprise, ocean view!:)
kaerlig hilsen Esben og Anne
ps. man maa altsaa stadigvaek gerne skrive hilsener her paa siden!